Tekst: Journalist Lone Bolther Rubin
Nyt inventar og byggematerialer kan indeholde kemiske stoffer, der frigives til omgivelserne. Det kaldes afgasning.
Nogle stoffer er uproblematiske. Andre kan give lugtgener, være sundhedsskadelige eller kan genere øjne, slimhinder og give hovedpine. Ifølge det store RHINE-studie af lungesygdomme i syv europæiske lande, øger afgasning fra indendørs maling eksempelvis risikoen for at hoste og udvikle astma. Det har Realdania skrevet en længere artikel om, som du kan læse her.
Derfor skal afgasning så vidt muligt undgås. Man bør for eksempel vælge materialer, der afgasser mindst muligt.
Læs fem gode råd, når I skal have nyt
Lugtesansen er ikke tilstrækkelig
Man kan ikke lugte sig frem til, om afgasningen er skadelig. Noget, der lugter, kan være harmløst, mens noget, der ikke lugter, kan give problemer. Derfor skal afgasning dokumenteres i et laboratorium.
Afgasning er værst i begyndelsen. En test foregår derfor over noget tid, typisk en måned. Her måler man luftens indhold af aldehyder(bl.a. formaldehyd) og VOC’er (flygtige organiske stoffer).
Stor forskel på, hvor hurtigt afgasning tager af
Det er især lim og lakerede og imprægnerede produkter, der afgasser, men også ubehandlet træ kan have stor afgasning. Der er stor forskel på, hvor hurtigt de afgasser.
Ofte er afgasningen acceptabel efter en måned, men der kan godt være eksempler på, at der går et halvt år, før eksempelvis et nyt køkken eller en nymalet væg er til at ”være i stue med”.
Flere lavt afgassende produkter på markedet
Flere og flere producenter, især fra Tyskland og Frankrig, er begyndt at fremstille byggematerialer, møbler, gulve og lofter med lav afgasning.
Mange af dem vælger at få dokumenteret dette efter en standard. De mest udbredte standarder er den finske M1 og den europæiske EMICODE. Til det danske marked bruges også Dansk Indeklima Mærket. Læs mere om mærkningerne.
Det skyldes flere ting. Frivillige mærkningsordninger i Finland, Danmark og Tyskland er nu kommet i selskab med lovkrav i Frankrig og Tyskland.
Desuden er der kommet en ny europæisk standardmetode til test af afgasning. Dermed bliver det lettere at sammenligne produkter og vælge de bedste.
Endelig bliver det mere udbredt at bygge efter frivillige bæredygtige standarder, der stiller krav til lav afgasning i den færdige bygning.
Lovkrav om afgassende materialer
Det seneste danske bygningsreglement, BR18, indeholder krav om, at byggematerialer ikke må afgive gasser, dampe partikler eller ioniserende stråling, der ”kan give anledning til utilfredsstillende sundhedsmæssige indeklimaforhold”.
Helt konkret er der desuden krav om helt at undgå afgivelse af formaldehyd til indeklimaet. Læs mere om Forureninger fra byggematerialer på bygningsreglementet.dk.
I 2016 offentliggjorde Miljøstyrelsen en rapport med titlen: ”Uønsket kemi i bæredygtigt byggeri”. Rapporten udpeger 40 problematiske stoffer, som man gerne vil undgå i bæredygtige bygninger. Rapporten bygger på Listen Over Uønskede Stoffer (LOUS) fra 2009, der har et stort overlap til EU’s kandidatliste af særligt problematiske stoffer.
Der er ikke noget, der direkte forbyder brugen af kemikalierne på de to lister, men listerne sender et klart signal til producenter om at udfase eller minimere brugen.
Grund til at være kritisk
Selvom det går den rigtige vej i forhold til afgassende inventar og byggematerialer, er der stadig grund til at være meget kritisk med det, man køber ind.
Det siger Reinhard Oppl, der er direktør for VOC-test på det danske laboratorium, Eurofins.
- Man ville blive overrasket over, hvor mange produkter, der er problematiske, hvis alle blev testet. Det er især produkter, der kommer fra lande uden offentlig opmærksomhed på VOC emissioner, eksempelvis fra Østen, der har problemer med afgasning, siger han