BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (tidligere BAR SoSu og BAR U&F) gennemførte i 2009 og 2010 en storstilet landsdækkende indsats mod støj. Denne artikel opsummerer erfaringerne fra en af deltagerne, som dengang hed Børnehuset Søholm i Tårs (Hjørring Kommune).
58 børnehavebørn uden høje stemmer. Det er noget af det, Børnehuset Søholm i Tårs har opnået ved at arbejde med den pædagogiske metode, ICDP (International Child Development Program). Metoden har fokus på nærvær, anerkendelse og tilstedeværelse og bruges både i relationen til hinanden og til forældre og børn.
Ingen høje stemmer
Personalet er i den forbindelse blevet meget bevidste om deres eget stemmeleje, og om deres funktion som rollemodeller. Man står fx ikke i den ene ende af rummet og råber til en i den anden ende. Man snakker ikke til børnene, man taler med dem.
ICDP bygger på otte pædagogiske samspilstemaer, som handler om følelsesmæssig, meningsskabende og guidende dialog:
- Vis glæde for barnet
- Se barnets initiativ – juster dig
- Inviter barnet til samtale – lyt og svar
- Giv barnet anerkendelse
- Fang barnets opmærksomhed
- Fasthold barnets opmærksomhed – vis følelser og entusiasme
- Forbind barnets oplevelse – uddyb og forklar
- Fortæl barnet hvad det må og skal – trin for trin
Metoden bruges både i det forebyggende og det konfliktløsende arbejde. Udgangspunktet er, at et barn aldrig kan være et problem – det kan være i et problem. Pædagogerne respekterer børnene, som dem de nu engang er, men accepterer ikke nødvendigvis alt.
Eksempler på de pædagogiske valg
At give børn valgmuligheder er et eksempel på, hvordan arbejdet udmøntes konkret. Den voksne tager dog ansvar og lederskab, og der skal ikke være et hav af muligheder. Pædagogen kan bestemme, at barnet skal have en trøje på, fordi det er koldt udenfor. Til gengæld er der to trøjer at vælge imellem.
Hvis en pædagog har en konflikt er det helt i orden og et led i det pædagogiske arbejde, at en anden pædagog kan gå ind i konflikten. Personalet bruger i visse tilfælde et skema til at notere, hvor de er i forhold til børn, som ikke trives, og hvor de skal sætte ind.
Et andet konkret eksempel er at lære børnene at aflæse hinandens kropssprog. Hvis to børn er uenige om et eller andet, kan pædagogen sige: ”Se på ham – ser han glad ud?" eller "hvorfor tror du, han ser ked ud af det?"
Søholm har brugt video til at optage det pædagogiske arbejde for løbende at evaluere årsag og virkning og for at studere, hvad der virker godt - og så gøre mere af det.
Bruger snakkestemmen
Det var forældrene, der først lagde mærke til, at larmen og uroen forsvandt eller blev reduceret i børnehuset. De kom udefra og kunne tydeligt mærke forskellen. I forbindelse med støjvogterprojektet har Søholm også lavet fysiske forandringer med små legekroge, filtdupper osv., men pædagogerne vurderer selv, at det er den nye måde at kommunikere på, der er årsagen til mindre støj.
"Brug snakkestemmen” får børnene at vide, når de er på vej op i det røde felt. Og når der ikke bliver snakket højt, spreder det sig som ringe i vandet og får positiv indvirkning på hele huset – i alle situationer.
Metoden har haft mange andre positive effekter. Pædagogerne oplever ikke mere at skælde ud, og de går ikke hjem med uløste konflikter i baghovedet.
Her kan du læse mere om ICDP:
- Interview med Psykolog Kirstine Sort Jensen: Pædagogik, der dæmper uro
- Samt på Socialstyrelsens vidensportal.