Et barn der bliver set, anerkendt, opmuntret og guidet af en voksen opnår selvværd, nysgerrighed og social bevidsthed.
Disse egenskaber identificerer et menneske, som i høj grad kender sig selv, både sine styrker og svagheder. Det søger viden og forholder sig reflekterende til denne viden samt engagerer sig i andres ve og vel.
Når et menneske (barn eller voksne) erfarer, at det bliver taget alvorligt, set og respekteret af andre i dets omgivelser (familie, venner, pædagoger m.fl.) vil det styrke den indre ro og medvirke til, at der ikke er brug for at ”råbe højt”, for at få opmærksomhed.
Børn lever op til forventningerne
Børn lever op til de voksnes forventninger – både positive og negative forventninger. Sagt på en anden måde: Barnet samarbejder meget med de voksne, det er i relation med. For eksempel:
- Når jeg råber højt, ser de mig = De voksne forstår mig og hjælper mig.
- Når jeg plager mange gange, så får jeg lov = De voksne viser, at de forstår mine ønsker og giver mig et venligt og tydeligt svar.
- Når jeg driller, så snakker de voksne med mig = De voksne lytter tit og smiler med øjnene.
- De voksne siger til mig hvad jeg skal = De voksne snakker med mig om, hvordan jeg kan gøre.
Om ICDP pædagogik
ICDP er en relations- og ressourceorienteret pædagogik, som tager udgangspunkt i omsorgskompetencen hos de voksne, der har ansvaret for børnene. Pædagogikken bygger på en bred videnskabelig viden fra udviklingspsykologien.
Barnets udvikling sker optimalt i samspil med sensitive voksne, der kan skabe en følelsesmæssig tryghed og tillid, og som også kan vejlede barnet til at forstå og mestre de udfordringer, som det vil møde i sin opvækst.
Den voksne er den ansvarlige for relationen. Der lægges vægt på at påvirke og øge kvaliteten i samspillet mellem denne og barnet, bl.a. ved at øge bevidstheden om, hvad der kendetegner god omsorg.
Det handler om at skærpe omsorgspersonens positive opfattelse af og empati for barnet samt medvirke til, at få øje på barnets ressourcer og muligheder.
Som redskab til at fremme denne omsorgskompetence tages der afsæt i tre dialoger: Den følelsesmæssige, den meningsskabende og den regulerende.
Omsorgen for barnet må tage sit afsæt i emotionel tryghed, hvor den voksne viser positive følelser, følger barnets initiativer og anerkender barnet, som det er. Dernæst må barnet vejledes, således det får gode erfaringer og viden om den verden, det skal leve i.
Sidst men ikke mindst må omsorgen være en støtte i at klare dagligdagens udfordringer ved at planlægge sammen med barnet, foreslå brugbare løsninger og udstikke rammerne for det.
Forskellen på ICDP og ”traditionel” opdragelse
ICDP bygger på et humanistisk grundlag, hvor barnet opfattes som et individ med behov for kærlighed, respekt og forståelse. Dets udvikling vil ske i et samspil med dets primære omsorgspersoner. Ud fra de erfaringer barnet her gør, vil dets selvopfattelse og selvværd dannes.
Der er tale om at genfinde omsorgspersonens betydningsfulde egenskaber, således at disse kan udfoldes i endnu højere grad til glæde for begge parter.
Glæden, stoltheden og sikkerheden, som således styrkes hos barnet og dets omsorgsgivere, vil fremme en stemning præget af lyst til livet og ro i sindet.
Dermed bliver en af sidegevinsterne: Ro i fællesskabet.