Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Et kraftigt lys fra en lampe i loftet bader kontoret i klart, hvidt lys, mens tunge skyer effektivt sætter en dæmper for dagslyset udefra.
I det kunstige døgnrytmelys sidder Riccardo Passera. Interviewet foregår på et videoopkald, og han vender begejstret computerens kamera i retning af lampen, og den er i sandhed blændende hvid.
Personalet er mindre trætte på jobbet
Riccardo Passera er mere end glad for den nye belysning, der blev taget i brug som led i et forskningsprojekt for et år siden i februar 2020. Han er arbejdsmiljørepræsentant på plejecenteret Vikærgården i Aarhus, og han taler gerne på medarbejdernes vegne:
”Personalet har svaret på spørgsmål, og jeg har talt personligt med mange af mine kolleger om det. Vi føler os mindre trætte og mere kvikke og smilende. I starten tænkte jeg, det var noget pjat, men her i den mørke tid, så betyder det så meget. Det er nærmest antidepressivt. Der er ingen af os, der vil bytte med dem ovenpå.”
Beboere og medarbejdere sover bedre
Riccardo Passera arbejder på afdelingen for Akuttilbud og Rehabilitering. Ovenpå ligger en anden afdeling, som ikke har fået døgnrytmelys, og det er tydeligt at se og mærke forskel. To forskere fra Aarhus Universitet har målt på det, og ikke mindst på, hvordan medarbejdere og beboere har det med det nye lys.
Rapporten konkluderer, at både beboere og medarbejdere sover bedre og er i bedre humør.
Læs også: Døgnrytmelys gør nattevagten lettere
Døgnrytmelyset på Vikærgården er indstillet, så det er tilpasset det naturlige dagslys, der kommer ind gennem vinduerne. Når det er skyet og mørkt i dagtimerne, skrues der op for det kunstige dagslys indenfor.
Om aftenen glider lyset langsomt over i et varmere lys – ligesom lyset fra en solnedgang. Det kraftige lys om dagen øger kroppens indhold af hormonet kortisol, der giver energi. Det dæmpede lys om aftenen øger indholdet af melatonin, der populært kaldes søvnhormonet.
Aften- og nattevagterne synes, det giver en bedre overgang i lysforholdet, end der var før, hvor der bare var fuld skrue på lamperne.
Læs også: Lys og helbred
”Fordelen er, at vi på computeren kan lave personligt lys til den enkelte beboer. Hvis det er en, der er psykotisk og aggressiv, kan vi gøre lyset grønnere, som virker dæmpende. Har vi en beboer, der har mange smerter, kan vi gøre lyset mere rødligt. Nogle har noget med øjnene og vil gerne have lyset dæmpet. Så gør vi det,” fortæller Riccardo Passera.
Der er udpeget nogle nøglemedarbejdere, som er oplært til at lave den slags ændringer. Ellers er døgnrytmelyset fuldautomatisk.
I aften- og nattetimerne, når lyset er dæmpet, er det dog altid muligt at trykke på en akut-knap, hvis f.eks. en beboer falder og skal have hurtig hjælp. Men det er sjældent nødvendigt.
Lettere at passe arbejdet godt
Riccardo Passera understreger, at det selvfølgelig er svært at dokumentere effekten af lyset på beboerne, når de kun bor på afdelingen i 3-5 uger. Men medarbejderne er der hele tiden, og døgnrytmelyset har ifølge arbejdsmiljørepræsentanten ikke kun gjort det sjovere at gå på arbejde. Det har også gjort det lettere at løse kerneopgaven.
”Vores beboere lyser op. De kommer måske fra en måneds ophold på et sygehus, og så kommer de herind i et lys, som var de på Gran Canaria. De får mere lyst til at spise og tale med os. De virker gladere. I spisestuen har vi en knap med terapeutisk lys, som giver beboerne mere lyst til at spise. Vi oplever også, det er nemmere at komme ind i plejesituationer. Beboerne føler sig rigtig trygge,” fortæller han.
Riccardo Passeras leder, Helle Birgitte Dahl Hansen, bakker ham op. Alene det, at der er skruet op for dagslyset, betyder meget for behandlingen af beboerne.
”Tidligere havde medarbejderne problemer med at se ordentligt, når de f.eks. skulle behandle sår på stuerne. Det er løst nu, men desværre kun på den ene afdeling,” siger hun og tilføjer, at medarbejderne på afdelingen med nyt lys tilkendegiver, at de sover bedre, og at flere oplever lyset som behageligt.
Der er dog også en del (31%), der i hvert fald i begyndelsen syntes, at lyset i nogen grad er ubehageligt.
”Jeg tror, det er fordi man bemærker lyset. Man ser straks, at det er anderledes end det, vi er vant til,” forklarer Helle Birgitte Dahl Hansen.
En investering der betaler sig
Det har kostet rundt regnet en million at installere døgnrytmelys på afdelingen, der har plads til 22 beboere. Det tog omkring tre måneder, fordi de kun kunne installere det på tomme stuer.
Men det er billigere i drift og investeringen vil være tjent hjem i løbet af cirka 10 år. Men værdien er højere end det, mener lederen, der selv har kontor ovenpå med den ’gamle’ lyssætning, og drømmer om ’Gran Canaria lys’ på hele plejecenteret.
”Der er helt sikkert en arbejdsmiljøgevinst, men den er svær at måle på. Hvordan opgør man værdien af, at vores personale sover bedre om natten, og at det er lettere at passe arbejdet,” spørger Helle Hansen.
Riccardo Passera har et hurtigt bud:
”Vi sparer helt sikkert på den antidepressive medicin,” griner han.