Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Ifølge Forbrugerombudsmanden kan man kun kalde et byggeri for bæredygtigt, hvis det ikke på nogen måde belaster planeten og dens ressourcer. Og der er vi ikke endnu.
Men man kan godt bygge mere bæredygtigt end det, som bygningsreglementet foreskriver, og det er der mange bygherrer, der bestræber sig på. For eksempel ved at certificere bygninger efter Svanemærket eller DGNB, som er de mest udbredte ordninger i Danmark.
Tager systematisk stilling til indeklima
Hvad betyder det så for indeklimaet? Det har vi spurgt sektionsleder og ph.d. Tine Steen Larsen fra BUILD, Aalborg Universitet, om.
”Du kan ikke ignorere indeklima, hvis du certificerer. Et sundt indeklima er en del af den sociale bæredygtighed. Du er nødt til at forholde dig systematisk til det, og det giver gode forudsætninger for at få et bedre indeklima,” siger hun.
Læs også:
Certificeringsordningerne har bl.a. fokus på at begrænse mængden af uønsket kemi i bygningerne, og det er kemien, som bekymrer Tine Steen Larsen mest i fremtidens byggeri. Især fordi der i øjeblikket er meget stort fokus på at begrænse klimabelastningen i byggeriet – et fokus der kræver nye og mindre kendte materialer. Hun har derfor en klar opfordring til arbejdspladser, der vil bygge efter bæredygtige principper:
”Vi ser ind i en fremtid med nye materialer med væsentligt lavere klimaaftryk. Det er materialer, vi ikke kender endnu, og her er det utroligt vigtigt at kræve dokumentation for, hvilke kemiske stoffer der er i dem. Også dem vi ikke har viden om endnu,” siger hun og foreslår desuden, at man kan kræve indeklimamærkede materialer, der er testet for afgasning.
Læs også: Kemi i grønne bygninger
Indeklima er komplekst og forbundet
Fordelen ved certificeret byggeri er, at man er nødt til at forholde sig til alle aspekter af indeklima. Ikke kun luftens indhold af kemi, men også generel luftkvalitet, lys, lyd og temperatur. Det kan godt være komplekst, fordi en forbedring på ét område, kan have negative konsekvenser på andre.
”Et konkret eksempel på dette dilemma er, at du kan forbedre dagslysforholdene med større vinduesarealer, men det kan give problemer med overophedning og akustik, hvis man ikke er meget opmærksom på vinduernes størrelse og placering,” siger Tine Steen Larsen.
Et andet eksempel er, at mekanisk ventilation kan give problemer med støj, hvis ikke det designes korrekt.
Erfaringer med indeklima i lavenergi-bygninger
Tine Steen Larsen har tidligere undersøgt problemer med indeklimaet i nogle af de første danske lavenergiboliger, der var kendetegnet af meget høj isoleringsgrad og lavt energiforbrug i driften. Principper som siden er stort set indarbejdet som standard i bygningsreglementet.
”Vi har lært meget fra dengang. Blandt andet, at det er en god idé med udvendig solafskærmning for at undgå overophedning om sommeren,” siger hun og tilføjer, at man lige skal huske, at vinduerne stadig skal kunne åbnes for naturlig ventilation.
Læs også tema om varme og solafskærmning
Energirenoveringer er ofte blevet ’solgt’ på et bedre indeklima, men det er faktisk kun den termiske komfort, der med garanti bliver bedre, når man efterisolerer et hus og sætter bedre vinduer i. Energirenovering kan give nogle af de samme problemer med overophedning, som Komforthusene gjorde.
Derfor er det vigtigt også at stille krav til de andre indeklimaparametre ved energirenovering.
Læs også: Stil spørgsmål til energirenoveringen