Case: Parfumefri børnehave

Medarbejdere og børn nyder godt af en mangeårig politik om at undgå parfume i indeklimaet.

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

Der dufter helt naturligt af mennesker i Valdes Børnehus på Vesterbro i København. Alle, både børn, forældre og personale, undgår nemlig at bruge parfume eller parfumerede vaskemidler, shampoo, creme eller lignende.

- Vi har både personale og børn, som har problemer med deres vejrtrækning, hvis de udsættes for parfumerede dufte. De får en vældig hoste og får røde øjne og får det skidt. Men med denne politik kan alle trives her og have det godt, siger husets leder, Eva Møller.

Fra henstilling til regel

Hun overtog ledelsen for 5,5 år siden, og da var politikken allerede indført. Faktisk stammer den helt tilbage fra 2004, da en medarbejder i den daværende Apotelkirkens Menighedsbørnehave led af duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Først var det en henstilling til forældre og kolleger om at undgå parfume, men pædagogerne opdagede, at mange af børnene også trivedes bedre med det. Især børn, der i forvejen har astma eller andre overfølsomheder.

Så i 2009 blev henstillingen til en regel. Og reglen fulgte med, da børnehaven blev fusioneret med Vugge Valde i 2014.

Læs også ’Parfume – duftpolitik eller ej?’

God kommunikation

Det kræver en god kommunikation at håndhæve politikken overfor skiftende forældregrupper.

I velkomstfolderen står det helt klart, at ”vi ønsker, at I vasker jeres barns tøj i vaskemidler, der er parfumefri (som neutral) og / eller svanemærkede, ligesom vi beder jer anvende parfumefri shampoo, creme osv. Derudover bruger vi ansatte ikke nogen form for parfume.”

Desuden får man det at vide fra starten og i forbindelse med rundvisninger.

”De fleste synes, det er dejligt, og mange undgår i forvejen parfume i hverdagen,” siger Eva Møller.

Planlægger arbejdet efter det

Alligevel oplever lederen af og til, at der er nogen forældre, der ikke forstår det. Så går hun ind i en positiv dialog og forsøger at forklare det. Hvis det ikke ændrer noget, bliver arbejdet tilrettelagt efter det.

”Vi kan ikke sige nej til nogen. På den måde er det ikke en håndfast regel. Men vi løser det altid. For eksempel ved at rykke lidt rundt på børn og personale, så dem, der ikke kan tåle det, er i en gruppe, hvor der ikke er parfume,” siger Eva Møller.

Og hvis børnehuset er på udflugt til et sted, hvor der viser sig at være parfume i luften, så finder de hurtigt på noget andet.

”Vi er jo altid mindst to personaler afsted, og så kan vi dele os op, og man kan gå ud med den gruppe, der har det svært,” siger lederen.


Senest revideret den 22. april 2020