Omfang, årsag og virkning

Dårlig akustik og højt lydniveau i skoler og daginstitutioner får lærere og pædagoger til at føle sig mere generet af støj end andre faggrupper.

Pædagoger, pædagogmedhjælpere og skolelærer er de faggrupper, der er mest forstyrret af støj på arbejdet. Det fremgår af undersøgelsen "Arbejdsmiljø og helbred i Danmark" fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Mere end 6 ud af 10 lærere og 7 ud af 10 pædagoger oplever at være udsat for generende støj i mere end 1/4 af deres arbejdstid. Halvdelen af alle pædagoger er udsat for så høj støj i 1/4 af arbejdstiden, at de må råbe for at blive hørt af en, der står ved siden af. Det samme gælder for hver tredje skolelærer.

Undersøgelsen rummer resultater fra 2012, 2014 og 2016, og lydbilledet er nogenlunde det samme, hver gang man spørger.

Læs også:

Særlige kendetegn for støj fra børn:

  • Støjen varierer i løbet af en dag, hvor der ofte er meget høje “peaks” – det vil sige pludseligt opståede høje lyde.
  • Den frekvensmæssige sammensætning er præget af børnestemmers lyse toner, der virker mere generende end mørke voksenstemmer.
  • Støjen kommer mange steder fra, og der foregår mange forskellige ting på samme tid, som den ansatte skal have overblik over.
  • Det er vanskeligt at høre, hvor lydene kommer fra, og det er svært at skelne de enkelte ord fra hinanden.

Dårlig akustik forværrer situationen. Det betyder ikke nødvendigvis, at lærere og pædagogers hørelse tager skade af støjen, men det vidner om et dårligt arbejdsmiljø, hvor det er svært at koncentrere sig. Desuden forstyrrer støjen børnenes indlæring.

Værktøjer til bedre lydbillede

For institutioner: BrancheFællesskabet Arbejdsmiljø Velfærd og Offentlig Administration har udviklet en række værktøjer og anbefalinger til at arbejde med støj i institutioner. Det er samlet under overskriften "Om natten er der stille, men om dagen.."

For skoler: På arbejdsmiljoweb under Godt skolebyggeri finder du inspiration til at arbejde med støj og akustik i forbindelse med nybyggeri og ombygning af skoler.

Støj gør det svært at koncentrere sig

Seniorforsker Jesper Kristiansen ved NFA har været projektleder på en undersøgelse af sammenhængen mellem støj og mental træthed blandt 100 skolelærere, populært kaldet ”Skolestøj”. Han siger:

- Laboratorieundersøgelser viser, at der ikke skal meget støj til, før det påvirker vores evne til at koncentrere os og tale sammen, men det er meget individuelt, hvor meget vi kan klare. Andre studier viser, at dårlig akustik og trafikstøj i skolerne har en betydning for, hvor meget eleverne lærer.

Dårlig akustik får støjniveauet til at stige

Der er desuden en klar sammenhæng mellem akustik og støjniveau. En dårlig akustik giver en lang efterklangstid. Lyden kastes fra væg til væg og fra gulv til loft i en lang uendelighed uden at blive absorberet.

En god akustik opnås ved at bruge lydabsorberende byggematerialer, møbler og lignende.

- Jo længere tid lyden er om at dø ud, jo mere støjer børnene. Folk snakker højere og højere for at blive hørt. Resultatet er, at lærerne oplever mere forstyrrelse i undervisningen i skoler, hvor efterklangstiden er lang, siger Jesper Kristiansen.

Læs mere om støjprojektet i artiklen God akustik i skolen.

Giver ikke varige høreskader

Lydniveauet i skoler og daginstitutioner varierer over en dag, og der er ingen dokumentation for, at det resulterer i flere høreskader i form af nedsat hørelse end på andre arbejdspladser.

Mange skolelærere og pædagoger er dog generet af forbigående tinnitus. Det kan opstå i forbindelse med en lejlighedsvis overbelastning af hørelsen. 

God akustik kommer særligt børnene til gode

Støj og dårlig akustik har meget større betydning for børn end for voksne. Når der er støj eller dårlig akustik, skal de bruge ressourcer på at opfatte, hvad der siges – ressourcer, der går fra at forstå og huske, det der siges.

Det går ud over børnenes trivsel, udvikling og indlæring. Det er specielt et problem for børn med dansk som andet sprog, børn med hørenedsættelse og børn med diagnoser eller specielle behov.


Senest revideret den 21. april 2020