Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Dufter det dejligt af Chanel, Dior og Georgio Armani hos jer? Og er der ingen, der har problemer med det? Så fortsæt bare, som I plejer.
Er der derimod nogen, der føler sig voldsomt generet af duftene fra kollegernes parfumer, tryksager, møbler eller rengøringsmidler, så er der grund til at tage det alvorligt.
Ufarligt men ubehageligt for nogle
Ikke fordi duften i sig selv er sundhedsskadelig, for det har et studie fra 2017 slået fast, at det ikke er. Heller ikke fordi det kan fremkalde allergi, for det kan det ikke.
MEN fordi dufte kan være så ubehagelige for nogle (ca. 0,5% af befolkningen), at det faktisk går ud over koncentrationsevnen og livskvaliteten. Nogle mennesker isolerer sig endda fra omgivelserne for at kunne holde tilværelsen ud.
Tilstanden kaldes duft- og kemikalieoverfølsomhed eller multiple chemical sensitivity (MCS). De mest almindelige symptomer er ualmindelig træthed og en influenzalignende tilstand.
Nys, kløe, øjenirritation, hoste, besværet vejrtrækning, hovedpine og koncentrationsbesvær er også almindelige reaktioner, som oftest er kortvarige i forbindelse med eksponeringen.
Vis hensyn til den, der er generet af dufte
Det er ikke til at sige noget entydigt om, hvorfor nogle mennesker har det sådan med de dufte, som de fleste af os andre forbinder med noget rart.
”Og derfor er det heller ikke til at komme med en entydig anbefaling til arbejdspladsen eller den, der er ramt af problemet,” siger overlæge Ph.d. og klinisk lektor Jesper Elberling fra Hud- og allergiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital.
”Man skal dog så vidt muligt vise hensyn. Jeg ved fra mange patienter, at det er et kæmpe problem at sige til en kollega eller en god ven, at man er overfølsom over for deres parfume. Jeg tror, at man som arbejdsplads må være åben, hvis nogen kommer og fortæller om det,” forklarer han.
Man kan eventuelt aftale at undgå parfume i arbejdsmiljøet, men det er ikke altid en fordel at afskærme den overfølsomme fra alle duftpåvirkninger.
Hvis man stræber efter totalt at undgå dufte, kan det føre til social isolation og fastholde personen i en uhensigtsmæssig sygdomsforståelse. Dermed kan det blive endnu sværere for den pågældende at være nogen steder. Det må bero på en individuel vurdering.
En del sygehuse har duftpolitikker, formuleret i en uniformsetikette, blandt andet for at skåne de indlagte, der er særligt sensitive. Men mange steder kan det være svært at lave en generel politik, da sådan noget som parfumering opfattes som en privat sag.
Læs også:
- Den parfumefri børnehave – et godt sted at arbejde
- Arbejdspladser, der viser hensyn til overfølsomme
Forstå den, der er generet
Jesper Elberling har beskæftiget sig med symptomer relateret til dufte i en række forskningsprojekter med fokus på tilstanden. Han fortæller, at der er mange forskellige faktorer, der kan spille ind på tilstanden.
Mennesker oplever generelt en fysiologisk respons i hjernen på dufte. Lugtesansen er den af vores sanser, som er tættest knyttet til vores hukommelse, og dufte kan fremkalde bestemte handlinger, tanker og følelser.
Ubevidst kan duften knytte sig til en behagelig oplevelse og fx vække begær, appetit eller glæde. Eller den kan knytte sig til en ubehagelig oplevelse, som man selv har glemt alt om, men som hjernen vil advare om.
Studier har overbevisende vist, at stress og angst er risikofaktorer, for at symptomer relateret til dufte og kemiske stoffer opstår, og for at de ikke forsvinder igen. Angst synes både at forstærke og vedligeholde symptomerne. Men da man godt kan have symptomer relateret til dufte uden at opleve angst, må angst opfattes som en negativ co-faktor,” fortæller Jesper Elberling.
Selvom personer med astma og eksem hyppigere end andre oplever symptomer relateret til dufte, er der ikke tale om en allergisk tilstand. Derimod synes tilstanden at vedrøre selve sanseoplevelsen. Det er i denne sammenhæng vist at duftoverfølsomme har en nedsat tolerance over for kraftig smertestimulation, i forhold til andre mennesker.
Nogle lider af problemet i perioder, fx ved graviditet, mens andre har mere langvarige og kroniske forløb. Tilstanden optræder i alle sociale lag, men rammer især kvinder.
Et enkelt studie har vist, at magnetisk stimulation af hjernen med ’pulseret elektromagnetisk feltterapi’ kan reducere symptomer relateret til dufte. Men det vil kræve flere studier med samme resultat, før denne behandlingsform vil kunne tilbydes.
Mindfullnes baseret på kognitiv terapi har ingen dokumenteret effekt på symptomerne, men hos nogle patienter synes denne terapiform at gøre det lettere at leve med tilstanden.
Kilder:
”Patienter med symptomer, der er relateret til dufte og kemiske stoffer, kan nu kodes specifikt med Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem.” Ugeskrift for Læger 176/11, 26. maj 2014.
Artikel fra Videnskab.dk med en forskning som viser, at dufte ikke er sundhedsskadelige