Mekanisk ventilation sikrer en større og mere konstant luftudskiftning end naturlig ventilation. På skoler, plejehjem, større kontorer og i mange daginstitutioner, hvor der er mange mennesker, er det ofte nødvendigt at installere mekaniske ventilationsanlæg for at sikre en god luftkvalitet.
Mekaniske ventilatorer suger luft ud af bygningen og blæser frisk erstatningsluft ind. Det passerer oftest igennem en varmeveksler, så man udnytter varmen i luften indefra til at opvarme den friske luft med. Der er dog mange typer og varianter over det tema.
Balanceret ventilation
I både kontorer, sygehuse, skoler og institutioner er det mest almindeligt at have mekaniske ventilationsanlæg, der både udsuger og indblæser frisk luft i rum med personophold. Det kaldes balanceret ventilation. Nogle steder er der kun udsugning.
Mekanisk ventilation gør det muligt at styre luften. Det vil sige, at man kan bestemme luftmængden, lufttemperaturen samt måden luften føres ind i lokalet på.
Det er desuden muligt at føre en del af den udsugede luft tilbage til bygningen (recirkulation). Det er også muligt at lave varmeveksling, så man udnytter varmen i luften indefra til at opvarme den friske luft med. Det sparer energi.
Man kalder det filtrering, når skadelige partikler filtreres væk fra udeluften, inden den blæses ind. Mekanisk ventilation kan også fungere som et klimaanlæg, hvor det bruges til at regulere temperaturen og fugtigheden i luften.
Risiko for træk ved mekanisk ventilation
Mekanisk ventilation rummer en risiko for træk, hvis anlægget ikke er dimensioneret eller indstillet korrekt. Træk kan også skyldes, at ind- og udblæsningen ikke er placeret hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladsen.
Blandt løsningerne findes ventilationslofter med lav puls, hvor luften siver ind via mange små åbninger i loftet. Det betyder, at man kan presse store mængder luft ind i lokalet med lav hastighed. Det giver færre trækgener. Et alternativ kan være at distribuere den friske luft gennem tekstilkanaler, der også fordeler luften mere jævnt i lokalet.
Centrale vs decentrale ventilationsanlæg
Centrale ventilationsanlæg har den fordel, at de kan overvåges og serviceres fra ét sted, men den ulempe at der er meget kanalføring og dermed også tryktab. Stigende krav til luftskifte i bygningsreglementet betyder større dimensioner på kanalerne, så det fylder en del.
Decentrale ventilationsanlæg kan monteres i facaden og fungerer uafhængigt af ventilationsanlæg i andre rum.
Det sparer plads, men det kan være meget tidskrævende at vedligeholde. Desuden skal man være varsom med at lave huller i en eksisterende klimaskærm.
Læs også:
Forskellige typer balanceret ventilation
Der er grundlæggende tre typer balanceret ventilation:
- Opblandingsventilation
- Fortrængningsventilation
- Procesventilation
Opblandingsventilation
Det er det mest almindelige. Ved opblandingsventilation blæses den friske luft ind i lokalet på en måde, så den blandes med den luft, der findes i forvejen. Den blandede luft fordeler sig i lokalet, inden den suges ud. Det er således ikke særlig effektiv.
Fortrængningsventilation
Her blæses udeluften ind ved gulvet med en (lidt) lavere temperatur end rumluften. Efterhånden som luften varmes op, stiger den og suges ud i toppen af lokalet.
Hvis metoden bruges korrekt, vil størstedelen af den forurenede luft være over hovedhøjde. Medarbejderne får dermed fuld gavn af udeluften.
Fortrængningsventilation kan være meget effektivt, men den har nogle begrænsninger. Der skal være et kølebehov, så den indblæste luft kan holdes koldere end rumluften. Dermed er der risiko for træk og fodkulde. Særligt i institutioner for mindre børn, der leger på gulvet og på sygehuse giver det gener.
Hvis udeluften blæses ind med en højere temperatur end rumluften, stiger den direkte op og suges ud. På den måde får medarbejderne ikke udbytte af den friske luft. Det kaldes også en kortslutning.
Procesventilation
Punktudsugning, også kaldet procesventilation, er nødvendig ved arbejdsopgaver, der oser, lugter eller udsender sundhedsskadelige dampe og gasser.
I køkkener, fysiklokaler, laboratorier eller printer- og kopirum kan det derfor være nødvendigt at installere punktudsugning. Det fjerner den forurenede luft helt tæt ved kilden, så den ikke spreder sig til resten af lokalet. På den måde kan man fjerne meget forurening med ret små luftmængder.
For at udsugningen virker korrekt, skal man sørge for, at der er tilstrækkelig udeluft til at erstatte den luft, man suger ud. Udsuget luft fra procesventilation må ikke recirkuleres.
Udsugningsanlæg
Ved udsugningsanlæg er der sørget for, at udsugningen er kontrolleret med mekaniske ventilatorer, der konstant kan fjerne større luftmængder.
Da udsugningen skaber undertryk i rummet, tilføres der samtidig luft gennem vinduer, ventiler, revner og sprækker. Dette giver risiko for uhensigtsmæssig træk, fordi man ikke kan kontrollere denne lufttilførsel.
Hvilket ventilationsanlæg skal vi vælge?
Valget af det rigtige ventilationsanlæg er komplekst. Der er fordele og ulemper ved alle typer af anlæg og hvilket der skal vælges afhænger både af økonomi og den særlige aktivitet, der foregår i arbejdsrummene.
Derfor kan det være en god ide, at I rådfører jer med en specialist på området – det er både dyrt og nytteløst at købe et anlæg, der ikke passer til netop jeres behov.
Guide til et godt indkøb
Her er et par opmærksomhedspunkter, der kan guide jer i indkøbsprocessen:
Kend de gældende regler for ventilation:
- Vær i dialog med rådgiveren
- Brug tid på at undersøge jeres behov. Jo mere I ved om jeres behov, jo bedre rådgivning kan I få, og des bedre løsninger opnår I.
- Stil krav til resultatet: Hvor mange mennesker skal der kunne være i rummet? Hvilke aktiviteter skal kunne foregå? Hvilket indeklima ønsker I? Hvor mange ressourcer har I til rådighed til vedligeholdelse? Herunder ressourcer i form af personaletid.
- Tænk vedligeholdelsen ind i indkøbet
- Kræv en manual til anlægget
- Kend byggeprocessen
- Klæd arbejdsmiljøorganisationen, og andre, der er en del af processen, på til opgaven - fx ved kurser