Hvem har ansvaret for at ventilationen virker?

Det er altid arbejdsgiveren, der har det overordnede ansvar og arbejdslederen, der har det daglige ansvar for at arbejdsmiljøet er i orden. Men arbejdsmiljøorganisationen er som altid en vigtig medspiller.

Arbejdsgiveren og arbejdslederen har ansvaret for arbejdsmiljøet

Arbejdsmiljølovens kapitel 4 fastsætter, at arbejdsgiveren og arbejdslederen har henholdsvis det overordnede og det daglige ansvar for at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Både når det handler om arbejdets udførelse, indretning af arbejdsstedet, tekniske hjælpemidler samt hvad angår stoffer og materialer.

Læs også vores overordnede tema om roller og ansvar.

Hvad et fuldt forsvarligt luftskifte indebærer, er beskrevet i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning fra Arbejdstilsynet. Her fremgår det, at hvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk, samt at der, såfremt der ikke på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse gennem vinduer, døre, ventiler og lignende til det fri, skal indrettes en mekanisk ventilation, der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur og fugtighed.

Hvis ikke jeres arbejdsrum har et forsvarligt luftskifte, er det således arbejdsgiveren, der kan straffes, såfremt det ikke bringes i orden.

Vedligeholdelse efter KIS-princippet

En vigtig del af opretholdelsen af et forsvarligt luftskifte er etableringen af en fornuftig praksis for vedligeholdelse.

Per Baunsgaard, der er arbejdsmiljøkonsulent i BUPL på daginstitutionsområdet, har en klar holdning til, hvordan en fornuftig praksis for vedligeholdelse kan se ud: "Til vedligeholdelsen anbefaler jeg KIS-princippet - Keep It Simple", siger han. "Arbejdspladsen skal have en serviceaftale med nogle fagpersoner, evt. fra et eksternt firma, der har forstand på vedligeholdelse og som kan varetage løbende tjek og udskiftning af filtre. Og ventilationsanlægget skal helst være udstyret med en alarmfunktion, så det selv kan "bede om service", hvis der skulle være behov for det uden for det almindelige tjek. På den måde, skal arbejdspladsen ikke foretage sig andet end at kende anlæggets signaler og telefonnummeret til servicen".

Læs mere om vedligeholdelse af ventilationen.

Prioriteringen af vedligeholdelsen skal ikke være til diskussion

Når ikke alle arbejdspladser allerede har etableret en fast serviceaftale og har et anlæg med alarmfunktion, så hænger det naturligvis i en vis grad sammen med udgifterne til det. Per Baunsgaard kender til overvejelserne omkring prioritering fra daginstitutionsområdet: "Jeg ved godt, at det kan være rigtigt dyrt at etablere gode vedligeholdelsesordninger, men jeg ved også, at det kan være dyrt at lade være. Og når det kommer til stykket, så er der jo ikke meget at diskutere, for arbejdsmiljøet skal selvfølgelig være i orden".

Det skal derfor ikke, efter Per Baunsgaards mening, overlades til arbejdsmiljøorganisationen at træffe beslutninger om prioritering eller ikke prioritering af vedligeholdelsen af ventilationsanlægget. "På daginstitutionsområdet har jeg set mange institutionsledere og pædagoger, der nedprioriterer ventilationen til fordel for andre udgifter på arbejdspladsen", fortæller Per Baunsgaard og fortsætter: "Børnene sættes foran pædagogernes eget arbejdsmiljø.

Så når valget står mellem en ny togbane eller en serviceaftale til ventilationsanlægget, så er det togbanen, der puttes i indkøbskurven i stedet for arbejdsmiljøet. Derfor er det min principielle holdning, at ansvaret skal forblive hos kommunen, så institutionen ikke skal træffe umulige valg".


Senest revideret den 8. juli 2021