Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Det kan tage lang tid og mange forskellige undersøgelser at finde frem til, hvorfor en gruppe medarbejdere får hovedpine, sviende øjne og andre symptomer på dårligt indeklima.
På Aabenraa Kommunes specialskole, Fjordskolen i Kruså, varede det næsten to år.
Hver fjerde oplevede symptomer på indeklimaproblemer
Kort tid efter, at specialskolen var flyttet ind på den gamle folkeskole i august 2019, begyndte op mod 40 af skolens i alt 160 medarbejderne at klage. Det gjorde de via et dynamisk online APV-system, hvor alle til enhver tid kan sende sin arbejdspladsvurdering (APV) til ledelsen.
”De havde hovedpine, træthed og sviende øjne og andre symptomer på dårligt indeklima,” fortæller skoleleder Jens Grevsen Boddum.
Han er en systematisk mand, så han begyndte at lede efter et mønster i samarbejde med skolens fire arbejdsmiljørepræsentanter. Det viste sig, at alle klager kom fra de samme 10-12 lokaler. Der er over 60 lokaler på skolen, så det var en væsentlig ledetråd.
”Der havde været skimmelsvamp i bygningerne, da der var folkeskole. Men den var blevet renoveret, og der var lavet luftprøver for skimmel, inden vi flyttede ind, og det så fint ud. Alligevel var der hurtigt nogen, der tænkte skimmel,” siger Jens Grevsen Boddum.
Læs også Indeklimaportalens tema om symptomer på dårligt indeklima
Ventilationen blev justeret, men det hjalp ikke
Teknologisk Institut blev hidkaldt, og der blev lavet nye målinger. Der var stadig ikke sporer fra skimmelsvampe i luften. Men hvad var der så galt? Da skolen var nyrenoveret og har 46 decentrale ventilationsanlæg, var det oplagt at se på, om luften blev skiftet tilstrækkeligt ud. Anlæggene blev justeret ind over en længere periode, men
”vi kunne ikke ventilere os ud af det. Vi blev ved med at få APV’er ind med de samme symptomer, når vi altså ikke var lukket ned på grund af Corona,” fortæller skolelederen.
Arbejdsmedicinsk Afdeling tilbød at hjælpe
Samtidig søgte de hårdest ramte medarbejdere læge, og flere af dem blev henvist til Arbejdsmedicinsk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Arbejdsmedicinsk Afdeling er også systematisk. Så da de havde fem patienter fra samme arbejdsplads, henvendte en læge fra afdelingen sig til skolen og tilbød at komme til et møde og undersøge sagen nærmere. Vi var nu henne i sensommeren 2020 – et år efter indflytningen.
”Vi takkede ja med det samme. Det var en lettelse, at der var nogen, som ville hjælpe med at finde ud af, hvad der var galt. De lavede en valideret spørgeskemaundersøgelse, som kan rense for sådan noget som stress og arbejdspres. Konklusionen var, at det var et indeklimaproblem, vi stod med. Men ikke hvilket,” forklarer Jens Grevsen Boddum.
Læs også: Sådan kan en arbejdsmedicinsk afdeling hjælpe
Tiden gik, og der var stadig ingen svar på problemet. Så foreslog Teknologisk Institut at undersøge, om der var kemiske stoffer i luften. Det tog yderligere tre måneder.
Skolen slap aldrig sagen – og endelig viste årsagen sig
Den megen ventetid påvirkede medarbejderne, men arbejdsmiljøorganisationen var vedholdende. En af de fire arbejdsmiljørepræsentanter, Karina Nicolajsen, fortæller:
”Vi var med fra starten og blev hele tiden klædt på fagligt. Vi blev inviteret med til samtaler med Teknologisk Institut og Arbejdsmedicinsk Afdeling, så vi var sikre på, vi ikke gjorde noget forkert. Sideløbende har vi hele tiden sørget for, at vi havde et højt informationsniveau over for medarbejderne. Vi lagde alt frem. Vi har fortalt, hvad der sker, og hvad næste skridt er.”
Skoleleder Jens Grevsen Boddum supplerer:
”Vi slap aldrig sagen. Jeg sparkede døre ind ved kommunen. Indeklima var et fast punkt på de månedlige møder med arbejdsmiljøgrupperne. Der er ikke nogen, der har prøvet at snakke det væk, og vi har hele tiden fulgt de anbefalinger, vi fik fra teknikerne, men det tager bare lang tid,” siger han.
Da de kemiske prøver ikke kunne forklare problemerne, foreslog Teknologisk Institut at lave destruktive undersøgelser for skimmelsvamp. Det vil sige, at man åbner op til konstruktionen for at se, om der er skjult vækst af skimmelsvamp, og om der er fugtproblemer.
Det var der. Flere steder endda.
Blandt andet var der kraftig skimmelvækst i tagkonstruktionen, krybekælderen og bag tapetet. Årsagen er fugt, der blandt andet skyldes fejl i konstruktionen, kuldebroer, utæt dampspærre og alt for tæt overfladebehandling af indervægge. Læs Teknologisk Instituts rapport her.
Den skjulte skimmelvækst afgav ikke målbare skimmelsporer til indeklimaet, men der kan godt trænge mikrotoksiner ind for eksempel gennem en utæt dampspærre. De giftige toksiner kan ikke måles, men det kan være nok til, at nogle mennesker reagerer på det.
”Det var en stor lettelse for mine kolleger, der havde været ramt over lang tid. De blev endelig bekræftet i, at der er noget galt med indeklimaet,” siger Karina Nicolajsen.
Åbent møde gav svar på bekymrende spørgsmål
Der var gået næsten to år med at finde frem til årsagen, og vi var fremme i september 2021. Da svaret nu var klart, skulle skolen finde ud af, hvad der skulle ske, indtil en gennemgribende renovering kunne løse problemet.
Arbejdsmedicinsk Afdeling og Teknologisk Institut vurderede, at ophold i lokalerne ikke ville øge risikoen for at udvikle varig allergi eller astma, men det var en naturlig bekymring blandt medarbejderne.
”Arbejdsmiljøgruppen satte derfor et stormøde op for alle medarbejderne, hvor de frit kunne stille spørgsmål direkte til Arbejdsmedicinsk Afdeling og Teknologisk Institut. Senere lavede vi det samme for forældrene. Det gav en tryghed i forhold til bekymringerne om eventuelle senfølger,” fortæller Karina Nicolajsen.
Alle fik mulighed for en individuel løsning
Skolen skulle altså ikke lukke, men det ændrede ikke på, at nogle medarbejdere stadig følte sig meget generede.
Arbejdsmiljøgrupperne aftalte derfor, at medarbejderne skulle tilbydes en samtale om mulighederne i ventetiden. Både skolelederen og medarbejderens arbejdsmiljørepræsentant deltog i samtalerne.
”Der var 40 medarbejdere, som havde skrevet APV’er. Ud af dem ønskede 10 en samtale,” siger Jens Grevsen Boddum.
En del vurderede, at de godt kunne leve med problemet, indtil det bliver løst. En valgte at skifte afdeling. En anden var kun generet, når hun underviste i et bestemt lokale, og hun har fået lov til at flytte de timer til et andet lokale.
”Resten af teamet havde ikke nogen problemer med at være i lokalet, så det var en nem og praktisk løsning. Der er i det hele taget en åbenhed om at finde gode løsninger fra begge sider,” siger Karina Nicolajsen.
Renovering i fuld gang
Samtidig undersøgte COWI hele skolen fra A-Z og kom med en renoveringsplan i marts 2022. I sommeren 2022 begyndte den indvendige renovering, som er slut nu. Taget forventes udskiftet i løbet af 2023-2024. Det kommer først nu pga en længere udbudsproces. Arbejdet forventes dermed først afsluttet 4-5 år efter indflytningen.
”Dem, der har oplevet gener, har oplevet det som en meget lang ventetid. Det kan jeg godt forstå. Men faktisk siger både Arbejdsmedicinsk Afdeling og Teknologisk Institut, at det er gået hurtigt i forhold til mange andre arbejdspladser. Jeg kan heller ikke se, vi kunne have gjort det meget anderledes. Men vi har også holdt fast og er blevet ved med at være nysgerrige, så længe vi fik APV’er ind på det,” siger Jens Grevsen Boddum.
”Det er en lettelse at vide, at vi kommer i mål,” erklærer Karina Nicolajsen.
Siden den indvendige renovering er afsluttet, er meldingen fra medarbejderne, at indeklimaet i de pågældende lokaler er blevet markant bedre.