Case - Solhuset er designet til godt indeklima

Børnene leger i solen i Solhuset - en institution med et optimalt indeklima. Høj dagslysfaktor og dæmpet støj er eksempler på indeklimaforhold, der er løst med integreret design.

Foto: Adam Mørk
Af journalist Lone Bolther Rubin

Børnene springer fra solplet til solplet på gulvet. De leger jorden er giftig – eller rettere skyggen er giftig. Solen og lyset giver på denne og mange andre måder masser af glæde til børn og voksne i den integrerede institution Solhuset i Hørsholm.

- Vi har et fantastisk lys, som giver en god fornemmelse af rummelighed, og her behøver man aldrig blive irriteret over, at det er for mørkt nogen steder, fortæller Ann-Chéri Bjerregaard, der er leder for en række Lions-institutioner i Hørsholm.

Solhuset er et af dem, og det blev taget i brug i 2011. Det er den første daginstitution, der er bygget som ”Active House”. Det ”giver mere, end det tager”.

Det vil sige, at huset producerer mere energi, end det bruger. Men der er ikke kun fokus på energi. Arkitekterne har fra begyndelsen været lige så fokuseret på indeklimaet.

Dagslysfaktor 2-3 gange større end krævet

Det trekantede hus på den trekantede grund har 80 ovenlys og vinduer. Det har resulteret i en dagslysfaktor, der er 2-3 gange større, end bygningsreglementet kræver. Der er ikke en krog uden dagslys i Solhuset.

Vinduer både udadtil og mellem rummene i næsten gulvhøjde gør huset næsten transparent og giver børnene mulighed for at følge med i livet og vejret omkring dem.

Højt til loftet med et afdæmpet lydbillede

Der er 1300 kvm til 100 børn og 25 ansatte. Det betyder, at der er god plads til masser af leg og bevægelse. Leg betyder larm, men det tænker man ikke over i Solhuset.

- Der er syv meter til loftet, så vi var meget spændt på akustikken. Men der var ikke grund til bekymring. Her er meget roligt og vi er aldrig generet af støj, siger Ann-Chéri Bjerregaard.  

Der er lydabsorbenter på loft, vægge og reoler, men det er ikke den eneste årsag til det afdæmpede lydbillede. Det skyldes også brudte loftskonstruktioner og asymmetriske rum. Når væggene ikke er parallelle kastes lyden helt anderledes og afdæmpet rundt i lokalet.

Bliver aldrig for varmt eller koldt

Når huset skal være energineutralt, skal det også være tæt. Den store dagslysfaktor kunne sagtens øge risikoen for overophedning om sommeren, men det er der taget højde for her. Blandt andet med automatisk solafskærmning i ruderne.

Om vinteren er der varme i gulvet og mekanisk udluftning med varmegenvinding, men i sommerhalvåret er der naturlig ventilation.

Høje lofter understøtter en termisk effekt, der skaber undertryk og dermed tvinger ventilationen igennem huset, når vinduerne automatisk åbner og lukker. De er styret af CO2- og temperaturfølere.

- Jeg har en oplevelse af, at der bliver luftet mere ud, end hvis vi selv skulle have gjort det. Når et vindue pludselig åbner, så bemærker børnene det, og så får vi en snak om varme og kulde og frisk luft. Vores pædagogik er baseret på miljøet, og det her hus passer perfekt til det, fortæller Ann-Chéri Bjerregaard.

Huset er desuden bygget af materialer, der enten er indeklima- eller svanemærkede. Det vil sige, at de tager mest muligt hensyn til miljøet eller har en minimal afgasning af kemiske stoffer og lugte.

En gave til børnenes helbred

Ann-Chéri har aldrig oplevet træk, og der er aldrig klager fra personalet vedrørende indeklimaet. Institutionen har ikke målt på sygefravær eller snotnæser, men lederen er alligevel sikker i sin konklusion:

- Vi har næsten ingen konflikter. Huset er en gave til børnenes og vores helbred. Vi er 100 pct. tilfredse med at være her – og vi føler, vi kan være i pagt med naturen omkring os. Vi er meget heldige, og vi sætter pris på det hver eneste dag.


Senest revideret den 23. april 2020