Cirkulære bygninger er ikke nødvendigvis sunde

Når bygninger bygges på cirkulære principper er der ofte tale om at bruge materialer, der har været brugt før. Men her der det vigtigt at vide, om der er risiko for skadelig kemi i de brugte materialer.

Tekst: Freelancejournalist Lone Bolther Rubin. Foto: Teknologisk Institut

Et cirkulært byggeri eller møbel er kendetegnet ved, at materialerne kan genanvendes igen og igen. Hvor det er muligt, er der desuden anvendt brugte eller omdannede materialer.

Det kan f.eks. være omsmeltede plastikflasker, der er blevet til tæpper, sejl der er blevet til solafskærmning, eller gamle mursten der er renset og bruges som nye. Det minimerer mængden af affald, og vores råstoffer udnyttes optimalt ved, at materialerne går i et evigt kredsløb. Deraf betegnelsen cirkulært.

Cirkulær ressourceøkonomi er på både EU’s og regeringens dagsorden, og flere og flere offentlige bygherrer begynder at efterspørge cirkulære bygninger og inventar. Det skrives ind i udbud og indkøbspolitikker.

Aalborg Kommune har for eksempel sendt deres læringsmiljøer ud i et cirkulært udbud. Den gamle kaserne i Kolding skal rives ned – og så meget som muligt skal genanvendes til en kommende daginstitution på stedet.

Vi ved ikke, hvad brugte materialer har været udsat for

Selvom et cirkulært byggeri er godt for miljøet på mange måder, er det ikke nødvendigvis sundt at opholde sig i.

- Sagen er, at når vi genbruger materialer, så ved vi ikke, hvad de har været udsat for tidligere. Genanvendt træ kan indeholde rester af lim og imprægneringsmidler, og beton kan indeholde rester af PCB, uden at nogen har opdaget det, siger seniorkonsulent Helene Bendstrup Klinke fra Teknologisk Institut og fortsætter:

- Man ved heller ikke præcis, hvad der kan ske med indholdsstoffer, når de bliver reproduceret gennem en hurtighakker og en opvarmningsproces. Det kan gøre mig bekymret for indeklimaet der, hvor materialerne skal indgå.

Helene Klinke er blandt andet involveret i et projekt, hvor udvalgte genbrugsmaterialer undersøges for afgasning. Projektet er ikke slut endnu.

Et tidligere projekt har resulteret i et online Materialeatlas, der kortlægger, hvilke farlige stoffer som PCB, asbest og bromerede flammehæmmere der kan være i forskellige typer genanvendte byggematerialer. Stoffer som for længst er blevet forbudt i nye byggematerialer.

Gode råd til arbejdsmiljøorganisationen

Helene Klinke mener, at bygherrer og deres arbejdsmiljøorganisationer skal være særligt opmærksomme på indholdet af farlige stoffer i byggematerialer og inventar, der er produceret af brugte materialer.

Der kan være flere ting, man kan fokusere på i samarbejde med rådgiver og leverandør:

  • At sikre sig, at materialer og inventar screenes for problematiske stoffer f.eks. ved brug af Materialeatlasset.
  • At man kender historikken af de brugte materialer fra kilden – f.eks. fra før det brydes ned til de installeres et andet sted.
  • At man kræver en test af de brugte materialer ud fra en risikovurdering i indeklimaet for:
    • Sundhedsskadelige flygtige stoffer
    • Uacceptabel lugt
    • Partikler
    • Mikrobiologisk kontaminering

Forpligtende byggeri stiller krav til nye materialer

Et cirkulært byggeri forpligter langt ud i fremtiden, fordi det er bygget af materialer, der skal kunne genbruges til nye byggerier – i princippet til evig tid.

Ingen ønsker at sende farlige stoffer i kredsløb til kommende generationer, så derfor er det vigtigt, at de kan spores tilbage til kilden.

- Optimalt set bør man kende alle indholdsstoffer i både nye og brugte produkter og materialer – ikke kun indholdet af kendte problematiske stoffer, for vi ved ikke, hvad vi har brug for at vide om 50 år, når produkterne eventuelt skal genanvendes, siger Helene Klinke.

Byggevareforordningen EU Nr. 305/2011 (CPR) nævner, at ydeevnedeklarationen i relevant omfang også skal deklarere en byggevares indhold af farlige stoffer, for at skabe bedre muligheder for bæredygtigt byggeri ved genanvendelse af materialerne.

Stil krav om dokumentation

Både politisk og teknologisk arbejdes der på at udvikle et elektronisk materialepas, der kan dokumentere, hvilke materialer der indgår i et byggeri.

Materialepasset vil højst sandsynligt komme med i en fremtidig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet, men indtil videre er det op til bygherren, om der skal laves et materialepas, eller om man på anden vis vil stille krav til dokumentation for materialernes indholdsstoffer.

Indholdet i produkterne siger dog ikke nødvendigvis noget om afgasningen til indeklimaet.

- For eksempel vil maling ofte afgasse flere stoffer i hærdningsprocessen, end det fremgår af sikkerhedsdatabladet. Hvis man vil være sikker på, at der ikke kan afgasse uønskede stoffer til indeklimaet, skal man stille krav om indeklimamærkning, siger Helene Klinke.

Læs også:  Kemi i grønne bygninger

VHGB: Materialeatlas 

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 305/2011


Senest revideret den 23. april 2020