DGNB – en vej til bedre trivsel og produktivitet

Godt indeklima, flot arkitektur og praktisk indretning kan gøre patienter hurtigere raske og øge produktiviteten på arbejdspladsen. De fleste bygherrer, der vælger at DGNB-certificere, har stort fokus på indeklimaet

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

Medarbejdere i nye DGNB-certificerede huse vil få en bedre oplevelse i et sundere miljø. Det giver øget trivsel og mindre sygefravær, og det vil kunne ses på bundlinjen.

Det er i hvert fald forventningerne i Green Building Council Denmark (DK-GBC). Rådet administrerer en dansk version af den tyske certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, DGNB. Antallet af certificerede bygninger stiger. I 2019 blev 24 bygninger certificeret og 15 præcertificeret. I 2020 ser det ud til, at markant flere bliver certificeret.

En ny og revideret standard forventes at blive implementeret i slutningen af 2020, hvor der også indføres et DGNB Hjerte, der gives som ekstra anerkendelse for det ekstraordinære gode indeklima.

Denne artikel handler om den eksisterende standard, som har været gældende i Danmark siden 2013. Læs også FAKTA om DGNB.

Læs også de to cases om DGNB byggerier:

Ordningen vægter sociale forhold på lige fod med økonomi og miljø. De sociale forhold handler primært om, hvordan bygningen er at være i – ikke kun for beboere eller medarbejdere, men også for dem, der skal vedligeholde og gøre rent.

Certificering hæver byggeriet over standarden

DGNB giver et byggeri karakter fra sølv til platin, hvor selv sølv er en god bygning, som på flere områder vil have hævet sig i forhold til en standard bygning, der blot overholder lovgivningen.

Det sker ved at bedømme 49 forskellige kriterier inden for miljø, økonomi og sociale forhold.

For overhovedet at få et DGNB certifikat, skal man kunne overholde nogle minimumskrav til afgasning inden for fire uger, efter at byggeriet er færdigt. Andre krav til indeklimaet er frivillige, blot man samlet set får point nok. Interessen for at hente point på indeklima parametre er imidlertid stor.

- Bygherren har stort fokus på bygningens værdi for dem, der skal bruge den. Derfor oplever vi meget stor interesse for at hente point i indeklimaet, som er et parameter, der betyder meget for medarbejderne, siger teknisk rådgiver Lau Raffnsøe fra DK-GBC.

Stor interesse for DGNB blandt offentlige bygherrer

DGNB vurderer blandt andet luftens kvalitet, lysforholdene, akustikken, den visuelle komfort og en hensigtsmæssig indretning. Huset skal simpelthen være sundt og rart at opholde sig i for at få status som bæredygtigt.

Region Syddanmark vil gerne profilere sig på bæredygtighed. Regionen vil derfor certificere det kommende universitetshospital i Odense som bæredygtigt efter DGNB.

Regionens energi- og miljøkoordinator Bjarne Knudsen sidder med i DK-GBC. Han forklarer, at man ikke kun forventer at kunne spare på energien i forbindelse med en certificering.

Patienter bliver hurtigere raske

- Vi tror på, at patienterne bliver hurtigere raske, hvis det er et rart og sundt sted at være. Det opnår vi ved at fokusere mere på indeklima, grønne omgivelser og en flot arkitektur, siger han.

En gruppe forskere på Aalborg Universitet har studeret det videnskabelige belæg for begrebet ”helbredende arkitektur”. I deres rapport fra 2009 kan man blandt andet læse, at i hvert fald lys, luft og lyd har indflydelse på patienternes sundhed.

Bæredygtigt byggeri betaler sig

I det hele taget ser det ud til, at folk trives bedre i en certificeret bygning, og at det øger produktiviteten og mindsker sygefraværet. Det fremgår af forskellige undersøgelser, blandt andet refereret i bogen Green Buildings Pay af Brian Edwards.

Her kan man også se, at jo højere certificeringsgrad skoler har fået i England, jo højere gennemsnitskarakter opnår eleverne.

- Typisk vil 70 pct. af driftsøkonomien vedrøre lønninger, så hvis du kan øge produktiviteten med 2-3 pct., fordi bygningen giver medarbejderne større trivsel og er effektivt indrettet, så er det mere værd på bundlinjen end en reduktion i energiforbruget på 10 pct, oplyser DK-GBC.

DGNB kriterier for forskellige typer bygninger 

Der findes danske kriterier for DGNB certificering af bl.a. nye kontorer, skoler, børnehaver og hospitaler. Det er desuden blevet muligt at certificere bygninger i drift, bl.a. kontorer.  


Senest revideret den 18. august 2020