Fakta om indeklima og produktivitet

Vi arbejder mere effektivt og bliver mindre syge, når indeklimaet er i top. En lang række forskningsprojekter har undersøgt, hvordan indeklimaet påvirker folks produktivitet og indlæringsevne. Her er en opsummering af det, vi ved i dag.

Af journalist Lone Bolther Rubin

De fleste studier måler på, hvor hurtigt folk arbejder og hvor mange fejl, de laver. 

Lidt køligere luft giver optimal præstation

Vi præsterer bedst på kontor, hvis det er en lille smule koldere end det, man kan kalde en neutral oplevelse af temperaturen. For nogle kan det for eksempel være 20 grader og for andre 24 grader. (Kilde: REHVA Journal, jan. 2012: Optimal thermal environment improves performance of office work). 

Undtaget er opgaver, som kræver mindre stimulation og stress som for eksempel kreativ tænkning, som ser ud til at trives bedre i lidt varmere miljø. (Kilde: Wyon og Wargocki, DTU)

21-22 grader er dog for de fleste den optimale temperatur at arbejde i på kontor. 

For hver grad temperaturen falder fra det optimale niveau, falder præstationen 0,37 pct. Når temperaturen stiger, falder præstationen endnu mere – nemlig 0,43 pct. for hver grad. Kilde: Analyse af 24 studier, Lawrence Berkeley National Laboratory, USA

Varme gør os trætte og kort for hovedet

Ifølge en artikel i 'Mit arbejdsmiljø' har to forskere set på, hvordan medarbejdernes hjælpsomhed i en butikskæde faldt under en hedebølge i Moskva.

Samme forskere har også testet, hvor villige en gruppe amerikanere var til at svare på spørgsmål, hvis de opholdt sig i et varmt rum (26,7 grader) versus et tempereret behageligt rum (20,6 grader). Næsten alle i det tempererede rum svarede på spørgsmålene, mens kun 6 ud af 10 i det varme rum svarede på spørgsmålene, og mange af svarene var ufuldstændige.

(Kilde: 'Kolde hjerter i varme rum' / Ljuba Y. Belkin og Maryam Kouchaki: ”Too hot to help! Exploring the impact of ambient temperature on helping”.​​​ European Journal of Social Psychology, 2017.)

Jo friskere luft, jo mere kan du nå

Ventilationsraten måles i liter pr. sekund (l/s) pr. person. En sammenligning af flere studier viser, at folk arbejder ca. 1 pct. hurtigere på kontoret, hvis ventilationsraten stiger fra 6 til 10 l/s. (Kilde: Lawrence Berkeley National Laboratory.)

Frisk luft om natten er også godt for præstationsevnen. DTU har lavet en undersøgelse af søvnkvalitet, frisk luft om natten og præstationsevnen dagen efter (Kilde: Strøm‐Tejsen, Peter, D. Zukowska, Pawel Wargocki, and David Peter Wyon. "The effects of bedroom air quality on sleep and next‐day performance." Indoor air (2015).).

Få mere ud af undervisningen

En analyse af alle studier frem til 2019 estimerer, at elever kan løse deres opgaver 12 pct. hurtigere med 2 pct. færre fejl ved at reducere CO2-koncentration fra 2.100 ppm til 900 ppm.(Kilde: Pawel Wargocki, Jose Ali Porras-Salazar, Sergio Contreras-Espinoza, William Bahnfleth: "The relationships between classroom air quality and children’s performance in school". Elsevier 2020)

En tilsvarende analyse af alle studier om temperaturer frem til 2019 estimerer, at skoleelevers præstation i psykologiske test forbedres med 20 pct., hvis temperaturen i klasseværelset sænkes fra 30 til 20 grader. Længere perioder med høje temperaturer vil ikke kun kunne ses i testresultater, men også på årskarakterer og eksamen. (Kilde: Pawel Wargockia, Jose Ali Porras-Salazara, Sergio Contreras-Espinozad: "The relationship between classroom temperature and children’s performance in school", 2020)

En fordobling af ventilationsraten fra et lavt niveau (dog ikke usædvanligt lavt) medførte en fremgang i præstationen af skolearbejdet på op til 14 pct. (Kilde: DTU/Indeklima i skoler, 2011)

DTU har i 2013 sammenkørt viden om ventilationstypen på mere end 230 skoler med elevernes sygefravær og resultater i de nationale test. Elever på skoler med både udsugning og indblæsning viste sig at have lavere sygefravær og signifikant bedre resultater i de nationale test, end skoler med ingen ventilationstyper. Kilde: Sammenhæng mellem luftkvalitet i grundskoler og elevers indlæring, DTU.

Læs også: Seks ud af ti skoler kan øge præstationerne ved at forbedre indeklimaet

Mangel på vedligeholdelse påvirker produktiviteten

Andre faktorer, der kan påvirke præstationsevnen negativt, kan være afgasning fra byggematerialer og inventar.

Dårlig vedligeholdelse af klimaanlæg og bygninger er også under mistanke. Forskere fra DTU har påvist, at et gammelt tæppe eller et beskidt filter i udluftningen påvirker produktiviteten negativt. 

Når frisk udeluft med indhold af ozon rammer et beskidt filter, opstår der en reaktion mellem partiklerne i filteret og ozonen, som kan skabe nye typer af skadelige stoffer, der kan trænge gennem filteret og ind i indeluften. Det er særlig problematisk i byområder og områder med tung trafik. 

Kilder:

Buchanan, I. S. H., Mendell, M. J., Mirer, A. G., & Apte, M. G. (2008). Air filter materials, outdoor ozone and building‐related symptoms in the BASE study. Indoor Air, 18(2), 144-155.

Wargocki, P., Wyon, D. P., & Fanger, P. O. (2004). The performance and subjective responses of call‐center operators with new and used supply air filters at two outdoor air supply rates. Indoor air, 14(s8), 7-16.

Tæppe: Wargocki, P., Wyon, D. P., Baik, Y. K., Clausen, G., & Fanger, P. O. (1999). Perceived air quality, sick building syndrome (SBS) symptoms and productivity in an office with two different pollution loads. Indoor air, 9(3), 165-179. 

Studier fra USA påviser, at beskidte ventilationsanlæg der udsættes for fugt-påvirkning, kan give dårlig trivsel og helbredssymptomer.

Kilder:

Mendell, Mark J., Gina M. Naco, Thomas G. Wilcox, and W. Karl Sieber. "Environmental risk factors and work‐related lower respiratory symptoms in 80 office buildings: An exploratory analysis of NIOSH data." American Journal of Industrial Medicine 43, no. 6 (2003): 630-641.

Sieber, W. Karl, Leslie T. Stayner, Robert Malkin, Martin R. Petersen, Mark J. Mendell, Kenneth M. Wallingford, Michael S. Crandall, Thomas G. Wilcox, and Laurence Reed. "The National Institute for Occupational Safety and Health indoor environmental evaluation experience. Part Three: Associations between environmental factors and self-reported health conditions." Applied Occupational and Environmental Hygiene 11, no. 12 (1996): 1387-1392. 

Børn er mere påvirkelige end voksne

Børn er mere påvirkelige end voksne. Forskerne gætter på, at det skyldes, at børn vokser og skal lære nyt hele tiden, og at voksne i højere grad kan arbejde på rutinen og arbejde ”på trods” af dårligere luftkvalitet for at nå deadlines. (Kilde: DTU/Indeklima i skoler)

Større sygefravær ved lav ventilationsgrad

Ansatte, der arbejder i bygninger med lav ventilationsgrad, bliver oftere syge. En gennemgang af flere studier viser, at man kan reducere sygefraværet med 10 pct., hvis man fordobler ventilationsraten. (Kilde: Quantitative Estimates of the Influence of Indoor Environment on Productivity in Offices, Olli Seppänen, William J. Fisk og Pawel Wargocki)

Vi ved for lidt om betydning af lys og lyd

Enkelte studier tyder på, at dagslys og udsigt har en positiv effekt på vores ydeevne, men der er begrænset viden om det. (Kilde: Lawrence Berkeley National Laboratory.)

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er ved at undersøge, om der er en sammenhæng mellem støj og præstation på kontor. En dansk undersøgelse fra 2011 viser, at skolelærere trives bedre, hvis de arbejder i rum med god akustik. Kilde: NFA.

En amerikansk undersøgelse offentliggjort i Indoor Air 2005 viser, at kontorarbejdere arbejder mindre effektivt, hvis de kan høre andre tale.

Hypotese om årsager til sammenhængen

Hvorfor ændres vores effektivitet, når der er mindre frisk luft og for høje temperaturer? Det ved vi ikke med bestemthed.

Der er flere hypoteser. En af dem er, at varme og dårlig indeluftkvalitet pga. forureninger i luften øger kvælstofindholdet i blodet. 

Et enkelt forskningsprojekt i USA har undersøgt, om CO2 isoleret set påvirker arbejdsevnen. Resultaterne tyder på, at øget CO2 i luften gør det sværere at udføre meget koncentrationskrævende og mentalt krævende arbejde. Et nyt og tilsvarende dansk studie på DTU kan dog ikke bekræfte det. Det påpeger til gengæld, at det er bioeffluenterne, der påvirker folk med blandt andet træthed og dårligere koncentrationsevne.

Om de ovennævnte faktorer er årsagen til, at vi arbejder mindre effektivt, er usikkert. (Kilde: DTU/associate professor Pawel Wargocki)

Læs også: Mangler viden om indeklimaets samlede effekt.

Ekstra effekt ved både bedre lys og bedre luftkvalitet

Elever løser deres opgaver 1-2 pct. hurtigere, hvis lokalet skifter fra varmt lys (450 lux, 2.900 K) til køligt LED lys (750 lux, 4.900 K) eller hvis man ændrer ventilationsraten fra 3,9 l/s pr person til 10,6 l/s pr person. Får eleverne begge forbedringer på samme tid, øger de hastigheden med 6-7 pct. Samme tendens gælder for koncentrationen. Her er de tilsvarende forbedringer 2-3 pct. ved en enkelt indsats og 8-9 pct. ved begge indsatser.

(Kilde: Christian A. Hviid, Christian Pedersen, Kent Helmann Dabelsteen: “A field study of the individual and combined effect of ventilation rate and lighting conditions on pupils’ performance”)

Læs også: Ekstra effekt ved flere tiltag


Senest revideret den 16. juni 2020