Del: - -

Case - Mere dagslys og frisk luft på Langebjergskolen

Da taget alligevel skulle skiftes, fik skolen flere ovenlysvinduer, der automatisk åbner, når CO2 koncentrationen bliver for høj.

Mere dagsys og frisk luft på langebjergskolen har givet bedre indeklima

Af journalist Lone Bolther Rubin. Foto: VELUX

Det er sjældent nødvendigt at tænde for lyset i seks nyrenoverede klasselokaler på Langebjergskolen i Humlebæk. Og når ovenlysvinduerne automatisk åbner for frisk luft, føles det bare behageligt og naturligt.

- Alle mine kolleger, der arbejder i de seks lokaler er tilfredse. Det er nemt at lufte ud, og det er lyst og lækkert, fortæller skolens arbejdsmiljørepræsentant Henriette Bohn Vrang.

De seks lokaler er første etape i en udskiftning af skolens tag. Det regnede ind flere steder. Desuden var de gamle ovenlysvinduer slidte og kunne ikke længere åbnes.

Vurderede indeklima-forbedringer og økonomi

- Når der alligevel skulle skiftes tag og ovenlysvinduer, gav det god mening at vurdere indeklimaet, fortæller projektleder Peter Sommerfeld fra Fredensborg Kommune.

Der blev lavet dagslysberegninger og en vurdering af totaløkonomien i forskellige løsninger. Det blev en afvejning af investering i forhold til mulige besparelser på driften.

Det er en helhedsvurdering. Denne totaløkonomiske løsning giver umiddelbart kun mening, hvis taget eller klimaskærmen alligevel står til udskiftning, som det er tilfældet for Langebjergskolen, forklarer Peter Sommerfeld.

Den samlede løsning blev derfor:

  • flere nye ovenlysvinduer med automatisk styring og mulighed for solafskærmning og mørklægning
  • eksisterende ventilationsanlæg ændres til hybrid-løsning
  • ny LED belysning med dagslysstyring
  • ekstra isolering i taget


VELUX, der har leveret vinduerne, har sammenlignet lys- og luftkvaliteten i de nyrenoverede lokaler med de lokaler, der ikke er renoveret endnu.

Mere dagslys og mindre CO2

De mange ovenlysvinduer giver ikke overraskende en bedre fordeling af lyset. Dagslysfaktoren er hævet fra et gennemsnit på godt 3 pct. til over 4,5 pct. Det har resulteret i, at det elektriske lys er tændt i 30 pct. kortere tid.

Den hybride ventilationsløsning har også vist sit værd. Ikke renoverede lokaler med eksisterende mekanisk udluftning ligger med en koncentration på 1600-2000 ppm CO2 i luften, mens de nyrenoverede lokalers koncentration er på 1000-1200 ppm og dermed i overensstemmelse med bygningsreglementets krav.

Ingen trækgener

- Vi kan desuden se, at den automatiske åbning af vinduerne bliver accepteret. Der er ingen, der har lukket vinduerne manuelt i løbet af vores undersøgelse i februar. Det tager vi som en indikation på, at der ikke er trækgener, siger Peter Foldbjerg, der er projektleder for VELUX.

Han foreslår skolen at eksperimentere lidt med, hvornår vinduerne skal åbne. Hvis man indsætter en lavere tolerance på CO2 koncentrationen, vil det i vinterperioden kunne betyde højere udgifter til varme og risiko for træk. Til gengæld kan det give et endnu bedre indeklima.

Forskellige analyser fra DTU peger på, at mere dagslys og bedre luftkvalitet øger præstations- og koncentrationsevnen hos børn og voksne. Desuden er det muligt at sænke sygefraværet. Det kan man dog hverken be- eller afkræfte på Langebjergskolen.

Læs også:

- Men der er ingen tvivl om, at vi har fået et bedre indeklima – det siger både elever og lærere, siger teknisk serviceleder på skolen, Peter Gram.

Økonomiske fordele for samfundet

VELUX har for et par år siden fået Slotsholm til at lave en rapport om de samfundsøkonomiske fordele ved at få et luftskifte i danske folkeskoler, der svarer til skolerne i Sverige. Rapporten konkluderer:

”Ifølge DREAM(økonomisk model) vil effekten af, at danske skoleelever får en luftkvalitet som de svenske, være en gennemsnitlig årlig fremgang i BNP på 1,3 mia. kr. og en årlig forbedring af de offentlige finanser på 270 mio. kr. De gunstige effekter skyldes, at eleverne bliver dygtigere og mere produktive i deres arbejdsliv, at lidt færre vil vælge 10. klasse, og at lærere får mindre sygefravær.” Link til rapporten.


Senest revideret den 15. februar 2024