Lys og helbred

Dagslys har stor betydning for menneskets døgnrytme. Kunstigt lys kan være dårligt, så vi får hovedpine – eller det kan designes, så vi lettere holder os vågne og koncentrerede.

Undersøgelser har vist, at variationer i lysets niveau, farve og retning har stor indflydelse på menneskers velbefindende, motivation og funktionsevne.

Gode og negative effekter af kunstigt lys

Dagslys er godt for os. Det styrer døgnrytmen og giver god nattesøvn og højt humør, mens fravær af dagslys kan have tilsvarende negative konsekvenser. Kunstigt lys kan have både gode og negative effekter alt efter, hvordan det designes.

Kunstigt lys bruges for eksempel til behandling af vinterdepressioner, og ny teknologi gør det muligt at efterligne dagslys med positive resultater i bl.a. sundhedssektoren. Det kaldes dynamisk lys.

Overbelysning med for store kontraster mellem belyste og ubelyste område kan til gengæld give gener. Det samme kan refleksioner, dårlig farvegengivelse og flimrende lys.

Det kan være årsagen til de symptomer, nogle oplever ved langvarigt skærmarbejde. Reflekser i skærmen, modlys fra et vindue bag skærmen eller for svag eller for stærk almen belysning kan give hovedpine og spændinger i nakke, skuldre og håndled.

Veloplyste vægge og lofter med indirekte og fleksibelt lys hjælper os derimod til bedre koncentrationsevne.

Læs også:

Lyset styrer det biologiske ur

Lys i det blålige område, som karakteriserer dagslys midt på dagen, har størst betydning for vores normale døgnrytme.

Forskere opdagede tilbage i 2002, at de lysfølsomme celler i øjet, kaldet gangliecellerne, spiller en vigtig rolle for vores biologiske ur.

Når dagslyset rammer disse celler, sender de signaler videre til hjernen, og på den måde bliver det biologiske ur synkroniseret, så det passer med den faktiske døgnvariation mellem lys og mørke.

Således kan meget lys på forkerte tidspunkter eller for lidt lys i løbet af dagen være problematisk. 

Undersøgelser har vist, at kroppens produktion af melatonin hæmmes, hvis vi udsættes for lys om natten. Melatonin kaldes også søvnhormonet og har, som navnet antyder, stor betydning for vores døgnrytme og søvn. Men hormonet påvirker også fordøjelsen, humøret og koncentrationsevnen. 

Ifølge Kræftens Bekæmpelse tyder ny forskning desuden på, at melatonin styrker immunforsvaret og er med til at beskytte kroppen mod bl.a. kræft.

Således kan det understreges, at lys påvirker os mennesker, fysisk såvel som psykisk, mere end vi tænker over i hverdagen. At skabe den rigtige belysning på arbejdspladsen er derfor både afgørende for medarbejdernes produktivitet og velvære.

Fremtiden byder på antiseptisk lys

Ny teknologi i LED og laserlys udvikler sig meget hurtigt. Blandt andet forventes det, at man kan få lyskilder i fremtiden, som har antiseptisk virkning ligesom dagslyset.

Læs også rapporten Sundere dagslys og kunstlys – Nye veje mod lavenergiarkitektur 2020 fra SBi, 2016. 


Senest revideret den 21. april 2020