Rum kan stresse os - eller skabe trivsel

Kroppen reagerer på de fysiske rammer, vi opholder os i. Læs her hvad forskerne ved i dag om rum, der stresser eller skaber trivsel.

- Af journalist Lone Bolther Rubin

Det er snart 20 år siden, at begrebet helbredende arkitektur blev introduceret i debatten om sygehusbyggerier. Men bortset fra nogle få undersøgelser, har det mest handlet om fornemmelser og meget lidt om dokumenteret effekt.

Nu begynder der at komme evidens for, at man faktisk kan designe bygninger og rum, der fremmer helbredelse. Omvendt kan vi også designe og indrette vores arbejdspladser på en måde, så de medvirker til at gøre os syge. Men hvordan finder man ud af, hvad der virker efter hensigten?

Måler kroppens reaktion

Professor Poul Henning Kirkegaard fra Aarhus Universitet og hans team af PhD studerende har igennem de seneste par år studeret de fysiske reaktioner på forskellige arkitektoniske påvirkninger.

De har blandt andet målt blodets indhold af stresshormonet cortisol, blodtryk og hjerterytme. Tilsammen giver det en indikation af kroppens homoestatiske balance eller ubalance - populært kaldet stressniveau.

- Det handler om, hvordan vi sanser et rum. Når kroppen reagerer på de fysiske rammer og kommer i ubalance, er det et udtryk for en negativ påvirkning. Det er ikke noget, folk mærker i dagligdagen, men hvis man dag efter dag opholder sig i et fysisk miljø, der skaber ubalance, så bliver det til en fysisk belastning, som kan gøre os syge - eller forlænge den tid vi er om at blive raske, siger Poul Henning Kirkegaard.

Læs også: 

Uddrag af resultater

Det er de små nuancer, Poul Henning Kirkegaard og hans team arbejder med. Det kan være farver, lysindfald, akustik, planter, materialernes overflader, møbler og tæpper, der har indflydelse på vores umærkelige, men målbare fysiske reaktion.

Her er et par uddrag af nogle af de forskningsresultater de og andre forskere er nået frem til på området:

Læs også: 

Kvalitet er lige så vigtig som kvantitet

Selvom forskningen ofte handler om muligheden for helbredelse, så mener Poul Henning Kirkegaard, at man godt kan overføre principperne til arbejds-, lærings- og bomiljøer. Det gælder om at skabe rum, som vi trives i – det vil være godt i alle sammenhænge.

Hans forskning gør op med de normer, vi har i bygningsreglementet til for eksempel mængden af lys eller tilladte niveauer af CO2.

- Vi ved nu, at kvaliteten af lyset og den måde, det kommer ind i rummet på, kan have mindst lige så stor betydning som mængden af det, siger han.

Det kan for eksempel have noget at gøre med, om man på en naturlig og intuitiv måde kan følge med i dagens og årets gang.

Mange faktorer spiller sammen

Desuden mener han, at det er vigtigt at betragte arkitekturens påvirkning i sin helhed.

- Man er tilbøjelig til at være optaget af at analysere betydningen af for eksempel lys alene eller luftkvalitet alene. Men samspillet er væsentligt. Det vi ser og sanser kan godt betyde noget for andre fysiske påvirkninger, siger han.

Som eksempel nævner han, at man fra mange studier ved, at et højt indhold af CO2 i indeklimaet nedsætter folks koncentrationsevne.

- Men hvis der er grønne planter i rum med høj CO2 niveau, så er den negative effekt af CO2-niveauet mindre, siger han.

Lang vej før vi ved nok

Der er lang vej endnu, før Poul Henning Kirkegaard kan komme med en komplet guide til arkitekter, der vil lave helbredende arkitektur. Men han håber på at skaffe midler til et projekt, der skal se på, hvordan man skaber de bedste renoveringer i de kommende år.

- Vi har i mange år fokuseret på energiforbruget, når vi snakkede renovering, men hvis vi kan skabe nogle miljøer, som folk har det godt i, så kan vi skabe meget mere værdi, siger han.


Senest revideret den 22. april 2020