Af journalist Lone Bolther Rubin
Skal man investere i bedre lysforhold eller mere frisk luft, hvis man vil øge produktiviteten og koncentrationsevnen i en skoleklasse? Det var hovedspørgsmålet i et interventionsstudie, som DTU afsluttede i 2019.
Konklusionen var klar: Begge dele.
Selvom lys og luft hver for sig forbedrerede elevernes præstationer i matematik, koncentration og hastighed, så var effekten markant højere end summen af de to interventioner, når begge dele blev forbedret på samme tid. Populært sagt: 2+2=8.
Det er et af de første studier, der har undersøgt effekten af flere samtidige indsatser for et bedre indeklima.
”Jeg kender kun et, der har undersøgt en kombination af temperatur og luft, men der blev ikke draget en konklusion på, hvad de to parametre hver især bidrog med. Når der ikke er flere kombinationsstudier, så hænger det nok sammen med, at størrelsen af studiet vokser eksponentielt med antallet af parametre,” siger lektor Christian Anker Hviid fra DTU, der har deltaget i studiet.
Læs også:
Fagligt svage elever får størst udbytte af bedre indeklima
Christian Anker Hviid og de andre forskere havde højst forventet, at den samlede effekt ville svare til summen af de to interventioner, men han prøver at forklare det ekstra boost ved at sammenligne det med andre basale behov:
”Hvis du kun tilbyder bedre lys eller bedre luft, så risikerer du, at der ikke sker ret meget. Det svarer måske til, at hvis du er tørstig, træt og sulten, så nytter det ikke noget særligt at få noget at drikke. Du er stadig træt og sulten. Skolebørn skal lære nyt hver dag samtidig med, at deres hjerner og kroppe vokser. Det kræver både godt lys, god akustik og god ventilation,” siger Christian Anker Hviid.
Studiet hedder ‘A field study of the individual and combined effect of ventilation rate and lighting conditions on pupils’ performance’.
92 elever i 4.- og 5. klasse på Byens Skole i Valby deltog i fire næsten ens klasseværelser med god akustik. Deres præstationsevne blev forbedret med 7-15 pct. ved også at give dem bedre lys og luft, men kun 1-6 pct. ved kun at forbedre en af delene. Eleverne selv kunne ikke mærke forskel på indeklimaet.
Den største boost-effekt blev set, når det handlede om koncentration og hastighed. Eleverne løste deres opgaver 1-2 pct. hurtigere, når lyset skiftede fra varmt i moderate mængder (450 lux, 2.900 K) til mere og køligere LED lys (750 lux, 4.900 K), eller hvis man ændrer ventilationsraten fra 3,9 l/s pr person til 10,6 l/s pr person. Fik de begge dele på samme tid, øgede de hastigheden med 6-7 pct.
Samme tendens gælder for koncentrationen, hvor en intervention alene gav en forbedring på 2-3 pct. og to samtidige interventioner øgede koncentrationsevnen med 8-9 pct. Heraf konklusionen 2+2=8.
En interessant tendens i studiet var, at de fagligt svage elever så ud til at få størst udbytte af det bedre indeklima. Antallet af elever i undersøgelsen er imidlertid for lille til at kunne konkludere på det. Andre forskere har dog oplevet samme tendens, og Christian Anker Hviid håber på, at nye studier kan gøre os klogere på dette aspekt.
Anbefaler helhjertede renoveringer af skoler
Christian Anker Hviid tøver ikke med at anbefale alle bygningsejere at satse helhjertet på godt indeklima for eksempel ved en renovering. Først og fremmest på skoler, men også på andre arbejdspladser.
”Forskning gennem 20-30 år peger på at indeklima og præstation hænger sammen. Derfor, når vi alligevel laver renoveringer, skal vi gøre det helhjertet og få det hele med. Også solafskærmning, akustik og temperaturregulering. Det er i virkeligheden det dårlige indeklima, der ødelægger din præstationsevne,” siger han.
Stort potentiale for højere effektivitet
Christian Anker Hviids kollega, lektor Pawel Wargocki, har i årevis beskæftiget sig med at studere produktivitet og indeklima. Han tror på, at der er et enormt potentiale i at forbedre de ydre betingelser for præstationsevnen, for eksempel indeklimaet og søvnkvaliteten. Og han ønsker sig endnu mere viden om, hvad cocktaileffekten af flere indsatser betyder for produktiviteten.
”Der skal flere studier til, før vi kan konkludere, hvor stor effekten er af flere interventioner i forhold til interventionerne hver for sig,” siger Pawel Wargocki og uddyber:
”Vi har selvfølgelig et maksimalt niveau for, hvor meget vi kan præstere, men der er mange ting, der kan distrahere os i at bruge den fulde kapacitet. Indeklimaet er en af dem. Det er nok sjældent, vi præsterer 100 pct. Men hvis jeg var leder af en arbejdsplads, hvor det haltede med effektiviteten, så ville jeg godt have mere viden om, hvilken investering, der gav det bedste resultat. Det mangler vi stadig viden om.”
DTU har i en anden undersøgelse påvist sammenhængen mellem indeklima, søvn og præstation. Den viser, at man sover bedre med åbent vindue, og at man bedre kan koncentrere sig og præstere den efterfølgende dag. Universitetet er på vej med yderligere forskning i, hvad indeklima i soveværelset betyder for søvnkvaliteten.