Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
”Jeg har lært meget om ventilationsanlæg, og hvor svært det er at sørge for, at der er koldt nok om sommeren og varmt nok om vinteren. Men vi er også blevet opmærksomme på, hvordan vi bruger vores lokaler.”
Mette Worsøe opsummerer, hvad hun og hendes kolleger har lært de seneste ti år. Hun er ledende overlæge på den fælles akutmodtagelse på OUH Svendborg Sygehus.
Den fælles akutmodtagelse blev oprettet som en ny funktion i efteråret 2011 og rykkede ind i en blanding af renoverede og nybyggede lokaler. Flowmasterrummet på 19 kvadratmeter var som en kommandocentral.
Store stationære skærme og mobile enheder gav et forkromet overblik for læger, sygeplejersker og andet personale. Her kunne de finde oplysninger fra alarmcentralen og om patienter på vej ind og ud af akutmodtagelsen og traumecentret. Også vagtskiftet foregik i flowmasterrummet.
Overblik med alt for varmt indeklima
De mange funktioner i samme rum skulle gøre det lettere at koordinere med hinanden, men det var bare ikke særlig sjovt at have en 8- eller 12-timers vagt som flowmaster eller lægesekretær.
”Det var ikke et rart sted at arbejde. Der var både varmt og larmende i rummet. Ofte var der 8-10 personer derinde. Flowmasteren og 2-3 lægesekretærer var der hele tiden, mens falckreddere, læger og sygeplejersker gik ind og ud, snakkede højt og lavede uro. Og luften var tung og stillestående. Medarbejderne svedte, og vi satte blæsere op,” fortæller ledende overlæge Mette Worsøe.
Påbud medførte ændret arbejdskultur
I januar 2013 fik regionen et påbud fra Arbejdstilsynet om at gøre noget ved problemerne. Tilsynet beskriver årsagen med varmeudvikling fra skærmene, utilstrækkelig ventilation og for mange mennesker i rummet.
I første omgang gik arbejdsmiljøgruppen i gang med at se på organisatoriske løsninger. Mette Worsøe var ikke en del af gruppen, men blev senere involveret og er den eneste, der stadig er på afdelingen.
”Det første, vi så på, var at flytte nogle funktioner og reducere antallet af skærme og erstatte skærme med nogle, der afgav mindre varme. Vi flyttede informationer ud af rummet. Vi indrettede et nyt rum til overlevering af patienter ved vagtskifte. Det var et stort kulturarbejde, og det tog lang tid at ændre vanerne,” fortæller hun og kommer med et par eksempler:
”De mobile skærme kom hurtigt tilbage, fordi personalet havde vænnet sig til at bruge rummet til det. Folk blev ved med at gå ind og ud. Vi måtte sætte et skilt op på døren om, hvor mange der måtte komme ind.”
Nødvendigt at bygge om også
Alle faggrupper og flere ledere blev involveret i samarbejdet om at ændre kulturen og arbejdsgangene. Det har givet en positiv sidegevinst i form af bedre forståelse for hinandens arbejde og forskellige udfordringer.
”Vi er blevet mere sammentømrede,” siger Mette Worsøe.
Mens medarbejderne arbejdede med kulturen, målte det tekniske personale på sygehuset temperatur og fugtighed i rummet. De organisatoriske tiltag var ikke tilstrækkelige.
Regionen bevilgede derfor en ombygning, som blev udsat på grund af en sparerunde. Men i 2018 var der kommet aircondition, der var lavet hul i væggen, og sekretærerne blev flyttet ud og kom tættere på patienterne.
Varmeproblemet var løst, men..
”Så kom de næste problemer,” beretter Mette Worsøe.
Luftskiftet fra ventilationsanlægget fik nye gange, og det gav problemer med kulde og træk. Der kom varmetæpper op ved indgangen, vindfanget blev bygget om, og der blev sat glasafskærmning op. I januar 2020 var problemerne endelig løst. Eller.
”Vi har et velfungerende rum nu, men personalet vil gerne have lov til at åbne et vindue, men det vil driften ikke tillade, fordi det ødelægger ventilationens effekt,” siger Mette Worsøe.
Hele afdelingen er blevet proaktiv
OUH Svendborg er siden blevet arbejdsmiljøcertificeret under Bureau Veritas. Det har alle de 12 arbejdsmiljøgrupper taget godt imod – ikke mindst i lyset af erfaringerne med flowmasterrummet.
”Det var hårdt for os at få påbuddet, men vi vendte det til noget positivt. Vi fik faktisk hjælp til at forbedre vores arbejdsmiljø. Forløbet har lært os, hvor meget man skal tænke sig om, og hvor mange faggrupper vi skal tage hensyn til, når vi bygger om og ændrer funktioner. Vi er også mere bevidste om, at der ikke samler sig ting inde i et arbejdsrum, som folk skal ind og hente. Og hvor meget udstyr, vi overhovedet behøver at have,” fortæller Mette Worsøe og runder af med ordene:
”Vi er blevet mere proaktive. Vi venter ikke bare på klager. Vi prøver at forudse eventuelle problemer.”
Læs også