Case: Fik varmen på kontoret

Nye vinduer og isoleret facade har endelig løst årelange problemer med træk og kulde på Lokalcenter Viby i Århus.

- Folk sad med håndledsvarmere, pels og tørklæder om vinteren, og vi satte pap og plexiglas op foran vinduerne, så koldt var det.

Det fortæller Betina Bormeth Kristensen, der er arbejdsmiljøkonsulent på Lokalcenter Viby i Århus. Huset rummer cirka 50 kontorarbejdspladser inden for sundhed og omsorg i kommunen.

Men det er først nu, at man kan betegne selve bygningen for sund. I løbet af 2011 og 2012 har bygningen fået nye vinduer med udvendig solafskærmning og 100 mm isolering på alle facader. Men det har taget sin tid at nå dertil.

Lang kamp mod ekstrem kulde og varme

I årevis har APV’en afsløret store problemer med kulde om vinteren og varme om sommeren. Længe forsøgte man at løse problemet ved at påvirke adfærd og varmestrømmen.

Medarbejderne blev belært om, at de ikke måtte dække risten i vindueskarmen til. Lige under hænger nemlig radiatorerne, og det er vigtigt, at den varme luft kan sive op og varme den kolde luft fra vinduerne op.

Desuden var gardinerne ofte trukket for, og man satte plexiglas eller pap op foran vinduerne for at undgå træk. De værste huller blev proppet til med papirservietter. Det hjalp alt sammen, men det var slet ikke nok. Medarbejderne knurrefrøs.

- Det var koldt om vinteren, men om sommeren var her uudholdeligt. Vi havde en, der havde fødderne i isvand. Hun blev decideret dårlig af at være her, fortæller Anette Warming, der er arbejdsmiljørepræsentant og har lavet arbejdspladsens APV’er siden 2005.

Store temperaturforskelle i samme rum

Til sidst besluttede kommunens byggeteknikere, at forholdene skulle måles, og et eksternt konsulentfirma, Alectia, blev sat på.

Teamleder i den tekniske afdeling, Søren Due Johansen, bladrer i en mappe med termografiske billeder og måleskemaer. For eksempel blev der målt 8,4 grader i vindueskarmen og 17 grader i et kontor.

Normalt accepterer man en temperaturforskel i et rum på højst fire grader. Om sommeren var temperaturer over 30 grader til gengæld helt normalt – allerede kl. 8 om morgenen.

Kuldebroer og facade uden isolering

Årsagen skulle findes i konstruktionen. Huset havde store vinduespartier. Rammerne var i aluminium, der var rene kuldebroer, og isoleringen i facaden var klasket sammen.

De få vinduer, der kunne åbnes, var meget små, og der var ingen udvendig skygge for vinduerne og ingen mekanisk ventilation. Derfor var det umuligt at skifte luften ud om sommeren.

- Flere steder var der desuden hul i facaden, så man kunne stikke en tommestok igennem, fortæller Søren Due Johansen.

Med de faktuelle måleresultater var det ikke længere svært at komme igennem med et ønske om en renovering af facaden. I 1990’erne havde man ellers sat energiruder i vinduesrammerne.

- Det var spild af penge, når man ikke skiftede rammerne, siger Søren Due Johansen. Han glæder sig over, at der nu ikke længere er klager over hverken kulde, træk eller varme om sommeren.

Gladere medarbejdere og lavere varmeforbrug

- Det er dejligt, vi har fået en mere konstant temperatur. Jeg har slet ikke været syg i år, som jeg plejer, konstaterer arbejdsmiljørepræsentanten, og det svarer til den generelle tilbagemelding fra medarbejderne.

De er mindre forkølede, og hvis de er syge, er de hurtigere ovre det.

Betina Bormeth Kristensen tilføjer:

- Det er skønt. Det var en luksusfornemmelse at tage kontoret i brug igen. Det betyder også noget, at vi ikke længere behøver at have det rod med papkasser, plexiglas og overtøj over det hele. Man bliver simpelthen gladere.

Ud over gladere medarbejdere er der også en helt kontant fordel ved energirenoveringen. Allerede efter første etape af renoveringen er der sparet 25 pct. på varmeregningen. Med den sidste etape forventer Søren Due Johansen at komme op på mindst 35 pct. besparelse.


Senest revideret den 18. august 2020