Forskellige lyskilder og lamper/armaturer har forskellige egenskaber, og udviklingen af LED teknologien går meget stærkt. Det er derfor en god idé at alliere sig med en specialist, når de konkrete valg skal træffes.
Ved større investeringer i belysningsanlæg anbefaler vi at følge Energistyrelsens Guide til nyt belysningsanlæg.
Her er et par overordnede tip til jeres dialog med leverandøren og/eller lysdesigneren:
Vælg lyskilde før armatur
Lyskilden er for eksempel sparepæren, LED-lyset, halogenlampen eller lysstofrøret. Valget styrer elforbruget, driftsøkonomien samt en stor del af lysets egenskaber. I bør derfor vælge lyskilde, før I (eller arkitekten) vælger, hvilke smarte lamper eller armaturer, der skal sættes op.
Væsentlige parametre er pris, levetid, energieffektivitet, farvegengivelse og farvetemperatur.
På Energistyrelsens hjemmesiden, sparenergi.dk kan du finde mere om indkøb, valg af belysning og belysningssystemer
Farvegengivelse på mindst 80 Ra
De første LED-lys og sparepærer gav ofte et rædselsfuldt lys, men udviklingen er gået stærkt. Der er dog stadig stor forskel på kvaliteten.
Lyskildens evne til at gengive farver måles i Ra, hvor 100 er bedst. Arbejdstilsynet anbefaler at vælge en lyskilde på mindst 80 Ra i rum, hvor mennesker opholder sig i længere tid. De nu udfasede glødepærer havde en Ra på 100. De nyeste LED lys er oppe i nærheden af 95. Har man brug for god farvegengivelse (for eksempel på sygehuse) bør man stræbe efter en Ra-værdi på mindst 90.
Lysets farve
Lys kan opleves som kold eller varm, hvor det blålige lys er koldest. Farvetemperaturen måles i enheden Kelvin (K). Den gamle glødepære havde en farvetemperatur på ca. 2.700 K, mens de nye lyskilder ligger på cirka 2.500-3.500 K.
En overskyet himmel har en farvetemperatur på 10.000 K midt på dagen. Ny teknologi gør det muligt at regulere farvetemperaturen i LED lys i løbet af dagen, så den minder meget om dagslys udenfor. Læs om dynamisk lys.
Lysmængde og lysfordeling
Alt efter lyskildens størrelse og lumen giver den mere eller mindre lys – mere eller mindre spredt. Lovgivningen stiller krav til antal lux – det er den mængde lys, der ses på en given overflade.
Når man køber elpærer får man imidlertid en anden information – nemlig lumen, som er den mængde lys, den udsender. Man kan altså ikke alene ud fra specifikationerne om lumen afgøre, om den pågældende pære lyser tilstrækkeligt. En arbejdslampe lyser ofte mellem 600 og 1.200 lumen.
Man kan måle lux med et lux-meter. En professionel rådgiver kan desuden beregne, hvor meget lys der skal til for at leve op til krav og ønsker.
Vælg en energieffektiv løsning
Ifølge Bygningsreglementet skal lyskilder i nye installationer være energieffektive og have en god driftsøkonomi.
Man skal selvfølgelig altid overholde lovgivningens krav til arbejdslysets kvalitet. LED-lys giver mest lys pr. watt, men der kan være andre parametre som indkøbspris og levetid, der spiller ind.
Få oplysning om den anbefalede levetid
Levetiden oplyses ikke altid ens. Nominel levetid forholder sig til, hvornår halvdelen af den pågældende type lyskilde er brændt ud. Men nogle lyskilder lyser rigtig længe, men svagere og svagere med tiden, og evnen til at gengive farver reduceres. Den nominelle levetid er derfor uinteressant i mange tilfælde – ikke mindst for LED lys.
Leverandøren bør i stedet oplyse den anbefalede levetid, hvor lyskilden må forventes at opfylde jeres specificerede minimumskrav.
Lyskildens størrelse har betydning for spredning
Pærer eller lysstofrør fås i alle mulige størrelser og former, som har betydning for, hvordan lyset virker på omgivelserne. Store lyskilder udsender et lys, der er mindre præcist afgrænset end små, punktformede lyskilder.
Placering af lys har forskellige virkninger
Placeringen af de forskellige lyskilder har også betydning. Skygger kan være vigtige for at kunne orientere sig på fx en trappe eller i et rum. I andre situationer er skygger uønskede – eller det er vigtigt, at de kommer fra en bestemt side, fx når man skriver i hånden.
Desuden betyder placeringen af lyset i forhold til eksempelvis skærmarbejde også noget for risikoen for reflekser og blænding.
Hvis I arbejder i et fleksibelt rum, der ofte skifter anvendelse eller bliver møbleret om, skal placeringen af armaturer tage højde for det.
Armaturer og lamper skal skærme af
Der må ikke være risiko for direkte indsigt til lyskilden, fordi det blænder. Særligt LED lys kan blænde. Derfor skal armaturer og lampeskærme være installeret, så der er skærmet af over for rummets brugere.
Vælg en robust og langtidsholdbar løsning. Indbyggede reflektorer bør være en smule matte, da det giver et mere behageligt lys, end en blank reflektor.
Dæmpning og styring skal passe til lyskilden
Sensorer og kameraer kan sættes op og registrere bevægelse, skumring og dagslys og styre lyset efter ønske. Tænd-og-sluk ure er en mere lavpraktisk styringsmetode. Se efter, at eventuelle styringssystemer kan fungere sammen med de lyskilder, I har – og omvendt.
Dæmpbare sparepærer fungerer ikke nødvendigvis til alle lysdæmpere. Spørg din forhandler, før du køber. LED-lys kan give flicker, en slags flimmer der ikke kan ses med det blotte øje, ved dæmpning.
Læs også: Fordele og ulemper ved LED
Overvej, om brugerne skal kunne overstyre eventuel automatik. Det vil ofte øge tilfredsheden, men kan gå ud over driftsøkonomien.
Bed om beregninger og dokumentation
Bed leverandøren om at få både belysningsniveauet (lux) og blændingsniveauet beregnet på den færdige løsning. Det vil desuden være en god idé at bede om dokumentation bagefter.
Øjet tilpasser sig lysforholdene, og det kan være svært med det blotte øje at konstatere, om der er lys nok. Særligt ved automatisk styring af lyset, kan det være nødvendigt med en indregulering.