Åbne kontormiljøer

Tre målrettede guider giver bud på, hvordan man kan tackle problemer i eksisterende åbne kontormiljøer.

Læs mere

Fælles indeklima i storrum

Problemer med indeklima i storrumskontorer adskiller sig fra andre kontorer ved, at der er mange forskellige behov at tage hensyn til. I de små kontorer kan man ofte regulere varme og udluftning efter eget behov, mens det i de åbne kontormiljøer bliver et fælles.

Temperatur

En tommelfingerregel siger at der i et storrumskontor sjældent er muligt at tilfredsstille mere end 85 procent af medarbejderne. De resterende 15 % vil enten synes, at temperaturen i lokalet er enten for koldt eller for varmt. Det er vigtigt at bruge hinanden og snakke om, hvordan I oplever temperaturen i indeklimaet. Således kan I kan opnå et niveau som de fleste kan være tilfredse med. Det er også en god idé at suge til sig af andres erfaringer.

Luftkvalitet

Vær opmærksom på, at kropslugt fra mange mennesker i samme rum stiller ekstra krav til ventilation. Et særskilt problem kan være parfume, som nogle mennesker er decideret allergiske overfor, mens andre blot bliver generet.

Dagslys

Statens Byggeforskningsinstitut fraråder, at man arbejder permanent mere end 3-4 meter fra vinduet. Til gengæld skal man kunne skærme for sollyset, så man undgår reflekser i skærmen og man skal helst kunne regulere det individuelt.

Kunstigt lys

Husk at tænke i både baggrundslys og arbejdslys, som den enkelte kan indstille efter sit eget behov.

Kontormaskiner 

Printere, kopimaskiner og servere skal så vidt muligt ud af storrummet, fordi de støjer og udsender varme og gasser. Maskinrum kan for eksempel placeres i områder midt i bygningen, hvor der ikke er naturligt lys fra vinduer.

Oprydning og rengøring

Når I indretter storrum er det vigtigt at tage højde for oprydning, arkivering og rengøring. Tag specielt hensyn hvis I bruger gulvtæpper. Papirbunker og rod gør det svært at fjerne støv og skidt, som skader indeklimaet. Vær opmærksom på at der er forskel på, hvor følsomme folk er overfor støv. Det kan være en god idé med en årlig oprydningsdag. Overvej endda et kursus i oprydning.

Garderobe

Det er en god idé med en separat garderobe, så vådt tøj ikke hænger og lugter i rummet, hvor I skal arbejde. Det kan være smart at indrette ventilation i selve gadarobeskabet.


Senest revideret den 21. februar 2020