Af journalist Lone Bolther Rubin
Der er ingen, der bliver CO2-trætte udenfor, og det har længe været kendt, at dagslys er godt for helbredet. Begge dele giver bedre koncentration og friskhed til arbejdet.
Det er dog ikke de eneste fordele ved at flytte noget af arbejdet udenfor. Meget tyder nemlig på, at naturen, og de sanser den vækker, i sig selv påvirker os positivt.
Adgang til natur giver øget trivsel
Det har landskabsarkitekt, Lene Lottrup, Sundhedslandskab, undersøgt og skrevet en ph.d om i 2012.
Hun gennemgik 16 videnskabelige undersøgelser fra ni lande og indhentede oplysninger fra 402 medarbejdere i seks mellemstore danske virksomheder med over 100 ansatte.
Hendes konklusion er klar: Grønne uderum bidrager til en mere tilfredsstillende og mindre stresset arbejdsdag.
Alene udsigten til grønne områder giver mere trivsel og mindre stress end en udsigt til bygninger. Medarbejdere, der er meget tilfredse med udsigten, har større sandsynlighed for også at have en høj arbejdsevne.
Læs også: Udsigt nulstiller systemet i en stresset hverdag
Trivslen øges endnu mere, hvis medarbejderne har adgang til de grønne områder og bruger dem. Det er især gavnligt, hvis man er lidt stresset.
Et svensk studie fra 2021, der fulgte 58 kommunale medarbejdere i Malmø, tyder på det samme. Deltagerne, som arbejdede på kontor, flyttede flere pauser, møder, individuelt kontorarbejde og refleksioner udenfor. De oplevede generelt, at
- de fik mere energi og mere fra hånden
- de var mindre stressede og mere koncentrerede
- de fik en mere åben og ligeværdig dialog og afslappede relationer under møderne
- de blev inspireret og kreative
- de effektivt kunne løse problemer
Deltagerne oplevede dog også, at det var svært at ændre vaner, og at de følte skyld ved at arbejde udendørs (Petersson Troije et al. 2021) Du kan læse mere om studiet her.
Naturen virker afstressende
Der er en tydelig sammenhæng mellem adgang til natur og stress.
”For eksempel har man målt på de fysiske stressparametre på en gruppe studerende, der havde været til en meget stressende eksamen. Den tredjedel, der efterfølgende tog i skoven, fik meget hurtigere normaliseret stressniveauet end dem, der gik hjem eller ind i et klasselokale”, fortæller Lene Lottrup.
Der er forskellige teorier om, hvorfor natur påvirker mennesker positivt. Teoretikerne er dog mere eller mindre enige om, at vi skal bruge en mere bevidst opmærksomhed på at navigere i byggede miljøer, end hvis vi opholder os i naturen.
Naturen er på en måde lagret i krybdyrhjernen og er derfor mere intuitiv at bevæge sig i. I hvert fald er det en anden del af hjernen, der bruges. Dermed kan de stressede dele af hjernen bedre slappe af.
Forskellig natur påvirker os forskelligt
Natur er dog ikke bare natur. Forskellige typer udemiljøer påvirker os forskelligt og giver forskellige muligheder for aktiviteter. En flad græsplæne er god til boldspil og sociale aktiviteter, men udfordrer ikke sanserne særligt meget.
”Mennesker søger forskellige oplevelser, når de går udendørs i løbet af arbejdsdagen. Det kan f.eks. være for at få et fredfyldt øjeblik, for at holde et møde, for at have en uformel samtale. Jo flere forskellige typer naturoplevelser et uderum tilbyder, jo lettere vil det være at finde et sted, der understøtter det, man gerne vil bruge uderummet til,” fortæller Lene Lottrup som eksempel.
Læs også: Gode råd til at få medarbejderne ud
Det er ikke alle, der synes indeklimaet er bedre udenfor om sommeren. Folk der er overfølsomme overfor pollen, foretrækker at arbejde inde bag lukkede vinduer med et effektivt ventilationssystem med pollenfilter. Ligger arbejdspladsen op ad støjende trafik, giver det også nogle begræsnininger.
Læs også:
- Gode råd, hvis arbejdspladsen er ramt af allergi
- Støj udefra
- Gode råd til at undgå bilos i indeklimaet
For travlt til at gå ud
Selvom folk har mulighed for at gå ud i løbet af arbejdsdagen, er det langt fra alle der gør det. I Lene Lottrups analyse var det kun 38 procent af dem, der havde mulighed for at gå ud i løbet af arbejdsdagen, som rent faktisk gjorde det.
Det er der forskellige årsager til. Lene Lottrup har arbejdet med at flytte arbejde udenfor, lige siden hun tog sin ph.d., så hun har efterhånden en del erfaringer at trække på. Hun har også været involveret i flere forskningsprojekter. Blandt andet i 2022, hvor hun sammen med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgte barrierer og motivationsfaktorer ved udearbejde for social- og sundhedshjælpere.
”En af de største hindringer er, at folk ikke oplever, at det er rigtigt arbejde, Man vil tænke, at chefen tror, man tager en pause. For plejepersonale er opfattelsen typisk, at det rigtige omsorgsarbejde foregår indenfor. De har svært ved at forlade kollegerne, fordi de oplever et ansvar for at være tilgængelige, hvis der opstår en situation, hvor der er brug for en ekstra hånd. Nogle føler, at deres faglighed bliver udvandet, når de går udendørs med beboerne,” siger Lene Lottrup.
En anden årsag kan være, at man har travlt, og at det virker forstyrrende at flytte sig. Eller hvis vejret ikke ser indbydende ud, og man ikke har tøj til det.
Læs vores cases med arbejdspladser, der ikke har for travlt til at gå ud:
Ledelsen skal gå forrest
Hvis flere skal ud i arbejdstiden, så er der tre ben, indsatsen skal stå på:
- De fysiske rammer skal være indbydende og nemme at gå til
- Arbejdspladsens kultur skal acceptere udearbejde
- Udearbejdet skal organiseres og planlægges
Hvis arbejdspladsens ledelse gerne vil have flere til at gå ud i løbet af arbejdsdagen, bør den først definere, hvad den vil have ud af det, og hvad medarbejderne selv har lyst til. Dernæst skal de skabe nogle indbydende rammer, der understøtter formålet.
”Og så er det ledelsens klokkeklare ansvar at gå forrest og vise, at det er rigtigt arbejde, selvom det foregår ude. Man kan for eksempel selv begynde at holde møder udenfor,” siger Lene Lottrup.
Desuden skal det være nemt
”Hvis det er så simpelt som at åbne en terrassedør til et uderum i direkte forbindelse med arbejdspladsen, så er der meget større sandsynlighed for, at det sker, end hvis man først skal aftale, hvilke beboere, der skal med på tur, og hvilke personaler der går med,” forklarer hun.
Lene Lottrup ser desuden et behov for at gøre udelivet til en del af fagligheden.
”Kontorpersonale kan godt forstå, at deres arbejdsmiljø påvirker deres arbejde og koncentrationsevne. Men det opleves ikke så relevant for plejepersonalet at snakke om deres eget arbejdsmiljø. De vil hellere snakke om beboernes trivsel,” siger hun.
Så der er behov for at skabe et fælles sprog omkring at arbejde udendørs med f.eks. plejehjemsbeboere. Det kan f.eks. være gennem undervisningen på plejepersonalets uddannelse. Det betyder ikke, at alle pludselig skal arbejde udendørs, men at dét at være udendørs kan drøftes kvalificeret på linje med andre dele af plejearbejdet.
Og det bliver det næste fokusområde. NFA er i gang med at søge penge til et interventionsprojekt, der vil undersøge, hvordan udendørs aktiviteter kan integreres i social- og sundhedsfaglige medarbejderes arbejdsdag, og hvilken betydning det har for medarbejdernes sundhed, arbejdsglæde og faglige selvforståelse.