Mennesker og deres vilkår er grundlæggende forskellige
- Men først skal vi turde tale om rygevaner og forstå, at det ikke er et indgreb i den personlige frihed at foreslå bedre og mere hensynsfulde vaner. Det er jo også til stor gavn for indeklimaet og kan på den måde give beboerne et løft i dagligdagens velvære.
Det siger Inge Haunstrup Clemmensen. Hun er overlæge i Kræftens Bekæmpelse og arbejder med at sikre røgfrit arbejdsmiljø – blandt andet på plejehjem.
Fra opfordring til konkrete krav om nye rygevaner
Åbenheden begynder med kommunens information, men når helt ind til den personlige relation mellem medarbejder og borger.
En samtale kan meget vel handle om, hvordan borgeren kan ændre sine vaner. Det kan være alt fra tilbud om hjælp til rygestop til at gå udenfor med smøgen eller lufte mere ud og gøre mere rent.
- Vi kan ikke påtvinge det, men vi kan tage udgangspunkt i borgerens interesse og snakke med dem om, hvad de selv får ud af det. Alt andet vi arbejder med, kræver jo også et samtykke med den enkelte borger, siger Tine Maj Holm, der er faglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforbund.
Lov om røgfri miljøer giver et helt konkret redskab. Kommunerne har mulighed for at kræve, at borgeren ikke ryger i hjemmet, når der er en medarbejder tilstede, men det beskytter ikke medarbejderne for udsættelse for de stoffer, tobaksrøgen har efterladt i boligen
Tidlig afklaring af forventninger fungerer bedst
Uanset, hvordan man håndterer emnet, er det bedst at gøre det så tidligt som muligt. For eksempel i forbindelse med visitation af hjemmehjælp og sygepleje. Nogle kommuner skriver det i deres visitationsbrochure.
- Det handler om at få afstemt forventningerne fra den første gang, der kommer en medarbejder i hjemmet, siger Anni Nørgaard Jensen, der er arbejdsmiljøkonsulent i Slagelse Kommune.
Hun har været med til at skrive en rapport om arbejdsmiljø i private hjem. I den er der en udførlig beskrivelse af, hvad kommunerne kan gøre for at sikre medarbejderne et bedre arbejdsmiljø.
Flere anbefalinger til bedre arbejdsmiljø i private hjem
Blandt anbefalingerne i rapporten er:
- Kommunerne bør udarbejde et sæt vilkår, der skal opfyldes, før borgerne kan modtage en given ydelse. Loven giver dog kun mulighed for at kræve, at borgeren ikke ryger, mens medarbejderen er til stede, men man kan appellere til udluftning eller ændring af vaner. Man bør fortælle borgeren om disse vilkår både på skrift og gennem dialog. For eksempel i forbindelse med visitation.
- Arbejdsmiljøet skal så vidt muligt vurderes, inden man iværksætter en ydelse. Vurderingen bør foretages af en medarbejder med arbejdsmiljøfaglig baggrund.
- Lederne skal have klare rammer for, hvad de kan gøre, når borgeren ikke kan eller vil medvirke til at sikre arbejdsmiljøet. For eksempel kan visse ydelser tilbydes et andet sted end i borgerens eget hjem. Der er dog behov for på politisk/organisatorisk plan at forholde sig overordnet til dette dilemma.
- Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, så de er i stand til at vurdere arbejdsmiljøet. Når ydelsen gives til eksempelvis demente, misbrugere og psykisk syge, kan der være brug for særlige kompetencer.
Det ligestillede dilemma mellem flere lovgivninger
Det kræver, at ledere, der arbejder på området, er bevidste om, at Arbejdsmiljøloven, Serviceloven og Sundhedsloven er ligestillede.
- Det er et reelt dilemma, at vi ikke kan træffe et valg mellem to lovgivninger. Vi må tale os frem til pragmatiske løsninger i hvert enkelt tilfælde, siger Preben Meier Pedersen, der er chefkonsulent i Kommunernes Landsforening og formand for BAR Sosu (nu BFA Velfærd og Offentlig administration).
Man kan læse mere i BFA Velfærd og Offentlig administration (tidligere BAR Sosu)s brochure om ”At arbejde i brugernes hjem”. Her anbefales det, at dilemmaer bliver gjort synlige, og at de bringes op mellem kolleger, over for ledelsen og i arbejdsmiljøorganisationen. Herefter er det lettere at opstille en plan for, hvad der skal ske.