Del: - -

Rundt om formaldehyd

Formaldehyd er at finde i mange ting i vores hverdag, men forskere fra NFA har konkluderet, at stoffet ikke udgør noget problem i indeklimaet i vestlige lande

Formaldehyd tilsættes vandbaserede produkter, såsom malinger, lim og lakker for at undgå forrådnelse. Det findes bl.a. i forskellige træprodukter som krydsfiner, MDF-plader og spånplader og dermed også i nye møbler.

Fra disse materialer afgasser formaldehyd til indeklimaet. Formaldehyd står på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer. Hvis koncentrationen bliver for høj, kan det irritere slimhinderne i øjne og luftveje.

Tidligere mente man også, at det kunne give næsekræft, men i 2016 har tre danske forskere ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøgt sammenhængen.

Forskerne konkluderer for det første, at næsekræft ikke kan sættes i forbindelse med afgasning af formaldehyd til indeklimaet.

De konkluderer desuden, at grænseværdierne generelt bliver overholdt i de vestlige industrialiserede lande. Derfor udgør formaldehyd i indeklimaet ikke noget sundhedsmæssigt problem. Læs mere i Kemifokus.

Luft ud i nye bygninger og ved nye møbler

For at undgå indeklimaproblemer forårsaget af afgasning af formaldehyd og andre luftforureninger er det hensigtsmæssigt at få luftet ud indtil flere gange i døgnet. Særligt, hvis man er rykket ind i en ny bygning eller har fået nye træmøbler, da afgasningen er størst i begyndelsen.

Peder Wolkoff, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, henviser til, at luften i et rum skal udskiftes mindst ½ gang i timen, hvis der er risiko for forhøjet indhold af formaldehyd i luften.

Derfor er der ved indkøb af nye møbler eller brug af nye materialer god grund til at lufte ekstra godt ud helt op til en måned efter indkøbet.

Samtidig henviser Peder Wolkoff til, at man bør undgå at udsætte tingene for fugt eller for høje temperaturer, og at man generelt bør vælge indeklimamærkede bygningsmaterialer.

Læs også:

Grænseværdier for formaldehyd

Arbejdstilsynet accepterer højst en koncentration af formaldehyd på 0,15 mg/m3 i indeklimaet. Bygningsreglementet anbefaler at følge WHO’s grænseværdi på 0,1 mg/m3.

Grænseværdien for industrielle arbejdspladser er højere, nemlig 0,3 ppm (0,369 mg/m3). EU’s videnskabelige komite for grænseværdifastsættelse i arbejdsmiljøet har på baggrund af NFA’s undersøgelse besluttet at sætte deres anbefaling op fra 0,2 ppm til 0,3 ppm som i Danmark. (ppm=parts per million).

Selvom byggematerialer og møbler isoleret set overholder dette, kan alle bidragene fra afgasning af formaldehyd samlet set blive overskredet.

Dette kan ske ved særlige omstændigheder, f. eks ved temperaturforøgelse, dårlig udluftning/ventilation, hvis materialerne udsættes for fugt, eller hvis der i samme lokale er en større mængde nyt inventar.


Senest revideret den 26. april 2021