Kemi i grønne bygninger?

Der er identificeret 49 uønskede stoffer i nybyggerier. Certificering og miljømærkning er et skridt på vejen til sundere bygninger, men ikke altid nogen garanti.

Tekst: Freelancejournalist Lone Bolther Rubin. Foto: Troldtekt

Ingeniøren skrev den 15. september 2017 en artikel: "Luftkvaliteten i 'grønne' huse er kraftigt påvirket af kemikalier". Artiklen refererede til en amerikansk undersøgelse af energirenoverede boliger og konkluderede, at det grønne stempel ikke nødvendigvis er et stempel for et sundt indeklima.

Så galt står det næppe til i Danmark. Professor Peder Wolkoff fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) følger med i mange forskningsresultater, og ud over, at han mener, at artiklen i Ingeniøren fejlfortolker den pågældende undersøgelse, siger han også:

"Der er efterhånden flere studier af bygningsrenoveringer, der har vist forbedringer i form af lavere niveau af kemikalier og forbedret luftkvalitet. Særligt hvis der er anvendt 'grønne' kriterier i valg af materialer, for eksempel lav-emitterende materialer," siger Peder Wolkoff.

Lovprisning om "bedre indeklima" for eksempel i forbindelse med energirenoveringer, er dog ingen garanti for, at der ikke kan være kemikalier i indeklimaet.

Læs også: Cirkulære bygningerer i kke nødvendigvis sunde

Forbedringer i visse aspekter af indeklimaet, som den termiske komfort, kan sagtens forekomme samtidig med en forringelse af en anden parameter – eksempelvis kemiske stoffer i luften.

Kemi i indeklimaet kan stamme fra afgasninger fra f.eks. byggematerialer, inventar, installationer og rengøringsmidler – også i såkaldt grønne og bæredygtige bygninger.

Risikoen er dog væsentligt mindre, hvis miljøet i bygning og materialer er dokumenteret med en eller anden form for miljømærkning eller certificering.

Læs også

49 problematiske stoffer i det byggede miljø

I 2016 offentliggjorde Miljøstyrelsen en rapport med titlen: ”Uønsket kemi i bæredygtigt byggeri”. Rapporten udpeger 49 problematiske stoffer, som man fremadrettet gerne vil undgå i bæredygtige bygninger.

Rapporten bygger på Listen Over Uønskede Stoffer (LOUS) fra 2009.

LOUS-stoffer, som chlorparaffiner, isocyanater, bor, bly, cadmium, formaldehyd m.v., forekommer i mange kemiske produkter, der anvendes i forbindelse med byggeri. Det kan være i maling/lak, fugemasser, overfladebehandlingsmidler, isolering m.v. Nogle anvendes stadig i produktionen, mens andre ikke længere er tilladt. Men de kan stadig forekomme i eksisterende bygninger.

LOUS er dansk, men der er et stort overlap med de kriterier, der ligger til grund for, at et stof bliver optaget på kandidatlisten af særligt problematiske stoffer (SVHC) under EU’s kemikalielovgivning REACH.

Der er ikke noget, der direkte forbyder brugen af kemikalierne på de to lister, men listerne sender et klart signal til producenter om at udfase eller minimere brugen. Enten fordi de er mistænkt for at have en skadelig virkning på mennesker i brugsfasen, eller fordi de kan skade miljøet ved bortskaffelsen.

Stil krav om dokumentation

Set fra et indeklimasynspunkt, bør man kun vælge materialer til indvendig brug, som ikke indeholder nogen af de skadelige stoffer, eller som kan dokumentere, hvordan produktet afgasser til indeklimaet.

Der findes flere mærkningsordninger, der dokumenterer, at der ikke afgasser farlige stoffer til indeklimaet.

Miljømærker med et bredere miljøfokus end indeklima (f.eks. Svanemærket, EU-Blomsten eller Cradle to Cradle) stiller skrappe krav til indholdsstofferne i mærkede produkter. Derfor vil de typisk også have en lav afgasning, selvom der ikke nødvendigvis testes specifikt på det.

For eksempel må stoffer fra REACH kandidatlisten enten slet ikke indgå eller kun indgå i meget begrænsede mængder i produkter, der er certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten.

Det er nu blevet lovligt at stille miljøkrav i indkøbsaftaler og udbud med udgangspunkt i miljømærker og certificering. Man kan også stille yderligere krav til, at byggevarer og inventar ikke må afgasse skadelige stoffer til indeklimaet.

Læs også:

Deklareret inventar og materialer

En deklaration af indholdsstofferne er derimod ikke nogen garanti for, at der ikke kan afgasse farlige stoffer til indeklimaet.

Det forklarer Helene Bendstrup Klinke, der er Seniorkonsulent på Teknologisk Institut. Hun undersøger bl.a. byggematerialer for afgasning af flygtige organiske stoffer, kaldet VOC.

”Erfaringen viser, at der sagtens kan forekomme VOC stoffer i afgasningen, som ikke er deklarerede af producenten,” siger hun.  

Man kan dog komme et stykke hen ad vejen ved at vælge produkter, der er dokumenteret med en miljøvaredeklaration (EPD), som skal indeholde oplysninger om indhold af uønskede kandidatlistestoffer, der udgør mere end 0,1 pct. af vægten.

Kommende krav ved CE-mærkning på vej

Byggevareforordningen EU Nr. 305/2011 (CPR) stiller krav til, at miljø og mennesker ikke må udsættes for farlige stoffer i byggevarer.

I fremtidens produktstandarder til CE-mærkning af byggevarer vil der komme krav til at byggevarer testes for afgasning af farlige stoffer i henhold til testmetoden ”EN 16516: 2017 Byggevarer: Vurdering af afgivelse af farlige stoffer – Bestemmelse af emissioner i indendørs luft”.

Certificeret bæredygtige bygninger

Alle må kalde en bygning for bæredygtig, men hvis man vil have en nogenlunde garanti for, at det også betyder, at den er sund at opholde sig i, bør man kræve dokumentation.

De mest udbredte certificeringer inden for bæredygtigt byggeri i Danmark er DGNB og Svanemærket.

Svanemærket stiller krav til dokumentation for afgasning af formaldehyd fra træbaserede materialer, men ikke til afgasning af andre stoffer. Til gengæld er der skrappe krav til stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter, som er kendt for at kunne have skadelig effekt på indeklimaet.

- Produkterne skal være sikre i hele deres livscyklus, ikke kun for dem, der skal opholde sig i bygningen. De skal også være sunde for dem, der bygger, og dem, der skal bortskaffe materialerne ved nedrivning. Når vi udelukker stofferne fra materialer og kemiske produkter, vil de heller ikke give problemer i indeklimaet. Derfor er der ikke behov for, at de bliver testet for afgasning, siger kriteriechef Lisbeth Engel Hansen fra Miljømærkning Danmark. 

Seniorkonsulent Helene Klinke fra Teknologisk Institut anerkender, at det er et godt udgangspunkt, at der er begrænsede antal problemstoffer i materialerne.

- Men det er ikke en garanti for, at der slet ikke afgasser noget, siger hun.

DGNB måler en samlet afgasning

Der er ingen krav om indeklimatest af de enkelte materialers afgasning for at få et byggeri DGNB-certificeret. Men man belønner valg af materialer, der udfaser brugen af uønskede stoffer. Det er dog op til bygherren, om man vil vælge at gå efter disse point i certificeringen.

Til slut indgår der en test af indeklimaets indhold af formaldehyd og en total koncentration af VOC i det færdige byggeri. Hvis det ikke overholder kravene, kan det ikke DGNB certificeres.

Fordelen er, at man ser på den samlede påvirkning fra alle materialer i bygningen, og en DGNB-certificering giver således en god garanti for brugerne. Til gengæld kan det være svært at finde forureningskilden, hvis bygningen ikke består testen.

”Det er fint at se på det færdige byggeri, men en sum-værdi af VOC, kan ikke udelukke, at der er problematiske enkeltstoffer i indeklimaet. Det er bedre at fokusere på, at der ikke afgasser problematiske stoffer allerede i materialevalget, for hvis man først måler farlige stoffer i det færdige byggeri, kan det være svært at sige, hvor de kommer fra, og hvad man kan gøre for at afhjælpe problemet”, siger Helene Klinke fra Teknologisk Institut.

Det er værd at nævne, at både DGNB og svanemærket byggeri på mange andre måder fokuserer på sundhed. Alt efter bygningens formål stiller begge mærker for eksempel krav til ventilation, akustik og dagslys. Det kan ikke dokumenteres ved at bruge indeklimamærkede materialer.

Læs også:

Eksterne links:


Senest revideret den 23. april 2020