Få varmen her og nu

Hvis du fryser lige nu, kan du selvfølgelig ikke vente på en energirenovering eller andre tidskrævende tiltag. Her er et par gode råd:

Få og hold varmen

  • Undgå at dække for luftstrømmen fra radiatorerne.
  • Tag mere tøj på og indfør pausegymnastik, der giver kroppen varme indefra. Det er især vigtigt at holde fødder, ben og håndled varme for den samlede oplevelse af komfort. 
  • Brug skammel eller stå på et vippebræt, så fødderne løftes op fra gulvet og bevæges.
  • Gå en rask tur udenfor, så føles det varmere, når du kommer ind igen.

Minimér gener fra træk og kuldestråling

  • Hvis kulden skyldes strålingskulde eller træk fra vinduet eller facaden, kan man opstille en skærm af for eksempel plexiglas mellem kilden til kulden/trækken og arbejdspladsen.
  • Gardiner eller indvendige persienner kan også beskytte mod kulden.
  • Flyt skrivebordet længere væk fra eventuelle kuldebroer og utætheder i facader og vinduer.
  • Luk dørene til uopvarmede gangarealer og lign.

Tekniske her-og-nu løsninger

  • Er der natsænkning på varmeanlægget, og er det koldest om morgenen, kan man justere tidspunktet for opvarmning.
  • Er varmeanlægget vedligeholdt? Termostater kan sætte sig fast over sommeren, og er der luft i radiatorerne, kan de ikke blive så varme. De skal luftes ud med jævne mellemrum.

Luft ud, uden at miste varmen

Selvom det er koldt, skal der alligevel frisk luft til hjernecellerne. Aftal eventuelt at lufte effektivt ud et par minutter hver anden time. Så bliver inventaret ikke kølet ned, og rummet genvinder hurtigt varmen bagefter.

Læs også udluftning om vinteren og se vores afsnit om fodkulde

 


Senest revideret den 3. oktober 2022