Tekst og foto: Freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Vi kan gøre meget selv for at få et bedre indeklima, og vi ved godt, at vi skal lufte ud, tænde lyset og dæmpe vores støjende adfærd. Men gør vi det?
Ofte strander den mest hensigtsmæssige adfærd på, at vi glemmer det, fordi vi er optagede af arbejdet.
- Vi kan kun fokusere på en ting ad gangen. Derfor glemmer vi at lufte ud, selvom vi ved, det er en god idé, siger Pelle Guldborg Hansen, der forsker i nudging ved Roskilde Universitet, RUC.
Nudge betyder "puf", og det går ud på at motivere folk til en ønsket adfærd gennem intuitive valg eller automatiske løsninger.
Læs også: Kom i gang med nudging og Psykologien bag nudging.
Fra behov til handling
Først skal vi mærke et behov. Hvis vi fryser, kan vi mærke det her og nu. Hvis CO2 niveauet stiger, mærker vi det ikke. Så har vi brug for en "trigger".
Det kunne være en måler, der tydeligt fortæller, at lige nu er niveauet for højt. En lampe, der lyser for eksempel, eller en graf på en Ipad.
- Der er stor forskel på, om det er synligt for alle, der er i rummet, eller der kun er en, der kan følge med på en skærm. Jo flere, der erkender behovet, jo lettere er det at skabe enighed om at gøre noget, siger Pelle Guldborg Hansen.
Når behovet er kendt, skal vi vide, hvilken handling der er mest hensigtsmæssigt. Måske går man hen til vinduet og møder et nudge-skilt, hvor der står, man ikke må åbne det.
- Så skal der stå, hvad man kan gøre i stedet. En henvisning til ventilationsknappen for eksempel, siger Pelle Guldborg.
Læs også casen: Vi lufter mere ud nu
Der findes forskellige indeklimamålere på markedet, der kan formidle aktuelle tilstande for indeklimaet.
Der findes et øre, der hænger på væggen eller popper op på skærmen og lyser grønt og rødt alt efter støjniveauet. En anden måler registrerer lyd, temperatur, CO2 og luftfugtighed og visualiserer det grafisk via internettet. Men de bedste løsninger er næppe udviklet endnu.
Ting har også nudge-egenskaber
Vi interagerer med alt muligt, som har en iboende egenskab, der får os til at betjene dem på en bestemt måde. Det kan både være heldigt og uheldigt. Hvis man fryser, går man måske hen til radiatoren for at skrue op.
- Problemet er, at ingen ved, hvordan en termostat virker. Den ligner knappen på et komfur, og derfor skruer vi op på fuld styrke, så vi hurtigt kan få varmen. Resultatet er bare, at den varmer i længere tid, og snart sker der det, at vi sveder og lukker vinduet op, siger Pelle Guldborg.
Han så hellere, at termostaten lignede knappen på ovnen.
- Vi kunne jo aldrig finde på at skrue op på 400 grader, når vi kun skal bruge 200, forklarer han.
Fra handling til feed back og succes
Grundlæggende vil vi gerne gøre det rigtige. Men vi har også brug for at få feed back på det, vi gør. Vi åbner vinduet og mærker den friske luft og ser, at CO2 kurven knækker.
Når vi har gjort det nogle gange på det rigtige tidspunkt, begynder vi at mærke, at det er lettere at koncentrere sig. Det er blevet en succes, og vi har gode muligheder for at optage den nye handling som en vane.
Hvis man springer over et af trinene fra trigger og feed back til succes, kan man stadig opnå en effekt, men den vil sandsynligvis være mindre.
Et eksempel kunne være et skilt, en mail eller et symbol, der skal minde folk om at lufte ud, selvom de ikke ved, om der er behov for det.