Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Der er god grund til at interessere sig for arbejdspladsens ventilationssystem og udluftning, når landet er ramt af en epidemi. Alt peger nemlig på, at et effektivt luftskifte kan minimere risikoen for at sprede smitte med virus som fx Covid-19, influenza og forkølelse.
Under Corona blev der forsket rigtig meget i, hvordan Covid-19 smittede og kunne forebygges. Et af de nyeste studier er fra Italien, hvor man har undersøgt 10.000 klasseværelser. Studiet konkluderede, at effektiv ventilation reducerede risikoen for at blive smittet med Corona med 80 procent.
Nu er Corona også ekstremt smitsom, men der er god grund til at antage, at man også kan forebygge andre luftvejssygdomme med ventilation eller god udluftning. For eksempel RS-virus, influenza og forkølelse.
Det mener Lars Andrup, der er seniorforsker ved National Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Han har gennemlæst hundredvis af forskningsartikler om, hvordan forkølelse smitter, og udgav i slutningen af 2022 en artikel om emnet.
”Vi har fundet en bedre evidens for, at forkølelse smitter via luften end via hænder og overflader. Man skal nærmest have en synlig, våd snotklat, som man gnider direkte ind i øjnene for at opnå smitte den vej,” siger han.
Blandt andet viser et studie, at kun en ud af 16 blev smittet efter at have kysset en snotforkølet person to gange 45 sekunder. Et andet studie viser, at 12 raske personer kunne spille poker i 12 timer med inficerede kort og jetoner uden at blive smittet, selvom de gned sig i øjnene undervejs.
Lars Andrup antager, at det også betyder, at man bedre forebygger forkølelse med ventilation end med rengøring, men der er begrænset med forskning i ventilation i relation til forkølelse. Han understreger, at det stadig er vigtigt at gøre rent og have en god håndhygiejne på arbejdspladsen.
”Men det er mere af hensyn til smitte med sygdomme, der er båret af bakterier,” siger han.
Læs også: Gode råd til at undgå smitte indenfor
Sygefravær på grund af forkølelse koster samfundet dyrt
Fem typer virus (Corona, influenza, forkølelse, RS og Adeno) står for 95 procent af de luftvejsinfektioner, der udgør hovedparten af vores sygefravær.
Forkølelse er isoleret set den virus, som er årsag til allermest sygefravær blandt både børn og voksne. Børn, der starter i vuggestue, har dobbelt så mange infektioner på et år, som børn der bliver passet hjemme, påpeger Lars Andrup.
”Det er meget sjældent, man dør af forkølelse, men samfundsøkonomisk giver det god mening at forebygge det,” siger Lars Andrup.
BUPL har i 2022 skrevet et tema om smitte, hvor det blandt andet fremgår, at personalet i daginstitutioner i gennemsnit har næsten 16 sygedage om året. Det er væsentligt mere end andre offentligt ansatte. Læs temaet her.
Et studie fra Aalborg Universitet har desuden vist, at børn i daginstitutioner med et højt luftskifte er mindre syge end børn, hvor luftskiftet er lavere. Læs mere her.
Lars Andrup er nu i gang med et projekt, hvor han undersøger sygefraværet i daginstitutionerne i Gladsaxe. Målet er at sammenligne, om det gør en forskel, at personalet modtager gode råd til at undgå smitte, herunder også udluftning.
Forskeren tror ikke, det vil skade vores immunforsvar at blive lidt mindre syge.
”Der er ikke dokumentation for, at sygdom gavner noget som helst,” siger Lars Andrup og tilføjer, at man heller ikke ved meget om, hvordan gentagne infektioner påvirker os på lang sigt.
Læs også:
Superspredere i rum med ringe ventilation
Professor emeritus Peter V. Nielsen fra Aalborg Universitet har forsket i sammenhængen mellem smitte og ventilation, siden den meget dødelige epidemi med SARS plagede Østen i 2002-2003.
Han var derfor også en af de 36 forskere fra hele verden, der overbeviste verdenssundhedsorganisationen WHO om, at ventilation er et vigtigt supplement til de andre råd om at begrænse smitte med Coronavirus.
”Nogle af de steder, vi har set stor smittespredning med Corona, har netop været i rum med utilstrækkelig ventilation,” siger Peter V. Nielsen.
Nu har WHO udviklet et roadmap med konkrete anvisninger til, hvordan og hvor meget man bør ventilere eller lufte ud, når der er et udbrud af Corona. Vejledningen er delt op i forhold til tre forskellige bygningstyper inden for sundhed, arbejdspladser og boliger. Se den her.
Metoden vil sandsynligvis også reducere smitte med andre luftvejssygdomme.
Dæmpet adfærd gør en enorm forskel
Lukkede rum kan blive inficeret, fordi en smittet person spreder virus med sin udånding. I mange år har man ment at luftvejsvirus sætter sig på store dråber, der falder til jorden inden for cirka 1,5 meter. Dem undgår vi ved at holde afstand, og dem kan vi fjerne ved at gøre rent og holde en god håndhygiejne.
Læs også: Tema om rengøring
Men der sætter sig også virus på meget mindre dråber, som vi udånder, og de er så lette, at de kan blive hængende i luften i timevis. Dem kalder man aerosoler, og de vil især have en meget høj koncentration meget tæt ved personen, men spreder sig til hele rummet og ophober sig, hvis man ikke ventilerer.
Mængden af aerosoler øges, hvis dem, der opholder sig i rummet, ’åbner munden’.
”Vi udånder flere aerosoler, når vi taler og endnu flere, når vi synger eller råber. Vi taler om 80-100 gange mere end ved almindeligt åndedræt, for ikke at tale om host og nys der giver en ekstrem generering af aerosoler,” forklarer Peter V. Nielsen.
Alle i rummet risikerer derfor at blive udsat for virus – og jo flere der er samlet, jo flere kan blive smittet på samme tid. Men man kan altså gøre meget ved at reducere antallet af personer i et rum, forkorte opholdstiden, holde afstand og styre adfærden.
For pædagoger og lærere vil det være en god idé at undgå indendørs aktiviteter, der kan få folk til at råbe, synge og hvine.
Brug af mundbind, skærme og visirer er desuden med til at begrænse de stråler, som udåndingen og tale danner tæt ved personen.
Læs også: ”Derfor beskytter både mundbind og ansigtsvisir” Videnskab.dk.
Frisk luft udefra gør det lettere for immunforsvaret at vinde
Det føromtalte italienske studie viste, at smitterisikoen faldt i takt med, at der var øget ventilation. Bedste effekt i tilfælde af Covid-19 viste sig ved et luftskifte på over 10 liter per sekund per person. Det er ikke altid muligt at opnå, fordi det kan give træk, eller fordi ventilationssystemet er for lille.
Derfor anbefaler Peter V. Nielsen, at man supplerer med at åbne vinduer, lave gennemtræk og holde hyppige pauser, hvor man går ud.
”Vi bliver hele tiden bombarderet med virus, og immunforsvaret kæmper imod. Hvis der kun er få virus, så vinder immunforsvaret. Det betyder også, at jo tættere vi er på en smittet person, og jo længere tid, man er et sted med virus, jo sværere er det at modstå den,” siger Peter V. Nielsen.
Han foreslår også, at man kan sætte vinduesventilatorer op og åbner andre vinduer på klem, hvis man ikke i forvejen har et ventilationsanlæg.
”Det kunne også være en del af løsningen i et besøgsrum på et plejehjem,” foreslår professoren.
Øget ventilation vil i øvrigt også fjerne den afgasning, der er fra håndsprit, som bruges bl.a. i skoler og daginstitutioner.
Læs også: Realdanias artikel om håndsprit og luftkvalitet.
Det europæiske smitteagentur ECDC anbefaler en relativ fugtighed i indeklimaet på 40-60% fremfor den meget tørre indeluft, vi typisk har om vinteren. Det vil kunne få flere tunge dråber til at falde til jorden.
”Men der er faktisk ikke publiceret noget afgørende om luftfugtighed i forhold til Corona,” understreger Peter V. Nielsen.
Den danske forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, Peder Wolkoff har dog påvist, at almindelige influenzavirus trives bedre i tør luft, og at der er mindre sygefravær i rum, der har en passende luftfugtighed. Det kan også hænge sammen med, at slimhinderne har mere modstandskraft.
Læs også: Værd at vide om luftfugtighed
Recirkuleret luft kræver effektive filtre
Mange ventilationssystemer genanvender noget af indeluften ved recirkulation. Det kræver effektive filtre, understreger Peter V. Nielsen.
”HEPA-filtre, som bl.a. bruges i fly og i sundhedsvæsnet, kan fange virus effektivt,” siger han og tilføjer, at mundbind også er et slags filter, der begrænser udslip af virus fra smittede personer.
I det hele taget bør arbejdspladser vurdere, om ventilationssystemet er vedligeholdt og indstillet optimalt.
Styringen er også væsentlig. Hvis det er styret ud fra parametre som temperatur eller antal personer i rummet, er det ikke sikkert, at det er effektivt nok over for smitte. Den europæiske brancheforening inden for ventilation og opvarmning, REHVA, anbefaler fx, at der skrues op for luftskiftet fra to timer, før der møder nogen ind, til to timer efter. Se kilde.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skriver i en analyse, at det er nok med en time, men understreger, at man skal undgå behovsstyring af anlægget – og køre med så høj kapacitet som mulig.
Trykforskelle kan rumme en særlig risiko
Hvis der er trykforskelle mellem rummene – fx mellem et klasseværelse eller en sengestue og en gang, så kan det trække smitte i en bestemt retning fra et rum med overtryk til et rum med undertryk. Det vil næppe været et scenarie, hvis man har en velholdt balanceret ventilation, der sikrer ensartet tryk i hele bygningen.
Åbne vinduer kan også give træk, men det vil være uproblematisk i forhold til smitterisikoen, da luften er ren og frisk.
”Jeg vil gennemgående sige, det er en god ide at åbne vinduerne, uanset hvad. Hvis man er i et rum, hvor det er ved at blive koldt, så er det fordi der er meget frisk luft udefra, der tager over. Og det er et godt tegn,” siger Peter V. Nielsen.
Luftrensere er en mulighed
Hvis det af en eller anden grund ikke er muligt at ventilere et rum effektivt, kan visse luftrensere bruges. Det er meget udbredt i Kina, hvor Peter V. Nielsen har arbejdet i en årrække.
”Det er ligesom med recirkulation i et ventilationsanlæg. Det kræver, at der er filtre, som kan rense virus i den størrelsesorden, der er brug for,” siger han.
Det europæiske smitteagentur anbefaler luftrensere med HEPA-filter til mindre rum, hvor det ikke er muligt at etablere effektiv ventilation. ECDC anbefaler kun begrænset brug af andre typer luftrensere, fordi der ikke er tilstrækkelig viden om effekten, og fordi der kan være utilsigtede effekter ved luftrensning.
Læs også vores tema om luftrensere.
Tværfaglighed skal udvikle fremtidens løsninger
Coronapandemien har sat smitte så højt på dagsordenen, at løsningerne vil kunne få en positiv effekt på andre smitsomme sygdomme.
Realdania har støttet et projekt, hvor medicinere, ventilationseksperter og arkitekter har skabt tværfaglig forståelse for sammenhængen mellem ventilation og sundhed. Peter V. Nielsen har også deltaget. Målet var at finde fælles fodslag for fremtidens forebyggelse af smitte i indeklimaet. Projektet blev afsluttet med en afsluttende rapport i oktober 2021. Læs og download den her: 'Fremtidens håndtering af smittespredning i bygninger.'
Det europæiske smitteagentur ECDC udsender løbende anbefalinger i relation til Covid-19-pandemien. Den seneste opdatering er fra 13. januar 2023.