Dårligt indeklima hæmmer børns udvikling

De senere års forskning viser, at børn lærer bedre i et godt indeklima. Luftkvalitet og temperatur bør derfor have samme prioritet som undervisningsmateriale og undervisningsmetoder, mener indeklimaforsker Pawel Wargocki.

Af journalist Petra Sjouwerman, Periskop

Nyere forskning ved Center for Indeklima og Energi (DTU) viser, at der er en sammenhæng mellem luftkvalitet og temperatur og elevernes præstationer. Eksperimenter på en dansk folkeskole har vist, at eleverne blev hurtigere til at løse opgaverne uden at lave flere fejl, når ventilationen blev forøget. Det samme skete, når temperaturen blev sænket.

Forbedrede præstationer

I to eksperimenter, udført sent om sommeren, mindskede forskerne rumtemperaturen i klasseværelset fra cirka 25 til 20 grader, hvilket førte til en generel forbedring af elevernes præstationer med op til 10 procent.

I tre andre eksperimenter udført både sent om sommeren og i vinteren fordoblede forskerne tilførslen af frisk luft ved at bruge det eksisterende mekaniske ventilationssystem, og her var effekten endnu større end ved nedsættelsen af temperaturen.

Mere forskning på vej

Forskningen er udført af en gruppe af studerende og forskere med lektor Pawel Wargocki og professor David Wyon i fronten, og det er et af de første studier af nyere dato. Indtil for nylig fandtes der kun enkelte undersøgelser, som var helt tilbage fra 1960’erne og 1970’erne, men de nye eksperimenter har sat gang i mere forskning på området.

”Der er nu blandt andet også lavet et studie i England, som ligner vores, bortset fra at man har udvidet det og undersøgt 10 skoler. Og alt tyder på, at forskerne kommer frem til cirka det samme resultat som vi, men deres analyser er ikke helt færdige endnu,” siger lektor Pawel Wargocki. 

Op på niveau med kontorer

Pawel Wargocki understreger, at dårlig ventilation med forhøjet CO2-koncentrationen som følge, er et af de mest almindelige problemer i danske skoler. Derudover er der emissioner fra byggematerialer og inventar, fra printere, kopimaskiner, computere, og ikke mindst fra mennesker.

”Hvis man ventilerer klasselokalet med luftmængden som ligger på samme niveau som kravene for kontorer, kan man forvente en forbedring af præstationer af mindst 15 procent,” siger han.

Eksperimenterne blev udført med børn mellem 10 og 12 år, som skulle løse bestemte sprog- og matematikopgaver. De matematikopgaver krævede koncentration og logisk tækning, sprogopgaverne koncentration og forståelse. Både undervisningsmiljøet og hverdags rutiner var så normale som muligt, og både lærere og elever var ikke klar over indholdet eller metoden af eksperimenterne.

Lige så meget luft til børn

Selvom resultaterne påpeger at eleverne præsterer bedre ved en mindsket temperatur, vil Pawel Wargocki ikke anbefale en bestemt temperatur, som kunne fungere som standard for danske skoler.

”Men jeg kan ikke understrege nok at indeklima er en vigtig faktor for undervisningsmiljøer. Jeg synes, vi skal starte med at sikre os, at skolebørn har lige så meget luft som voksne i kontorer,”, siger han.

Arbejdstilsynets anbefale grænseværdi for CO2-indhold i kontorluften er 1000 ppm, mens Bygningsreglementets tillader op til 1200 ppm krav for undervisningsmiljøer.

”Mens børn oftest ikke selv kan vælge deres skole, kan voksne vælge at skifte job. Og børn er mere sensitive: De bliver trætte, får hovedpine, er oftere syge og har derfor mere fravær. Ofte kan de ikke lide at gå i skole på grund af indeklimaet,” siger Pawel Wargocki.

Et spørgsmål om prioritering

Når det det nu viser sig, at både luftkvalitet og temperatur er meget vigtige faktorer for indlæring og helbred, foreslår Pawel Wargocki, at man tager det alvorligt og prioriterer forbedringer i indeklimaet.

”Luftkvalitet og temperatur bør have samme prioritet som undervisningsmateriale og undervisningsmetoder,” siger han.

Læs mere om mekanisk ventilation og afsnittet om naturlig ventilation.


Senest revideret den 23. april 2020