Case - Skoler med lavt energiforbrug og godt indeklima

Klimaforandringerne betyder, at Frederikshavn Kommune fremrykker byggeri i lavenergiklasse 1. Det får en positiv effekt på indeklimaet, mener arkitekterne.

Af journalist Petra Sjouwerman, Periskop

Frederikshavn Kommune vil gerne være forsynet 100 procent af vedvarende energi på el-, varme- og energiområdet inden 2015. Derfor har kommunen skærpet kravene til alt nybyggeri.

”Vi kan ikke bare ændre kravene for vores indbyggere, vi skal selv gå forrest,” siger Bo Niebuhr, der er kommunens energikoordinator.

Som eksempel nævner han to planlagte skolebygninger i lavenergiklasse 1, det vil sige bygninger med et energiforbrug på kun 50 procent af Bygningsreglementets energiramme.

Ved begge skoler drejer det sig om en tilbygning i en lavere energiklasse end den oprindelige skole.

”Det kommer vi til at se rigtig meget i fremtiden,” siger Mette Stavad og Kristian Nordheim, arkitekter ved Pluskontoret i Århus, som har tegnet tilbygningen til den ene af skolerne.

Det drejer sig om Sæbygårdskolen i Sæby syd for Frederikshavn, hvor nybyggeriet i øjeblikket er i projekteringsfasen. Skolen, der er bygget sidst i 1960’erne, har i øjeblikket 500 elever, men skal vokse på grund af lukningen af en naboskole.

For at minimere energiforbruget og optimere energianvendelsen er der nu udtænkt en kompakt tilbygning med et fællesområde i hjertet af bygningen, og klasselokalerne langs kanten til 0. og 1. klasse, og SFO.

Solenergi til mobiltelefoner

Sidste gang, der var meget fokus på at spare energi, var i 1970’erne i forbindelse med oliekrisen. Ifølge Mette Stavad ledte det primært til velisolerede bygninger, som desværre ofte blev for tætte.

Den grøft ønsker arkitekterne ikke at falde i. Derfor skal mekanisk- og naturlig ventilation sikre et godt indeklima i de nye skolebygninger, og solceller leverer strømmen til anlægget. Solcellerne bliver placeret både på taget og i skolens indre gård tæt ved faglokalerne, hvor der bliver undervist i fysik og natur & teknik. Her kan eleverne så se solcellerne og bruge dem aktivt i undervisningen. Måler og displays skal vise eleverne, hvor meget energi solen giver.

”Det pædagogiske aspekt er yderst vigtigt for os, og vi vil inddrage børnene så meget som muligt. Eksempelvis kan fysiklæreren koble solanlægget direkte på undervisningen, og eleverne kan opleve at strøm til pc, mobiltelefoner og håndmikser kommer fra solenergien,” siger arkitekt Kristian Nordheim.

Halvering af kunstbelysning

Et andet vigtigt fokusområde i Sæbygårdskolen er at lukke så meget dagslys ind som muligt og dermed mindske brugen af elektrisk belysning. Derfor er der planlagt to kæmpestore, aflange ovenlys lige over fællesområderne. De får glas mod syd og mod vest, men bliver lukket på oversiden for at undgå overophedning.

De store ovenlys trækker lys dybt ned i bygningen, og er på den måde med til at markere særlige fællesområder, som cafémiljø og køkken. Samtidig har arkitekterne valgt lys gulvbelægning, der skal genspejle dagslyset.

”Det gør en vigtig forskel for indeklimaet at dagslys bevæger sig. Dagslys er forskelligt alt afhængigt af dagens moment og årets gang. Derimod er kunstlys altid på samme sted, med samme intensitet,” siger arkitekt Mette Stavad.

Lyset tænder automatisk

De specielle ovenlys er suppleret med generel kunstbelysning indenfor, som tænder og slukker automatisk. Også klasselokalerne, som i forvejen har en stor facade for at sikre at dagslyset når dybt ind i lokalerne, skal have kunstbelysning, der regulerer sig selv.

”Lyset tænder i rækker. Den række som er længst væk fra vinduet tænder først, når det bliver mørkere udenfor, og så videre,” forklarer Mette Stavad.

Alt i alt forventer arkitekterne mindst at kunne halvere bruget af elektrisk belysning.

Kigge op til himlen

Fordelen ved at optimere dagslyset i fællesarealerne er at man undgår direkte sollys ind i klasseværelserne.

”Hvis man får solen i ansigtet ved tavlen eller på sin faste stoleplads, er det generende, men det er fint på fællesarealer, fordi man her kan bevæge sig frit, både væk fra solen eller netop hen til solstrålerne,” siger Mette Stavad.

Det gælder også en nedsænket amfiteatertrappe i fællesrummet med kuppelovenlys i forskellige størrelser lige ovenover. Her kan eleverne ligge på puder og kigge op til himlen.

Vægge oplagrer varmen

For at stabilisere indeklimaet er der projekteret indvendige teglvægge mellem klasserne og fællesrummet. Teglvæggene er tykkere end normalt, så de kan oplagre varmen om vinteren og holde det køligt om sommeren, og på den måde stabilisere indeklimaet.

”De massive vægge virker som en termisk masse,” siger Kristian Nordheim, som peger på at disse tykke teglvægge samtidigt vil have en positiv effekt på skolens akustik.


Senest revideret den 23. april 2020