Flammehæmmere er kemikalier, der kan tilsættes plast, skum og tekstiler for at forhindre eller hæmme brand. Der er forskellige slags flammehæmmere som bromerede, klorerede samt fosfor- zirkonium- eller aluminiumbaserede.
De bromerede anses generelt som de mest skadelige, men en undersøgelse, som Miljøstyrelsen henviser til, fra 2016 viser, at en tredjedel af de fosforbaserede er lige så skadelige. Stofferne kan være mere eller mindre kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.
Kemikalierne anvendes i isolering, ledninger, gulve, elektronik, møbler, tekstiler mv. De frigives og ophober sig i miljøet og er sporet i alt fra isbjørne til fødevarer og modermælk. En del flammehæmmere, især bromerede, er derfor blevet forbudt eller reguleret i anvendelse gennem de sidste 20 år, men da de frigives langsomt til indeklimaet, findes de stadig der. WHO har fastsat sundhedsmæssige grænseværdier for nogle af stofferne.
Gode råd til at mindske flammehæmmere i indeklimaet
Man kan ikke fjerne flammehæmmere fra indeklimaet, men man kan nedsætte eksponeringen.
Når flammehæmmere frigives til indeklimaet klæber de sig fast til støv. Derfor er det bedste, man kan gøre at fjerne støv og gøre det let at holde rent. For eksempel ved at undgå rod, ledninger på gulvet og ved at opbevare ting og bøger i lukkede skabe og kasser.
Desuden kan man, når man kasserer gammelt inventar, gå efter nye miljømærkede produkter, for eksempel ”Svanen” eller EU’s miljømærke ”Blomsten”.
Mærkningen gælder følgende produkter:
- pc’ere og skærme
- printere samt fax- og kopimaskiner
- køleskabe, frysere og opvaskemaskiner
- plæneklippere,
- vinduer, gulvbelægninger og træfiberplader
- tekstiler, madrasser og møbler
Det er dog ingen garanti at købe miljømærkede produkter, da det ikke er alle flammehæmmere, der er omfattet af nogen regulering. Derfor har producenterne heller ikke pligt til at oplyse om dem.
Læs også: Reducér kemien i indeklimaet i daginstitutioner og skoler
Læs mere om flammehæmmere på Miljøstyrelsens hjemmeside.