Af journalist Lone Bolther Rubin. Foto: KHR Architecture
Eleverne i 5. og 6. klasse på Tilsted Skole vest for Thisted kan selv stille på lyset. De kan ikke bare skrue op og ned for lysmængden, men også bestemme lysets retning og farve.
I begyndelsen er det en leg, men efterhånden finder de selv ud af, hvad der fungerer bedst i forskellige situationer, og det forbedrer ikke kun læringsmiljøet – men også lærernes arbejdsmiljø.
Forskningsprojekt startede legen med lyset
To klasser på skolens 5. årgang deltog i 2019-2021 i et forskningsprojekt med titlen ’Energioptimering med adaptivt lys i folkeskolen’. Ideen med energioptimering er at opnå en bedre udnyttelse af energi til lys. I projektet blev lysdesignet tilpasset, så børn og lærere har fået et bedre og mere differentieret lysmiljø for samme mængde energi. Energibesparelser opnås blandt andet ved at tilpasse forbruget til skoledagens varierede behov for rette lys på rette tid og sted.
Lysstofrørene blev skiftet ud med dynamisk LED-lys, der indeholder hele dagslysets farvespekter, og som kunne justeres både i forhold til farve, intensitet og retning. Forskerne og en engageret lærer holdt tre heldags workshops om lys. Her fik eleverne både viden og erfaring med, hvad der sker, når man leger med lyset. Desuden blev de mere opmærksomme på at lukke dagslyset ind, når solen ikke blændede.
”De var rigtig gode til at styre lyset. De syntes, det var interessant og gik meget op i det,” siger Mia Yde Hegelund.
Savner det dynamiske lys og mærker trætheden
Mia Yde Hegelund var matematiklærer for de to klasser, der deltog i forskningsprojektet, og som nu er gået ud af skolen, fordi der ikke er overbygning på Tilsted Skole.
Selv er Mia Yde Hegelund nu faglærer i andre klasser, som ikke har dynamisk lys, og det savner hun.
”Jeg bliver mere træt, når jeg er i den samme lystone hele dagen igennem,” siger hun.
Læs også:
Kan mærke på klassen, når indeklimaet halter
Mia Yde Hegelund er desuden faglærer i natur/teknologi, og hun går meget op i indeklimaet. Så meget, at hun helt intuitivt kan mærke, når det er tid til at gøre noget ved det.
”Når lokalet går tom for energi, så åbner vi vinduet, og det hjælper meget. Det har jeg altid gjort, og det giver en helt anden vigør efter bare fem minutter,” siger hun.
Lyset blev en ekstra mulighed for at ændre energien i rummet.
”Ved at justere lyset, så det passede til den opgave, vi var i gang med, så kunne jeg holde koncentrationen i længere tid. Elevernes arbejdsmoral og engagement betyder noget for min måde at være på både positivt og negativt. Her har jeg oplevet at indeklimaet spiller en stor rolle. Lys og luft gør eleverne engagerede, og det smitter af på mig,” fortæller læreren.
Legen giver eleverne erfaringer, de kan mærke
Hvis eleverne havde indstillet lyset til hyggelys, så faldt eleverne nærmest i søvn hen over bordet. Og hvis lyset blev for skarpt og blændede i skærmene, så forlod eleverne lokalet og satte sig ud i gangen.
”Så tog vi en snak om, hvorfor. Ved at lege og eksperimentere i starten, kan eleverne selv mærke, hvor træls lyset kan være, og hvor godt det kan være,” forklarer Mia Yde Hegelund.
Efterhånden fandt elever og lærere frem til fire grundindstillinger, som virkede i forskellige situationer:
- Fælles lys, når læreren gennemgår noget ved tavlen
- Elevarbejde, når de skal læse og skrive på papir, hvor der er mest lys på bordene
- Chromebook lys, hvor der lyses opad, så der kun er indirekte lys i lokalet og ingen refleksioner i skærmene
- Hyggelys til klassens time og afslapning
”De faste indstillinger gør det lettere for mine kolleger at komme ind i klassen og bruge lyset optimalt. Men man kan stadig justere det, for eksempel en november morgen, hvor dagslyset ikke lige kommer frem, og man har brug for lidt mere lys i rummet,” siger Mia Yde Hegelund.
Alene skiftet mellem forskellige scenarier er med til at signalere, at arbejdet skifter karakter – og det gør skiftet lettere.
Mia Yde Hegelund skulle have undervist de andre lærere og elever, som nu er rykket ind i det dynamiske lys, så de kunne få det samme udbytte, som hun selv har fået. Men på grund af Corona har det ikke været muligt endnu.
Men hun ved, at de nye elever også har fået lov til at lege med lyset.
Mange har for dårligt lys
Kjell Yngve Petersen var leder af forskningsprojektet på Tilsted Skole og er researchleder i KHR Architecture. Han mener, der er mange arbejdspladser, der ville have gavn af at få dynamisk lys, når de energirenoverer – for at opnå bedre tilpasset lyskvalitet – også selvom energibesparelsen i projektet ikke var så stor.
”Vi kunne sagtens have sat lys op med mindre energiforbrug, men det har ikke nær den nødvendige kvalitet. Meget af det lys, der er hængt op i skolerne, efter LED kom frem, mangler tilstrækkeligt farvespekter og giver for lidt lys. Der mangler blandt andet det blåviolette lys i dagslysspektret, der skal holde eleverne vågne,” siger han.
Eleverne på Tilsted Skole var med til at teste forskellige måder at styre lyset på. Den bedst egnede viste sig at være en knap, man kan dreje på. Blandt andet fordi eleverne kan dreje på knappen uden at se på den, men i stedet holde øje med, hvad det gør ved lyset i rummet. Den model vil KHR Architecture nu anbefale til andre kunder.
Løsningerne er ikke dyrere
KHR Architecture er i gang med en totalombygning af en anden skole, hvor man også kan arbejde mere med dagslys, og hvor eleverne får mulighed for at justere på både lys, luft og varme. Nu hvor erfaringerne er gjort på Tilsted Skole bliver systemet lidt mere enkelt at betjene, men det er stadig dynamisk kunstlys.
Udviklingen indenfor lys og lysdesign går meget hurtigt, og løsningerne bliver billigere og billigere, ligesom LED-lysets energiforbrug falder.
”Vi er snart så langt nede, at det ikke er forbruget, der er problemet. Det er kvaliteten af produktet, man skal se på. De her løsninger er ikke dyrere. De er bare nogle andre,” siger Kjell Yngve Petersen.
Læs mere om kunstigt lys og om at vælge og vedligeholde lys i vores tema om kunstigt lys.