Klimamål kan give bedre indeklima

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

81 kommuner og regioner har forpligtet sig til at reducere CO₂ udledningen via en eller flere frivillige klimapagter og -aftaler. Det fremgår af en rapport, som Energibureauet har lavet for Energistyrelsen i 2020.

Mere fokus på energi end indeklima, når der renoveres

Langt de fleste kommuner arbejder med de aftalte klimamål ved at nedbringe forbruget af energi i deres bygninger. Mindst 71 kommuner har for eksempel energirenoveret bygninger i løbet af de sidste fire år.

Alle på nær én kommune har i den forbindelse brugt data om bygningernes forbrug af el og varme. Men kun seks ud af ti kommuner har brugt data om indeklimaet. Det illustrerer meget godt, hvor kommunernes fokus ligger – eller ikke ligger, når de skal energirenovere.

Optimisme for indeklimaet

Kommunerne kan dog godt sikre et godt indeklima samtidig med, at de når de ambitiøse klimamål. Det vurderer professor Geo Clausen fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. For ti år siden var han ellers oprigtigt bekymret for, at det stærke fokus på klimakrisen og energibesparelser i bygninger skulle gå ud over indeklimaet. Her i 2020 er han mere fortrøstningsfuld:

”Det blev heldigvis ikke så slemt, som vi troede. Energibesparelser må ikke være et mål i sig selv, når vi renoverer. Non-energy-benefits som komfort og trivsel spiller heldigvis en større og større rolle både i renoveringer og nybyggeri,” siger han.

Geo Clausen har fulgt debatten om energirenoveringer igennem årene og studeret de forskningsresultater, som bl.a. det store projekt REBUS har afstedkommet. Projektets mål er at finde veje til bæredygtige bygninger med lavere energiforbrug OG et godt indeklima.

Læs også: Stil spørgsmål til energirenoveringen

Fem områder, der kræver særlig opmærksomhed

Geo Clausen er altså optimistisk på indeklimaets vegne. De umiddelbart positive gevinster af energirenoveringer er f.eks., at efterisolerede vægge og nye vinduer giver mindre træk og kuldenedfald.

Men Geo Clausen er ikke ukritisk. Han peger især på fem områder, som kræver særlig opmærksomhed, når vi energirenoverer en arbejdsplads:

1. Flere hedebølger kræver mere køling
   Vi får flere hedebølger, og der er allerede mange problemer med, at det er for varmt indendørs. Geo Clausen mener, at man, ud over at satse på passive metoder, på sigt må overveje at bruge mere energi til at køle bygninger ned – om ikke før, så når vi har rigeligt med vedvarende og CO₂ neutral energi.
2. Våde lune vintre stiller krav til ventilation
   Vintrene bliver vådere og varmere, og det kræver god ventilation og håndtering af eventuelle fugtproblemer i de stadigt tættere huse. Ellers risikerer vi fortsat store problemer med skimmelsvamp og fugt i bygningerne.
3. Cirkulær økonomi fordrer god styring af kemiske indholdsstoffer
   Man kan spare meget CO₂ ved at genbruge byggematerialer. Men det indebærer en risiko for, at materialer, der er forurenet af skadelige stoffer fra bl.a. maling og blødgørere, sendes videre i de nye bygninger. Det skal undgås, f.eks. via registrering af de materialer (herunder egenskaber) der anvendes i bygninger (”materialepas”). Læs også Cirkulære bygninger er ikke nødvendigvis sunde. 
4. Energistyring uden store udsving
   Energistyring er et redskab til at optimere en bygnings forbrug af energi, men Geo Clausen advarer mod, at det kan skabe udsving i temperaturen, og det kan gå ud over trivslen i bygningen.
5. Komplicerede bygninger kræver drift og vedligehold
   Moderne bygninger er teknisk komplicerede. Derfor skal der være vedvarende fokus på drift og vedligehold, så installationerne virker optimalt i forhold til indeklimaet. Det er der ofte også energibesparelser i. Det er dog kun omkring halvdelen af kommunerne, der har fokus på at videreuddanne medarbejderne til dette arbejde, jf føromtalte rapport. Læs også tema om vedligeholdelse. 

Læs også casen: Tænk på varmen, når facaden renoveres

Teknologiske løsninger med potentiale

Den teknologiske udvikling giver ofte medvind til energibesparelser og bedre indeklima på en og samme tid. Et eksempel er LED-lys, som efterhånden er blevet så gode, at man let og billigt kan forbedre kvaliteten og mængden af kunstlys, når man energirenoverer. Og mere venter forude.

”Vi vil formentlig se flere intelligente løsninger, som kan afkode vores behov og få teknikken til at levere løsninger på et ret individuelt niveau. For eksempel decentral levering af frisk luft. Det er en meget spændende fremtid,” siger Geo Clausen.

Lysets farvetemperatur kan måske også bruges til at spare på energien, uden at det går ud over komforten. Det har en af Geo Clausens kollegaer, professor Jørn Toftum et bud på:

”Varmt, hvidt lys giver en oplevelse af, at rummet er varmere, end hvis lyset er koldt hvidt. Det er en viden som potentielt kan bruges til at reducere energiforbruget til opvarmning. Og tilsvarende kan vi måske spare energi på at køle om sommeren ved at bruge blåt lys,” siger Jørn Toftum i en artikel på DTU’s hjemmeside.

EU-krav om at tage hensyn til indeklimaet

I virkeligheden kan kommunerne ikke energirenovere uden at tage hensyn til indeklimaet. EU’s direktiv fra 2018 om bygningers energimæssige ydeevne blev opdateret i 2018.

Der kan man læse, at gennemsnitligt 3 pct. af bygningningsmassen i EU skal energirenoveres med indgreb i klimaskærmen og de tekniske installationer. Men det skal ske under hensyn til ’sundhed, indendørs luftkvalitet og komfort’. Specifikt nævnes det termiske og visuelle indeklima (temperatur, træk, fugt og lys) samt krav om at fjerne skadelige stoffer i forbindelse med renoveringer.