Investering i indeklima er pengene værd (om nye værktøjer til beslutningsprocessen)

Enkle værktøjer kan give bygherrer overblik over, hvad man kan opnå med forskellige tiltag for bedre indeklima – værktøjer målrettet henholdsvis skoler og kontorarbejdspladser.

Af journalist Lone Bolther Rubin

Selvom man i flere år har vidst, at det godt kunne betale sig at investere i indeklima, så har det været svært at få overblik over, hvad man konkret får ud af det.

Læs også vores store TEMA OM PRODUKTIVITET 

Men forskellige værktøjer vil fremover kunne hjælpe på vej til en bedre beslutningsproces for eksempel i forbindelse med renoveringer.

Samfundsøkonomisk beregningsmodel for skoler

I 2020 kom der en ny beregningsmodel fra DTU og det økonomiske konsulenthus Incentive, støttet af midler fra Realdania. Her er alle samfundsøkonomiske gevinster ved et forbedret indeklima regnet ind. Blandt de indregnede gevinster er:

  • Færre udgifter til sygedagpenge til lærere
  • Færre udgifter forbundet med fravær for forældre til indskolingsbørn, der har sygefravær pga dårligt indeklima
  • Elever der vil klare sig bedre efter skolegangen, fordi de lærer mere i et godt indeklima og får bedre karakterer

Et beregningseksempel viser, at den samlede gevinst ved at forbedre indeklimaet på en skole er mellem 250 og 859 kr. pr. elev. Esbjerg Kommune er en af de første, der har brugt beregningsværktøjet. Konklusionen her er, at der er samfundsøkonomiske gevinster på over 260 mio. kroner de næste 30 år mod en investering i bedre indeklima på 83,5 mio. kroner.

Modellen er sat op i et regneark og kan downloades her.

Omsætter indeklima på kontoret til kroner og øre

I 2017 lancerede Innovationsnetværket InnoBYG med DTU i spidsen første skridt til en beregner med titlen ”Totalværdi og indeklima” målrettet kontorarbejdspladser.

Beregneren omsætter forskernes viden om sammenhængen mellem præstationsevne og indeklima til kroner og ører.

I første omgang kan beregneren bruges til at vurdere værdien af at investere i optimale temperatur- og luftforhold. Senere, når der er tilstrækkelig forskningsmæssigt belæg for det, er det planen at tilføje lys og støj til beregneren.

Du kan downloade værktøjet her. 

Beregningen fungerer meget simpelt i et regneark. Man indtaster oplysninger om målte temperaturer og målt indhold af CO2 i indeluften.

Herefter indtaster man de gennemsnitlige personaleomkostninger. Vupti – så har man den værdi, det vil have for arbejdspladsen at optimere på indeklimaet.

Med den viden er det forholdsvist simpelt at beregne, hvor lang tilbagebetalingstid, der er på en given investering i indeklimaet.

Nyt værktøj vurderer resultat af forskellige tiltag

Beregneren fra InnoBYG fortæller dog ikke, hvordan forskellige tiltag virker. For eksempel hvilken effekt en solafskærmning har i forhold til en alternativ placering af vinduer.

Det kan man til gengæld forvente at få hjælp til i januar 2020, når partnerskabet REBUS lancerer sit værktøj, der kaldes IK-Kompas.

Deltagerne i partnerskabet er Aalborg Universitet, DTU, Teknologisk Institut, Henning Larsen Architects, COWI, Saint Gobain, Enemærke og Petersen, Himmerland Boligforening og Frederikshavn Boligforening.

Værktøjet kan bruges af f.eks. et arkitektfirma, der kan indtaste eksisterende data om en bygning (eller et nyt byggeri) og få en samlet vurdering af bygningens potentielle indeklima – uafhængigt af brugernes adfærd. Altså hvor godt indeklimaet er, hvis bygningen bruges optimalt.

Vurderingen er fordelt på fire overordnede parametre: Temperatur/træk, luftkvalitet, lys og støj/akustik og bliver visualiseret med et bogstav på samme måde som energiklasser for hårde hvidevarer.

Bag hvert parameter ligger en kompleks beregning af rigtig mange faktorer, der påvirker indeklimaet, som ikke synliggøres i den simple visualisering til brugeren, men i et indeklimakompas målrettet den projekterende part.

Arkitekten kan herefter indtaste ændringer i installationer, vinduesplacering, isolering, loftsmaterialer med videre og se, hvordan det vil påvirke kvaliteten af indeklimaet på de fire parametre.

Målet er bedre bygninger og bedre indeklima

Målet med IK-kompas er at opnå bedre indeklima i fremtidens renoveringer og nybyggerier.

For det første kan designeren bruge værktøjet til at finde frem til det bedst opnåelige indeklima inden for budgettet. Eller til at vise bygherren, hvad konsekvensen er af forskellige løsninger og budgetter.

For det andet kan bygherren bruge visualiseringen til at prioritere pengene til bygningen og til at informere brugerne på en nem og overskuelig måde. 

Indeklimastandarden suspenderet

På nogle måder minder selve kompasset lidt om Dansk Indeklimastandard 3033, der blev lanceret i 2011. Den er imidlertid suspenderet, da man har valgt ikke at opdatere den til det nye bygningsreglement BR18. Der er dog også væsentlige forskelle.

- Standarden var et øjebliksbillede og baserede sin vurdering på målinger af indeklimaet. Vi vurderer i stedet bygningens potentiale uafhængigt af brugerne, og vi forudsætter, at eventuelle problemer med fx radon, skimmelsvamp og PCB er løst, inden man bruger IK-kompasset, forklarer lektor Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet, der har været projektleder på udviklingen.

Læs mere om IK-kompasset.

Kan kvalificere løsninger med IK-kompasset

IK-kompasset forventesat blive offentligt tilgængeligt i januar 2021.

LINK arkitektur har afprøvet regnearket bag og ser et stort potentiale i at bruge værktøjet fremadrettet.

- Det giver et overblik over en kompleks samling af parametre. Det er nemmere at kommunikere og sælge til en bygherre. Man får en hurtig feedback fra værktøjet i modsætning til tunge ingeniørberegninger, der først kommer, når designet er fastlagt. Det gør det lettere at tænke indeklimaet ind tidligt i processen og dermed kvalificere vores løsning, siger projektleder Martin Maribo fra LINK arkitektur.  

DGNB som det store værktøj

Man vil sagtens kunne opnå det samme ved at bygge efter bygningscertificeringsordningen DGNB. Det er dog langt mere omfattende end IK-kompasset, da der også tages hensyn til miljø, tilgængelighed, energiforbrug, økonomi mv.

Læs vores tema om DGNB


Senest revideret den 27. oktober 2020