Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Når hjemmeplejen i Slagelse Kommune laver APV’er i borgernes hjem, så bliver indeklimaet vurderet på lige fod med andre arbejdsmiljøforhold.
Caroline Berg Henriksen, Tine Bech Hansen og Inger Pedersen er APV og forflytningskonsulenter og ansat til netop den opgave.
De medbringer en tjekliste, og med den i hånden ser de blandt andet på temperatur, luftkvalitet og lysforhold. Er der noget, som ikke er i orden, går de i dialog med borgeren om at få det løst.
- Vi er fysioterapeuter og går selvfølgelig meget op i det ergonomiske arbejdsmiljø. Men vi har også sat os ind i indeklimaet og har blandt andet været på kursus hos konsulentfirmaet Niras for at blive klogere på, hvad vi stiller op i hjem, der er hårdt ramt af skimmelsvamp, siger Caroline Berg Henriksen.
Dialog og brochure løser det meste
I forbindelse med APV’en får borgeren en brochure, der beskriver, hvad der stilles af krav til hjemmet. Det fungerer som regel godt, men nogle gange er borgeren blevet provokeret af det.
- Stille og roligt gennemgår vi brochurens punkter, og så falder der gerne ro på, siger Inger Pedersen.
Opstår der alligevel problemer bagefter, så kommer Inger eller en af de andre APV-ansvarlige igen.
- Dem, der kommer der fast, skal jo ikke være uvenner med borgeren, tilføjer Inger Pedersen.
For varmt på badeværelset
Det største problem med indeklima i borgernes hjem er røg, men hjemmeplejen støder engang imellem også på problemer med alt for høje temperaturer på badeværelset, lugtgener, ekstreme dyrehold og skimmelsvamp.
En medarbejder klagede for eksempel til APV-teamet over, at en borger ikke ville have vinduet åbnet, når hun var i bad. Det betød, at det var ulideligt varmt at hjælpe borgeren med badet.
Så gik den APV-ansvarlige i dialog med borgeren og lavede en aftale om at åbne døren ind til boligen i stedet og lægge en kåbe over borgeren, så snart hun var ude af badet.
Skimmelsvamp er værst for borgeren selv
Nogle af medarbejderne har svært ved at trække vejret, når de kommer ind i et hjem, der er hårdt angrebet af skimmelsvamp.
- Men vi har lært, at det ikke er sundhedsskadeligt for en medarbejder, der kun er i hjemmet i kortere tid. Alligevel prøver vi at fordele arbejdet, så det ikke er den samme, der kommer tre gange i løbet af en dag. Desuden lufter vi ud, mens vi er der, og i særlige tilfælde kan medarbejderen tage et mundbind på, fortæller Tine Bech Hansen.
Hashrøg kræver udluftning
Når medarbejderne stiller spørgsmål til de APV-ansvarlige, som de ikke lige kan svare på, så sætter de sig ind i det. For eksempel var en gruppe medarbejdere bekymrede for, om de kunne blive påvirket af hashrøg.
- Vi snakkede med kommunelægen, der kontaktede embedslægen, og vi fandt nogle videnskabelige artikler frem om emnet, fortæller Caroline Berg Henriksen.
Konklusionen var, at hashrøgen skal være meget koncentreret, før det kan måles i blodet ved et kort ophold i op til en time.
- Vi løser det derfor ved, at medarbejderen ringer en halv time før og beder borgeren lufte ud og ellers er det første, man gør, at åbne vinduerne, forklarer Caroline Berg Henriksen.
E-cigaretter og tobaksrøg er sidestillet
Samme procedure bruges i hjem, hvor der ryges meget.
I 2018 besluttede APV-teamet at sidestille damp fra E-cigaretter med tobaksrøg.
Læs også: Tema om arbejde i røgfyldte hjem
Personalet bruger heller ikke rengøringsmidler på spray. Hvis det er nødvendigt, sprayes direkte ned i en klud.
- Det er for at forhindre, at medarbejderen skal indånde aerosoler, forklarer Caroline Berg Henriksen.
Svært når borgeren er på tværs
Som hovedregel kan APV-teamet løse problemerne i samarbejde med borgeren. Enkelte gange kan det være nødvendigt at tage en leder med eller bede en borger om at få gjort hovedrent, hvis borgen selv kan betale for det.
- Vi kan godt opleve, at vi skal have et firma ud og gøre rent, hvis der er madrester, affald, fluer, rotter og mus over det hele. Men ellers vil jeg sige, at lugtgener ikke er sundhedsskadelige. Hvis der for eksempel lugter meget af urin, så må medarbejderen tage mundbind på og lufte ud, siger Tine Bech Hansen.
Hvis borgeren ikke vil samarbejde, må man tænke alternativt.
- Vi havde et sted, hvor vi fik fjernet en hund, fordi manden ikke kunne tage sig af den, og ikke kunne gøre rent efter den. Men han købte bare en anden hund. Så fandt vi et plejehjem, hvor man måtte have dyr med, og det fik ham til at indvilge i at flytte. Det sidste jeg har hørt, er, at han har det rigtig godt derude, fortæller Inger Pedersen.
Læs også: Case: Den gode dialog ved komplekse problemer
Problemer med røg håndteres kun med udluftning
Plejecentrene kan lave ordninger, hvor de hjælper borgerne udenfor for at ryge. Måske kan de endda få midler til at etablere ventilation og rygehaver, men det er ikke muligt i private lejligheder på 3. sal.
Og Inger, Caroline og Tine beskæftiger sig kun med APV i private hjem; ikke på plejecentrene. Derfor har de heller ikke luftrensere med i værktøjskassen.
- Vi har snakket om det, men mange af vores borgere har ikke økonomi til at købe sådan en, så det synes vi ikke, vi vil kræve af nogen. Vi har i stedet valgt løsningen med udluftning, siger Tine Bech Hansen.