Se her, hvilke sygdomme og symptomer, der kan knytte sig til forskellige problemer i indeklimaet. Vær opmærksom på, at vi opholder os flere timer indenfor, når vi er hjemme end på arbejdet.
Folk, der har problemer med indeklimaet på arbejdspladsen, bør derfor også sikre sig et godt indeklima hjemme. Input til artiklen kommer fra professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Partikler i form af ren støv:
Generer luftvejene. Giver kortvarige symptomer i form af hoste, nys mv. Støv i sammenhæng med andre skadelige stoffer forværrer symptomerne. Det kan for eksempel være aldehyder, der findes i rengøringsmidler.
Råd: Gør godt rent og vær sikker på, der ikke gemmer sig støv i gardiner, tæpper og reoler.
Tobaksrøg og støvpartikler med tobaksrøg:
Hjerte/karsygdomme, KOL, astma, lungekræft.
Råd: Undgå så vidt muligt ophold i rum, hvor der ryges.
Andre forbrændingspartikler fra eksempelvis brændeovne, stearinlys og mados:
Luftvejssygdomme som astma og hjerte/kar sygdomme.
Råd: Sørg for god udluftning især i køkkener. Brug anden hyggebelysning end stearinlys.
Mikroorganismer som skimmelsvampe:
Kløe og svie i øjne, næse, mund og svælg. Er det samtidig støvet, vil virkningen forstærkes. Kan forværre astmasymptomer hos folk, der i forvejen er følsomme.
Råd: Hold øje med store områder skimmel på væggene – også i nye, tætte bygninger. Undgå bygningsfugt. Gør rent og luft tit ud. Er der skimmelsvampe i bygningen, skal den renoveres.
CO2:
Folk udånder CO2, og hvis der er mange samlet på et lille sted – for eksempel et klasseværelse – kan CO2 niveauet let blive kritisabelt højt. Det giver træthed, hovedpine og manglende koncentration.
Råd: Masser af udluftning og pauser fra det tætte samvær.
Smitte:
Når mange er samlet inden døre øges risikoen for at blive smittet med sygdomme. Luftvejssygdomme som hoste og halsbetændelse smitter via luften.
Råd: De syge skal blive hjemme, til smitterisikoen er ovre.
Ozon:
Kommer fra såkaldte luftrensere og laserprintere og findes naturligt i udeluften. Især sammen med støv er det et problem, der kan fremkalde åndedrætsbesvær og lungerelaterede sygdomme.
Råd: Undgå luftrensere, der genererer ozon. Laserprintere skal stå i et ventileret rum, hvor man ikke opholder sig i længere tid.
Radon:
Forekommer naturligt i undergrunden. Problemer ses derfor i grundplan og kældre, hvis der ikke er radonsikret. Kan forårsage lungekræft.
Råd: Det er let at måle. Er niveauet for højt kan man øge udluftning.
Afgasning:
Stoffer fra afgasning fra inventar og rengøringsmidler kan koble sig på de partikler, der er i indeluften. Tidligere var formaldehyd et problem (fra spånplader). Formaldehyd er kræftfremkaldende. Ellers er de typiske gener fra den slags stoffer svien i øjne og slimhinder samt hovedpine. Især folk med allergi vil være generet.
Råd: God udluftning. Nye møbler og nymalede rum bør afgasse et godt stykke tid, inden de tages i brug.
Støj:
Meget høj støj eller pludselige høje lyde kan give tinnitus. Generende støj kan muligvis give stress. Det skyldes ikke nødvendigvis støjen i sig selv, men snarere sammenhængen den opleves i.
Råd: Brug høreværn. Pædagogiske tiltag kan dæmpe støj i institutioner og skoler. Desuden kan man flytte flere aktiviteter udenfor.
Træk og kulde:
Man ved, at slimhinderne påvirkes, hvis fødderne er kolde. Men der er ikke noget, der tyder på, at man bliver syg af at fryse.
Tør/fugtig luft:
Tør luft kan gøre slimhinderne mere følsomme, så længe det står på. Fugtig luft er ikke i sig selv sygdomsfremkaldende. Det er derimod skimmelvækst på grund af fugtige bygninger.
Fravær af dagslys:
Kan øge risikoen for depression.
Råd: Hold pauser ude – især i vinterhalvåret. Sørg for godt dagslysindfald i de primære opholdslokaler.