Denne case er skrevet i 2011. Vi tager derfor forbehold for eventuelle ændringer på arbejdspladsen, men vurderer at erfaringerne fra dengang stadig har en værdi for nutidens læsere.
Klokken er godt ni om formiddagen. Det er juni og vejrudsigten lyder på sol. Mange af de øst- og sydvendte vinduer i administrationsbygningen på Laksetorvet i Randers står allerede på klem, men kun få af dem har rullet markisen ud foran vinduerne.
Det skal der laves om på. Det bliver nemlig for varmt på kontorerne, hvis ikke medarbejderne begynder at ændre adfærd.
- Der er altid blevet klaget over, at kontorerne blev for varme. Vi har gjort, hvad vi kunne med nye markiser og nye ruder i vinduerne med ”stop-sol” filter. Nu går vi efter at opdrage folk, fortæller sektionsleder i Bygning og Energi, Søren Svejgaard.
To enkle råd, der sænker temperaturen
Han har selv kontor mod syd og kender problemet fra sig selv. De nye ruder kom i for to år siden. De stopper cirka 50 pct. af indstrålingsvarmen fra solen.
Søren Svejgaard synes, det har hjulpet rigtig meget. Men ikke nok. Tilbage er nu at ændre på adfærden.
På Laksetorvet er især to råd relevante:
- Rul markiserne ned, før solen kommer på. Vender vinduerne mod øst, skal det ske allerede om eftermiddagen, inden man går hjem.
- Luft effektivt ud om morgenen, mens det stadig er køligt udenfor.
Rådene skal gentages mange gange
Anbefalingerne blev første gang sendt ud for to år siden i forbindelse med en arbejdspladsvurdering. Da den blev evalueret i vinter, kom varmeproblemet atter op, og rådene blev igen sendt ud på kommunens intranet, Broen.
Alligevel møder arbejdsmiljø-repræsentant Aase Ravn Winther stadig folk, der klager over varmen.
- Folk vil have aircondition, men det er hverken økonomisk eller teknisk muligt her, siger hun.
Derfor har forvaltningen besluttet at lave en folder, som er på vej i trykken og på dagsordenen til det næste afdelingsmøde.
Folder skal kombineres med kampagne
Aase Ravn Winther vil kombinere folderen med en kampagne, hvor medarbejderne får en reminder hver dag på intranettet.
- Folk skal overbevises. Mange tror, varmeproblemet kun kan løses med et ventilationsanlæg. Det er svært at huske at gøre noget, FØR man får det for varmt, men det er kun os selv, der kan gøre noget, siger hun.
Sektionsleder Søren Svejgaard tilføjer, at uanset hvad vil det blive umuligt at stille alle tilfreds – især i de store kontorer med flere medarbejdere.
- Der er altid nogen, der har det for varmt og andre, der har det for koldt, og er der 30 grader udenfor, så bliver det også varmt herinde, siger han.
Fakta om Randers Kommunes varme kontorer:
- Randers Kommunes bygninger til administration er bygget i årene 1988-95.
- Der er ingen mekanisk ventilation.
- Bygningerne er født med markiser på vinduer mod øst, syd og vest. Mange duede ikke, og alle blev derfor skiftet ud med nye i 2009. De styres kun manuelt.
- I 2009 kom der energiruder i med solfilm. Man valgte den lyseste film med bedste skærmeffekt. Ingen har klaget over mindre dagslys.
- Energiruderne gik ind under ”energiforbedrende foranstaltninger”. Det betyder, at kommunen kan låne pengene udenom lånerammen, som er fastsat af staten.