Tør luft - hvornår og hvorfor

En sund og behagelig relativ luftfugtighed ligger på omkring 40-60 pct. Det kan imidlertid være svært at opretholde i opvarmede og ventilerede rum, hvis det er tørt og koldt udenfor. Særligt på arbejdspladsen, hvor der tilføres meget lidt fugt i forhold til hjemme, hvor vi bader og laver mad.

Af journalist Lone Rubin

"Tør luft" er et vanskeligt emne i indeklimaforskningen. For hvad vil det sige, at luften er tør? Vi kan måle luftfugtigheden, men faktisk ikke mærke den.

Når det er koldt, kan luften ikke rumme så meget fugt, som når det er varmt, men når kold og tør vinterluft varmes op indenfor, så falder den relative fugtighed yderligere. Derfor er det primært om vinteren i lokaler, der tilføres luft udefra, at man oplever relativ lav fugtighed – nogle steder kan man måle helt ned til 15 pct.

Symptomer kan skyldes så meget andet

Mange mennesker oplever dog, at luften er tør, selvom luftfugtigheden er inden for normalområdet. Det skyldes, at de forveksler tør luft med en luft, der er fuld af støv eller forurening eller er varm. Eller at de oplever symptomer, som kunne skyldes tør luft, men ikke nødvendigvis gør det.

Symptomer på tør luft er primært irriterede og tørre øjne og luftveje, men det kan skyldes mange andre faktorer, som fx alder og køn, brug af kontaktlinser og kosmetik, diæt, høj temperatur, ringe lysforhold, støv, partikler og computerarbejde. Eller en kombination af flere faktorer.

Man skal derfor ikke bare tro, at luften er tør, fordi man oplever den som tør. Eller at man kan løse problemer med irriterede øjne ved udelukkende at hæve luftfugtigheden.

Man kan begynde en indsats med at sætte ind på de andre faktorer, for eksempel ved at sænke temperaturen til omkring 21 grader. Den relative luftfugtighed stiger i øvrigt næsten 10 pct., bare man sænker temperaturen fra 25 til 21 grader C. Og man får ikke irriterede øjne af at tage mere tøj på…

Læs også: 

Relativ luftfugtighed bør være over 25 pct.

Hvis man stadig har mistanke om, at generne skyldes tør luft, er det en god idé at måle det. Det kan gøres med et simpelt hygrometer.

Arbejdstilsynet skriver i sin vejledning om indeklima fra 2008, at der sjældent er gener forbundet med en relativ luftfugtighed på over 25 pct.

Peder Wolkoff fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, tidligere professor i indeklima, er landets førende forsker inden for indeklimagener. Han anbefaler en relativ luftfugtighed i indeklimaet på 40-60 pct. Det er der flere grunde til:

  • Det giver færre gener i luftveje og øjne.
  • Det reducerer antallet af luftbårne partikler i indeluften.
  • Det kan hæmme overlevelsen og udbredelsen af smitsom influenzavirus i indeluften.

- Hvis den relative luftfugtighed kommer under 30 pct., så øges sandsynligheden for, at flere vil opleve problemer med øjne og luftveje. Og omvendt, siger Peder Wolkoff.

Færre bliver syge, hvis luften ikke er for tør

Årsagen til, at antallet af partikler er forskelligt i tør og fugtig luft, er at større partiklerne bliver tungere i den fugtige luft. De falder derfor ned på overfladerne, hvorfra de kan fjernes med god rengøring.

Læs også:

Flere udenlandske studier viser, at jo lavere temperaturen er og jo lavere relativ luftfugtighed, der er, jo længere tid kan influenzavirus leve, og de breder sig over et større område. Tør luft giver altså virus optimale levevilkår.

Andre studier peger på, at man på sygehuse kan reducere antallet af dødsfald og infektioner, når man tilfører fugt i indblæsningsluften efter behov.

Smitte gennem berøring er dog den mest udbredte, og her er det overfladens beskaffenhed, der sammen med fugten har betydning for overlevelse af virus.

I Danmark er det primært sygehusenes neonatale afdelinger og brandsårsafdelinger, der tilfører fugt til indeklimaet. Det er for at undgå udtørring hos sårbare patienter.

Læs også:

Peder Wolkoff har i 2018 publiceret en større artikel om den nyeste forskning i tør luft. 

- Forskningen viser, at det har en meget gavnlig virkning på både indeklima og sundhed, hvis vi sikrer en rimelig grad af relativ luftfugtighed, siger han.

Læs artiklen, Indoor air humidity, air quality, and health – An overview

Begrænsninger i bygningsreglementet

Teknisk set er det nemt at tilføre fugt til indblæsningsluften i et ventilationsanlæg. Teknologien har udviklet sig, og der findes certificeringsordninger, som garanterer, at anlæggene ikke giver problemer med bakterie- og skimmelvækst. Et problem, som tidligere har været udbredt.

Bygningsreglementet 2018 giver imidlertid nogle begrænsninger for brugen af befugtningsanlæg. I §429 står der:

”Anlæg for befugtning af indblæsningsluft må kun installeres, såfremt sikkerhedsmæssige, produktionsmæssige, bevaringsmæssige eller sundhedsmæssige grunde taler herfor.”

- Vi mener ikke, at befugtningsanlæg normalt er nødvendige for komforten, forklarer Niels Bruus Varming, der er specialkonsulent i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

- Til gengæld har de vist sig som grobund for bakterievækst, der så bliver spredt rundt i bygningerne via ventilationsanlægget. Det har for en række år siden været et reelt problem, men problemet er ved at være udryddet, måske pga. kravet i bygningsreglementet, fortsætter han.

Sundhedsmæssige grunde til at befugte indeklimaet er i styrelsens optik for eksempel brandsårsafdelinger mv.

- Det er ikke meningen, at almindelige kontorer er omfattet af de sundhedsmæssige forbehold, da tør luft efter vores vurdering ikke er et indeklimamæssigt problem i sig selv, forklarer han.

Bærbar befugter kan afhjælpe gener

Peder Wolkoff er uenig i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens holdning. I hans optik er der behov for at sikre en rimelig luftfugtighed i indeklimaet, da tør luft kan udgøre et indeklimaproblem.

Føler man sig hårdt ramt af tør luft og begrænsningerne i bygningsreglementet, har han derfor et godt råd:

- Der er undersøgelser, der viser, at en simpel bærbar befugter, der kan sættes i computerens USB-stik faktisk har en positiv effekt, især på øjenkomforten. Den kan hæve luftfugtigheden lokalt med nogle få procent, og det kan være nok til at give en markant og mærkbar effekt, siger han.

Bygningsreglementet rummer heller ingen restriktioner i forhold til at bruge større mobile befugtningsanlæg, rislevægge mv. Men man skal være opmærksom på, at ventilationsanlæg kan mindske effekten.

Læs også:

Kilde: Dr.med. et lic.scient. Peder Wolkoff, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdmiljø


Senest revideret den 19. april 2020