Del: - -

Godt lys giver flere bæredygtige point

Certificeringsstandarden DGNB og Den Frivillige Bæredygtighedsklasse belønner gode dagslysforhold og visuel komfort med udgangspunkt i ny EU-standard. Også Svanemærket kræver ekstra dagslys.

Foto: Green Lighthouse/Adam Mørk
Tekst: Lone Bolther Rubin, journalist

Der er kommet mere fokus på kvaliteten af lyset, når der skal bygges nyt. I hvert fald hvis man vælger at bygge efter en bæredygtig bygningsstandard.

I januar 2021 trådte en ny version af certificeringsstandarden DGNB 2020 i kraft. Den indeholder bl.a. helt nye kriterier for Visuel Komfort, som i højere grad end tidligere fokuserer på kvaliteten af lyset mere end på mængden. 

Det er Green Building Council Denmark (DK-GBC), der står bag DGNB-standarden, der bliver mere og mere populær, også blandt offentlige bygherrer. 25% af det større byggerier over 30 mio. bliver i 2021 bygget efter standarden.  

Visuel komfort giver lige som de andre kriterieområder point for bæredygtighed. Det er er desuden et af de fem områder, der samtidig kan give flere hjertepoint, hvis bygherren ønsker et byggeri med godt indeklima. Det giver dermed en god retning for et optimalt og opnåeligt indeklima i nye bygninger.

Læs også: DGNB Hjerte banker for indeklimaet 

Tre vigtige nye kriterier inden for visuel komfort

Det er især værd at bemærke disse tre nyheder i standarden vedrørende visuel komfort for kontor, uddannelse og børneinstitutioner:

  • Der gives flere og flere point i takt med, at dagslyset rammer et større og større gulvareal med en styrke over 300 lux.
  • Der er kriterier for kvaliteten af LED lys – bl.a. for farvegengivelse.
  • Det bliver belønnet, hvis der er mindre behov for solafskærmning.

Det skal gerne være med til at balancere de forskellige kriterier op mod hinanden.

”Det nytter jo ikke, hvis man bygger så meget glas ind i en bygning, at solafskærmningen skal bruges så tit, at resultatet bliver dårligere. Vores forhåbning er, at vi ikke nødvendigvis får mere dagslys, men bedre kvalitet dagslys,” fortæller Lau Raffnsøe.

Han er teknisk direktør i DK-GBC. Med den nye standard for visuel komfort er der altså mindre fokus på mængden af dagslys end i den tidligere standard.

Svært at leve op til den frivillige bæredygtighedsklasse

Faktisk belønnes byggerier med point allerede ved 300 lux dagslys på 40% af det relevante gulvareal. (dvs det areal, hvor arbejdspladserne er) Til sammenligning kræver den nye Frivillige Bæredygtighedsklasse mindst 300 lux på 50% af gulvarealet

Efter Bygningsreglementet kan man selv vælge, om man vil bruge 300 lux-kravet på 50% af gulvarealet, eller om man vil bruge den gamle regel om, at glaspartier skal fylde 10 pct. af det relevante gulvareal. Her skal korrigeres for eventuelle skygger fra f.eks. nabobygninger.

”Man skal som minimum følge bygningsreglementet, men det er vores erfaring, at det er meget svært at opfylde kriterierne for 300 lux på halvdelen af gulvarealet, især i områder med meget tæt bebyggelse. Selvom du så har 100 pct. glasareal i underetagen, så gør skyggevirkninger fra andre bygninger, at du ikke kan opnå målet. Derfor belønner DGNB bygninger allerede ved 40%. Man kan sige, at vi har antaget en mere realistisk vurdering af kvaliteten,” siger Lau Raffnsøe.

Han håber, at bygherrer og arkitekter i stedet vil sikre, at det lys, der kommer ind, generer mindst muligt, så medarbejderne ikke skal se på en nedrullet solafskærmning.

Andre kriterier for lysets kvalitet

Som nævnt er der også en række andre krav til lysets kvalitet i den nye DGNB-standard. Solfilm på ruderne, der forringer lysets farvegengivelse, straffes ligefrem med minuspoint. Til gengæld opnår man bl.a. ekstra point, hvis

  • brugerne selv kan overstyre solafskærmningen og den elektriske belysning
  • at brugerne selv kan skærme af for blænding vindue for vindue
  • at vægge reflekterer dagslyset med mindst en faktor 0,7, for at undgå stor kontrast mellem vindue og væg
  • at kontorarbejdspladser både har individuel arbejdsbelysning og regulerbar grundbelysning
  • at uddannelsesinstitutioner har en god strategi for tavlebelysningen
  • LED kunstlys ikke har flicker og har en høj farvegengivelse over Ra90. Desuden er der skærpede krav til LED-lys, som ikke kun måles på 7 lysspektre, men på 9.

”Vi lægger vægt på, at brugerne kan overstyre automatikken, for hvis vi som mennesker sættes ud af kontrol, så vil vi opfatte indeklimaet som dårligt. Du skal f.eks. kunne slukke lyset, hvis du har behov for det, for at kunne se noget på din skærm,” siger Lau Raffnsøe og kommer med et eksempel fra det virkelige liv:

”Jeg besøgte engang nogle arkitekter, som skulle vise noget på en projektor. De var nødt til at sætte en pose over bevægelsesføleren for at slukke for lyset, så vi kunne se noget på skærmen. Det er jo fjollet.”

Lux-standarden kommer fra EU

Lux-beregningen er en forholdsvis ny metode, som EU har fastsat som standard til at dokumentere det faktiske niveau af dagslys. Den europæiske dagslysstandard har nummer EN 17037. Den trådte i kraft i Danmark i begyndelsen af 2019 og er nu indbygget i Bygningsreglementet.

Dagslysfaktoren beskriver den relative mængde dagslys, der kommer ind i bygningen, og blev tidligere anvendt som supplement til glas-til-gulv-reglen. 300 lux på mindst halvdelen af gulvarealet svarer nogenlunde til en dagslysfaktor på 2,1 i Danmark.

Det er altså lettere at leve op til lux standarden end til den dagslysfaktor på 3%, som tidligere gav point i DGNB-certificerede bygninger.

”Men den er sværere at beregne,” siger Lau Raffnsøe og tilføjer, at det er sjældent, at bygherrer opnår mange point i kategorien for dagslys.

EU-standarden stiller desuden krav til udsyn, og risikoen for blænding må ikke overstige 5% i opholdstiden i kontorrum. Desuden skal der være halvanden times sollys i boliger, daginstitutioner og sengeafsnit på en dag mellem 1. februar og 21. marts.

Svanemærket byggeri med dagslysfaktor på 2,5%

Siden 2016 har det været muligt at certificere skoler og daginstitutioner med Svanemærket. Her er der krav om ekstra meget dagslys. Det kriteriedokument, der gælder frem til og med 2022, kræver en dagslysfaktor på 2,5% i opholdsrum. Det er altså mere end bygningsreglementet og kravene i Den Frivillige Bæredygtighedsklasse.

Det eneste krav, der er til kunstig belysning, er, at brugerne skal kunne overstyre evt. automatik i rum, hvor det giver mening. Du kan finde kriteriedokumentet her. Kriterierne til lys forventes at blive udvidet i forbindelse med en opdatering i 2021/22.


Senest revideret den 3. februar 2023