Tekst og foto af freelance-journalist Lone Bolther Rubin
Når en person skruer op for varmen i et grupperum eller værksted på Navitas, der bl.a. huser Aarhus Universitet og Aarhus Maskinmesterskole, så bliver oplysningen logget.
Og når ingen har rørt sig i rummet i en defineret periode, bliver det logget, lyset slukkes, temperaturstyringen går tilbage til autoindstillingen, og døren låser.
Og når der ikke er nogen tilbage i nogen af de lokaler, som er tilsluttet det lokale ventilationsanlæg, så bliver det logget – og ventilationsanlægget lukker ned.
172 mia. data på Navitas’ 649 rum
Siden 2016 er 47 data fra hver eneste af de 649 rum på Navitas registreret og gemt to gange i timen. Dermed er der i september 2018 opbygget en SQL-database med 172 milliarder data, og tallet vokser hver dag med godt 1,4 millioner. Det kaldes BIG DATA.
- CTS-systemet registrerer de mange data, men hvis man ikke gemmer dem, kan man nærmest ikke bruge dem til noget, fortæller driftsleder Michael K. Therkildsen.
Alle tilgængelige data logges
Da bygningen blev taget i brug i 2014 var der store problemer med varmeanlægget. Da oprettede Michael K. Therkildsen først et regneark og derefter en database til at registrere og overskue de oplysninger, som CTS-systemet indsamler.
Læs også: Regneark gjorde det hurtigere at rette fejl i varmeanlægget
Det blev dog hurtigt udbygget med flere data.
- Vi fandt ud af, at vi havde brug for flere og flere data. Vi kunne bruge dem til at spare på energien og levere en bedre oplevelse til brugerne. Vi byggede på og byggede på systemet, og til sidst var det ikke ret pænt at se på, fortæller Michael K. Therkildsen.
Så i begyndelsen af 2016 lavede de det hele forfra, og denne gang kom alle informationer, som overhovedet blev registret, med i databasen. Udover data om hvert rum er der informationer om udetemperaturen, vejrprognosen, fremløbstemperaturen i varmesystemet med videre.
Data bruges til at styre indeklimaet
En del af de mange data er relevante for styring af indeklimaet. Det er f.eks. den aktuelle temperatur, den ønskede temperatur og om rummet er i nedkøling eller opvarmning samt oplysninger om CO2 niveauet, om der er brugere i lokalet, om lyset er tændt, om ventilationen kører etc.
Der er koblet forskellige automatiske funktioner på, der skal sikre bedst muligt indeklima med lavest mulige energiforbrug.
Der er, i samspil med brugerne, defineret et acceptabelt interval for temperaturen i hvert lokale. Det varierer. Brugerne kan selv regulere det i lokalet, men når de forlader lokalet, går systemet automatisk ned til det aftalte.
På samme måde er det aftalt, hvor hurtigt systemet må slukke for lyset og ventilationen, efter at sensoren har registreret bevægelse i rummet. Bliver aftalen lavet om, skal der blot ændres et tal i regnearket, så kører det automatisk.
Smart styring af ventilationen sparer mange penge
Der er 53 ventilationsanlæg i Navitas, og de kørte traditionelt efter kalender og ur med et estimat for, hvornår der var nogen i bygningen. Men driftstiden blev på baggrund af brugernes ønsker længere og længere, og sidste år gik 50% af energiforbruget i bygningen til ventilation.
Siden marts 2018 har driftsafdelingen derfor i stedet brugt data til styringen, så det kun er de ventilationsanlæg, som betjener et eller flere lokaler med mennesker i, der kører.
- Brugerne oplever det positivt. Før ville der typisk være slukket for ventilationen om natten, nu kører den, hvis der er brugere til stede, fortæller Michael K. Therkildsen, mens han finder tallene frem for elforbruget i databasen.
Det er faldet drastisk. På under et halvt år er der sparet 52.265 kWh på ventilation svarende til 100.000 kroner. Det tog en dags tid at tilpasse database og system til denne funktion.
Uanede muligheder for at udnytte data
På sigt kunne man lede brugerne hen til de lokaler, hvor der allerede ventileres, i stedet for at sætte gang i et anlæg, hvis kun et ud af 15 tilknyttede rum er i brug.
Det ville sikre optimal udnyttelse af hvert ventilationsanlæg i de perioder, hvor kun en mindre del af Navitas er i brug. Men det kræver, at de mange fakulteter, mødebookere og andre brugere er med på ideen. Så langt er man ikke endnu.
På samme måde er der mange andre potentialer i de mange data. Her er bare et par eksempler:
Kobling af vejrdata med den faktiske temperatur i et rum vil over tid generere en viden, som kan bruges til at styre temperaturen meget nøjagtigt ud fra vejrudsigten.
- En ting er, at det er behageligt i lokalet, når de går. Det skal jo også være behageligt, når de kommer, forklarer Michael K. Therkildsen.
Rengøringen kunne også optimeres ved at bruge de registrerede data. Man kan nemlig se, hvor mange gange et rum har været i brug for eksempel igennem det seneste døgn. Hvis det kun har været i brug en gang, er det sandsynligvis rengøringen – og hvorfor så gøre rent igen?
Omvendt kunne rengøringspersonalet bruge ekstra tid i rum, som har været meget i brug. Også det vil have en positiv indflydelse på indeklimaet i de belastede rum.
Og der er givetvis mange andre koblinger, som Navitas sandsynligvis kommer til at lave fremover.
- Det er derfor, vi logger alle de data, vi kan, for på et tidspunkt vil det give mening at bruge dem, siger driftslederen.
Kobler brugernes oplevelser med data
De mange oplysninger i databasen kan også bruges til interessante undersøgelser, hvor brugernes svar kan køres sammen med de registrerede data.
Sidste vinter var der en del brugere, der syntes, det var for koldt, men rummene var ikke koldere, end de plejede at være. Så spurgte man gennem noget tid brugerne, hvordan de oplevede temperaturen.
Det viste sig, at et rum med samme registrerede temperatur blev oplevet som behageligt, hvis radiatoren var lun (lokalet under opvarmning), men kold hvis radiatoren føltes kold (lokalet under køling).
Den viden kan bruges til at sikre, at radiatoren er lun, når rummet tages i brug. Det giver brugerne en god oplevelse, samtidig med at de ikke vil skrue op for temperaturen.
Akkumulerer varme om natten
Måske gælder det samme med opvarmet beton. I en forsøgsordning med AffaldVarme Aarhus, har Navitas skruet op for varmen sidst på natten, så der er lidt ’overvarmt’ om morgenen. Det akkumulerer varme i betonvæggene, som langsomt afgives til rummet igen.
Dermed aftager Navitas ekstra varme om natten, når AffaldVarme har overkapacitet, og mindre om morgenen, hvor der er spidsbelastning på fjernvarmen. Det er der samfundsmæssige gevinster ved, samtidig med at det opleves behageligt for brugerne.
Hvis man på et tidspunkt gør det muligt at differentiere priserne på fjernvarme, vil man også kunne spare penge på øvelsen. Dataindsamling på tilbageløbstemperaturen i varmesystemet kan holde øje med, om forbruget ændrer sig positivt eller negativt som følge af den slags justeringer.
Internet of things gør det billigere at indsamle data
Navitas er født med rigtig mange sensorer, som er koblet op med ledninger og installationer. Men sådan bliver det ikke i fremtiden.
Navitas har lige investeret beskedne 750 kroner i en slags router, der kan aflæse data via trådløse sensorer, der sender data over internettet. Det er meget billigere og mere fleksibelt end at lave en egentlig installation. Det bygger på den teknologi, man kalder ’internet of things’.
Det betyder, at Navitas nu kan sætte mange flere sensorer op, som cirka koster 317 kr. pr. stk og kan sættes op på få minutter. Perspektivet er uendeligt.
- Hvis vi havde fire temperaturfølere i et kontorrum i stedet for en, så kunne jeg jo vælge at styre efter den koldeste temperatur om vinteren og den varmeste om sommeren. Det vil give en meget bedre komfort for brugerne, filosoferer driftslederen.
Etiske begrænsninger for brug af data
Teknologien kan alt. Kun etik og dataforordningen sætter grænser for brugen af data. Ansigtsgenkendelse kunne bruges til at lave individuelt indeklima, men er fyldt med etiske problemer.
Oplysninger om opholdets varighed i enkeltmandskontorer må eksempelvis også kun bruges til at styre energiforbruget med. Oplysningerne må ikke gives videre til eksempelvis HR-afdelingen eller direktøren. Sådan er det også på Navitas.