Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
”Det, der generer en medarbejder, er altid et samspil af mange faktorer. Hvis man har alletiders gode psykiske arbejdsmiljø, så er det til at leve med, at det klør i øjnene eller at man nyser på jobbet. Hvis man omvendt ikke trives, bliver tærsklen lavere for, hvornår man reagerer.”
Sådan indleder overlæge Gert Frank Thomsen fra Arbejdsmedicinsk Afdeling i Esbjerg interviewet om hans erfaring med at undersøge problemer i indeklimaet.
Sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø og oplevede indeklimagener som irriterede slimhinder og øjne, hovedpine, træthed og manglende koncentration er kendt og videnskabeligt funderet.
Derfor spørger de arbejdsmedicinske afdelinger altid ind til det psykiske arbejdsmiljø, når en arbejdsplads har mistanke om dårligt indeklima. Det sker ved besøg på arbejdspladsen og interviews med arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere – også dem, der ikke er henvist til Arbejdsmedicinsk Afdeling.
Læs også:
Er arbejdspladsen tilstrækkelig stor, bruger de Glostrup-skemaet, der blev udviklet i slutningen af 1990’erne, og som også spørger ind til det psykiske arbejdsmiljø.
”Vi gør meget ud af at forklare, hvorfor de psykosociale spørgsmål er med, ligesom vi spørger om folk har allergi eller astma. Det er vigtigt, at vi undersøger det, så vi ikke kan bortforklare generne med, at det bare er nogle brokkehoveder, der klager,” forklarer Gert Frank Thomsen.
Overlægen brugte sidste gang skemaet, da en række medarbejdere fra Fjordskolen i Kruså henvendte sig med indeklimagener.
Svarene udelukkede, at der var tale om psykiske problemer på arbejdspladsen, og Arbejdsmedicinsk Afdeling konkluderede, at der helt sikkert var tale om dårligt indeklima. Lægen kunne dog ikke sige, hvad der præcist var galt med indeklimaet.
Skolen var nyrenoveret, og målinger tydede ikke på, at der var noget galt, men efter Arbejdsmedicinsk Afdelings konklusion blev der lavet hul i vægge og lofter, og det viste sig, at der var skimmelsvamp.
”Hvis vi ikke havde lavet undersøgelsen, så havde det været vanskeligt at overbevise kommunen om, at bygningen havde et problem,” fortæller Gert Frank Thomsen.
Læs om Fjordskolens proces her: Vedholdende indsats afslørede til sidst skimmelsvamp
Nogle gange kan Arbejdsmedicinsk Afdeling også konkludere, at de oplevede gener primært skyldes psykisk og social mistrivsel på jobbet, og det kræver en helt anden indsats at rette op på.
”Derfor tager vi altid ledelsen i ed på, at hvis vi finder noget her, så skal der tages hånd om det. Vi kan ikke sige, hvad der er problemet, men vi kan sige, at der ER et problem, og så er det op til ledelsen at finde løsninger,” forklarer Gert Frank Thomsen.
Det er ikke kun psykiske problemer, der kan få mange medarbejdere på en arbejdsplads til at opleve gener fra indeklimaet. Der er også en gruppedynamik på spil.
”Hvis man snakker med kollegerne om, at det svier i øjnene, så begynder kollegerne også at mærke det, selvom det måske er en meget let grad og inden for det normale. Så selve symptomet smitter ikke, men opmærksomheden smitter,” forklarer Gert Frank Thomsen.
Til gengæld kan psyken også spille positivt ind, hvis der laves en eller anden form for intervention.
”Det at blive taget alvorligt på et område gør, at folk får det bedre. En hvilken som helst indsats kan være med til at hjælpe på problemerne. Simpelthen fordi man bliver mere tolerant,” siger overlægen og understreger, at det kun holder i længden, hvis der er tale om mindre problemer i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Gert Frank Thomsen kender ikke til nogen direkte sammenhæng mellem symptomer på problemer i indeklimaet og oplevede smerter og muskel-skelet-besvær. Til gengæld er det kendt, at dårligt psyko-socialt arbejdsmiljø kan få flere til at rapportere om smerter.
Læs også: Fakta og forskning: Psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær
FAKTA OM SYMPTOMER:
De symptomer, der forbindes med dårligt indeklima, er hyppige også blandt raske personer, der ikke opholder sig i bygninger med indeklimaproblemer. En dansk undersøgelse på 41 virksomheder uden kendte problemer med indeklimaet (Brauer og Mikkelsen, 2002) viser for eksempel, at
- 10 procent oplever øjenirritation
- 16 procent har ’tæt næse’
- 15 procent er trætte dagligt/ugentligt
- 12 procent har hovedpine
- 25-30 procent klager over tør hud på hænder og arme
Undersøgelsen ligger til grund for, hvordan Glostrup-skemaet skal fortolkes. Der er dog store variationer fra arbejdsplads til arbejdsplads. ’Det normale’ kan desuden have ændret sig siden 2002 på grund af ændringer i bygningsmassen og vores tolerancetærskel.