Del: - -

Case - Regneark gjorde det hurtigere at rette fejl i varmeanlægget

Forurenet rørsystem gav så stort pres på driftsafdelingen, at de udviklede regneark og en simpel SQL-database til overvågningen.

Tekst af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

Tusindvis af mennesker har dagligt deres gang på Navitas på Aarhus Havn. Bygningen rummer blandt andet universitets ingeniørstuderende og maskinmesterskolen.

Bygningen blev taget i brug i 2014, og da opvarmningssæsonen begyndte, fik driftspersonalet travlt. Ca. 25 pct. af ventilerne i de 3000 radiatorer i bygningen var nemlig hver dag stoppet til, og det gjorde enten rummene for varme eller for kolde. Og klagerne væltede ind.

Langsommeligt CTS-system

CTS-systemet, som var leveret sammen med bygningen, registrerede data om temperatur i rummet, og om der var tændt eller slukket for varmen.

Men det tog en hel formiddag at klikke sig igennem grafikken og få overblik over, hvor det var galt. Samtidig tog det en halv time at rense hver ventil. Det siger sig selv, at det var umuligt at følge med.

- Vi kunne ikke nå at gennemgå systemet, før vi fik de første sure mails, så vi tog os af dem, der var mest sure. Dem der var knapt så utilfredse, var meget sure dagen efter, hvor vi så kunne vi tage os af dem, fortæller driftsleder Michael Therkildsen.

Driftslederen kopierede data over i et regneark

Da juleferien kom, besluttede Michael Therkildsen at registrere oplysningerne fra CTS-systemet i et Excel regneark. Ved simpel copy-paste-teknologi lagde han i løbet af to dage alle informationer om temperatur i lokalerne over i regnearket.

- Det jeg gjorde, kan enhver lære på et Excel-kursus. Det er helt simpelt. Hvis vi havde bedt leverandøren af CTS-systemet om at levere samme grad af overblik, ville det have kostet en formue, mener Michael K. Therkildsen.

Der blev oprettet regler, så en linje med et lokale, der var for varmt, blev rød. Var det for koldt, blev linjen blå. Nu tog det kun 10 minutter om morgenen at se, hvor den var gal.

Samtidig udviklede teknikerne i driftsafdelingen et værktøj, der kunne rense ventilerne uden at skulle tappe vandet af radiatoren, så de kunne gøre arbejdet på få minutter.

Effektivitet fik klagerne til at forstumme

Antallet af klager faldt drastisk, fordi teknikerne nu kunne nå at rense de fleste ventiler, før brugerne opdagede problemet. Efterhånden er systemet ved at være rent. Det tog to år at komme ned på et acceptabelt niveau, og nu er det kun 1-2 ventiler om ugen, der skal renses.

Manøvren med Excel-arket blev begyndelsen til en SQL-database, som i dag opsamler 47 forskellige datapunkter fra hvert lokale i bygningen, energiforbruget (el, vand, varme og køling), samt data fra bygningens andre tekniske anlæg som ADK, AIA, ABA osv.

Læs historien om, hvad de kan bruges til i artiklen: BIG data giver bedre indeklima og lavere elforbrug.


Senest revideret den 18. april 2020