Fakta om DGNB-certificering

DGNB er en bæredygtigt certificering af bygninger. Ordningen vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt. Her får du et indblik i alle de kriterier, der bliver vurderet, når der certificeres.

Green Building Council Denmark (DK-GBC) står for DGNB-certificeringen i Danmark.

DGNB måler blandt andet livscyklus af byggematerialer, transport, forbrug af energi og vand under og efter byggeriet, holdbarhed, tilgængelighed og indeklima.

I 2020 er der høring om nye og ændrede kriterier i den danske version af DGNB-standarden. Der bliver større fokus på sundhed og trivsel med mulighed for at supplere med et DGNB Hjerte for det særligt gode indeklima. Læs mere om høringen og online webinarer fra 22-24. juni 2020 på DK-GBC's hjemmeside.

Fakta om DGNB

DGNB blev taget i brug i Tyskland i 2008. Den er tilpasset kommende europæiske standarder for bæredygtigt byggeri, som trådte i kraft i 2013.

DGNB vægter miljø, økonomi og sociale forhold lige meget. Dertil kommer en analyse af den procesmæssige og den tekniske kvalitet.

49 kriterier bliver bedømt og får point, der regnes sammen til en bedømmelse fra bronze til platin. Hovedparametrene omfatter blandt andet:

Miljø:

  • Livscyklingsvurdering af byggematerialer.
  • Materialernes påvirkning af nærmiljøet.
  • Energiforbrug i bygningen.
  • Vandforbrug.
  • Genanvendelse.

Økonomi:

  • Byggeomkostninger og drift.
  • Omkostninger til vedligehold.
  • Fleksibilitet for 3. parts brugere.
  • Bygningens værdi.

Sociale forhold:

  • Luftkvalitet.
  • Akustik.
  • Visuel komfort.
  • Brugerindflydelse.
  • Bygningsstruktur og udearealer.
  • Adgangsforhold.
  • Arkitektur og kunst.

Der gives point i hver kategori, og det er det samlede antal point, der afgør karakteren fra bronze til platin.

I forhold til luftkvalitet er der dog et klart minimumskrav, der altid skal overholdes. Afgasningen fra materialerne målt inden fire uger efter færdiggørelsen ikke overstige 100µg formaldehyd/m² og 3.000 µg TVOC/m² (pr. februar 2016). Læs mere om, hvad det betyder, under afsnittet om afgasning.

Der er primært fire store internationale certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri. Det amerikanske LEED, det britiske BREEAM, det franske HQE og det tyske DGNB. LEED er anvendt på en del danske bygninger.


Senest revideret den 11. juni 2020