Bedre indeklima med bæredygtighed
De fleste forhold vedrørende indeklima er i en eller anden grad underlagt krav i bygningsreglementet og arbejdsmiljøloven. Også den nye, frivillige bygningsklasse 2020 indeholder krav om at begrænse overophedning som følge af tættere byggerier, samt at give bedre dagslysforhold.
Alligevel er der gode grunde til at certificere et byggeri som bæredygtigt, hvis man vil være sikker på et rigtigt godt indeklima. Forudsat, at man aktivt vælger at projektere efter de krav, der er til indeklimaet i certificeringen.
Det siger Christoffer Borgwardt-Stampe, der er energispecialist hos Grontmij (nu Sweco). Han har siddet med i den teknikgruppe, der har tilpasset indeklimakravene i den tyske certificeringsordning, DGNB, til danske forhold.
Læs mere:
I dette tema kan du læse mere om, hvad forskellige certificeringer og standarder i byggeriet kan gøre godt for indeklimaet:
DGNB giver bedre trivsel og højere produktivitet
Passivhuse har bedre indeklima
Derfor er bæredygtighed en fordel for indeklimaet
Christoffer Borgwardt-Stampe peger på dagslysforholdene som et eksempel på, at certificering hæver standarden for indeklimaet:
- Loven har et minimumskrav til mængden af dagslys. DGNB giver en bedre bedømmelse, hvis man går ud over minimumskravet, og samtidig bliver man også bedømt på kvaliteten af lyset, siger han.
Samtidig er certificeringen så systematisk, at man bedre undgår de bivirkninger, man kan opleve, hvis man fokuserer ensidigt på eksempelvis dagslys ved at bygge med et større vinduesareal. Det kan være overophedning af et lokale eller reflekser i computerskærme.
- Man har samlet al information på ét sted. Det gør det lettere for rådgivere, der ofte er specialiserede i et bestemt område, at overskue alle forhold, forklarer Christoffer Borgwardt-Stampe.
Samtidig vil bygherren og driftsfolkene blive langt mere bevidste om, hvad der har indflydelse på indeklimaet. De får dermed et bedre beslutningsgrundlag for byggeprocessen.