Af journalist Lone Bolther Rubin
Langt de fleste borgere vil gerne samarbejde med hjemmeplejen om at skabe gode arbejdsforhold for personalet. Alligevel er der ekstreme tilfælde, hvor det bliver svært.
Dem er der forholdsvis mange af i København. Det kan være borgere med en kombination af flere forhold som f.eks. alkoholmisbrug, større dyrehold i stuen, inkontinens, depression, psykisk sygdom, demens, voldelig adfærd eller lignende. De skal takles på en særlig måde – og det har Hjemmeplejen Indre By/ Østerbro rigtig gode erfaringer med.
Igennem et længere projekt i slutningen af 0’erne, var der fokus på borgere med komplekse problemstillinger på Østerbro. Siden er hjemmeplejen slået sammen med Indre By og Christianshavn.
- Da vi kørte projektet i 2009, fik vi reduceret antallet af borgere med komplekse problemstillinger til et meget lille antal. Nogle fik gennemført sociale rengøringer, andre fik overblik på deres liv på andre måder. Vi har efterfølgende arbejdet videre med at fastholde den positive effekt i Hjemmeplejen Indre By/Østerbro, fortæller udviklings- og uddannelsesansvarlig Susanne Ploug Larsen.
Metoden til god dialog
Det er relationen mellem medarbejderen, borgeren og eventuelle pårørende, der er afgørende for, om samarbejdet bliver en succes. Og her er det vigtigt at forstå, at en borger kan opleve en handling eller et udsagn, som meget provokerende.
- Jeg husker en historie, hvor en medarbejder kommer ind i en lejlighed. Siger ”pyh hvor her lugter” og går hen og åbner vinduet. Medarbejderen blev efterfølgende mødt med vrede fra borgeren, fordi det blev oplevet som et overgreb, fortæller Susanne Ploug Larsen.
Hjemmeplejen Indre By/Østerbro har fundet frem til tre væsentlige metoder til at få dialogen til at lykkes.
- Gruppelederen samarbejder med medarbejdere, som har særlige kompetencer og er særligt motiverede for at arbejde med målgruppen af borgere med socialfaglige udfordringer.
- Der udarbejdes en handleplan, så det team af medarbejdere, der kommer i hjemmet, har en ensartet holdning til de indsatser, der skal arbejdes med, samt de aftaler der er indgået om, hvordan den enkelte borger skal tilgås. Ingen kommer med deres egen dagsorden.
- Der er fokus på mennesket, livshistorien og ressourcerne frem for problemerne.
Sidstnævnte handler om at skabe en god relation til borgeren.
- Vi prøver at finde frem til, hvilke ressourcer borgeren har, hvilke interesser og hvilken livshistorie, der gemmer sig bag facaden. Vi bruger det til at anerkende personen, og det kan give en åbning i dialogen. Dybest set handler det om at skabe tillid og forståelse mellem parterne, siger Susanne Ploug Larsen.
Ingen tvang
Hjemmeplejen Indre By/Østerbro arbejder, som alle andre hjemmeplejer, efter lovgivning om borgerens selvbestemmelsesret. Det betyder, at man ikke har nogen bemyndigelse til at anvende tvang. Alle tiltag skal stille og roligt forhandles med den enkelte borger, og det kan tage lang tid og kræver stor tillid.
- Der skal ekstremt meget til, før vi for eksempel kan medvirke til at flytte en borger uden samtykke. Hvis en situation går i hårdknude, kan hjemmeplejen søge støtte hos Arbejdsmiljø København. Er der tale om reelle sundhedsskadelige forhold kan embedslægen også komme i spil, fortæller Susanne Ploug Larsen.
Fra projekt til en indgroet del af kulturen
Projektet fra 0’erne blev støttet af forebyggelsesfonden og genopfrisket i 2015 med midler fra en særlig ældrepulje.
Alt det er efterhånden glemt, men måden at arbejde på lever videre. Det er blevet en indgroet del af kulturen. Og det er helt nødvendigt.
- I projektet lavede vi en liste over indikatorer på, hvad der kendetegnede borgere med komplekse problemstillinger. Den bruger vi ikke mere, for stort set alle vores borgere i hjemmeplejen i dag er komplekse. Vi har blandt andet flere borgere med demens. Og de borgere, der ikke har komplekse problemstillinger, de bliver genoptrænet eller klarer sig med velfærdsteknologi, siger Susanne Ploug Larsen.
Kulturen har bredt sig som ringe i vandet i Københavns Kommune, som hele tiden arbejder på at blive endnu bedre.
- Lige nu arbejder 30 medarbejdere i aftenplejen med at udvikle deres kommunikation med psykisk syge og sårbare. Og i hele kommunen opgraderer vi vores demensnetværk og supervision – igen med fokus på at arbejde ind i de komplekse problemstillinger, vores borgere har, siger Susanne Ploug Larsen.
Man kan læse mere om metoder og få idéer til arbejdet i rapporten. Den kan downloades fra Arbejdsmiljø Københavns hjemmeside.