Vi vil selv skrue på indeklimaet

Folk er mere tilfredse med indeklimaet, når de selv kan styre termostaten, åbne et vindue eller trække persienner for vinduerne. Uanset om det i virkeligheden betyder en forbedring af indeklimaet.

Vi vil gerne kunne skrue på en termostat, åbne et vindue eller trække persienner for vinduerne. Og jo flere muligheder, vi har for at påvirke indeklimaet selv, jo mere tilfredse er vi med det.

Det viser en undersøgelse, som lektor Jørn Toftum ved Institut for Byggeri og Anlæg på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har lavet.

- Jeg tror, vi har brug for en intuitiv mulighed for at kunne påvirke vores omgivelser, siger Jørn Toftum.

Han har sammenholdt svar fra 1272 personer, der arbejder i 24 forskellige kontorbygninger. Han har delt bygningerne ind og taget højde for deres forskellighed i beregningerne.

I bygninger med naturlig ventilation og flere muligheder for at justere temperatur, lys og ventilation var tilfredsheden med indeklimaet omkring 50 procent højere end i de mekanisk ventilerede bygninger med færre reguleringsmuligheder.

Usikre simuleringer til automatisk styring

I bestræbelserne på at bygge energirigtigt, sker der imidlertid en øget automatisering af netop de faktorer. Det sker på baggrund af forskellige simulationer, men de er slet ikke gode nok.

Det vurderer Jørn Toftums kollega Rune Andersen, der har skrevet en PhD om, hvordan brugere bruger bygninger.

- Modellerne bygger på urealistiske antagelser om, at folk er tilfredse med 20 grader året rundt, og at de åbner vinduerne et vist antal gange. Men folk er forskellige, og det faktiske energiforbrug i identiske huse viser sig at variere op til 300 procent, siger han.

Umuligt at måle individuelle behov

Heller ikke Lars Gunnarsen, der er professor i sundhed i bygninger ved Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, er imponeret over nutidens automatik.

- Vi er langt fra at kunne måle og tage højde for de individuelle behov for temperatur, lys og lignende. Det er for indviklet, siger han og fortsætter:

- Hvis automatikken fjerner muligheden for individuelle tilpasninger, vil god styring ikke kunne øge brugertilfredsheden. Desuden vil automatikken miste effekten ved strømsvigt eller manglende vedligeholdelse. Sådanne svigt huskes i lang tid. Derfor oplever vi ofte utilfredshed med bygningsinstallationer, siger han.

Mere indflydelse som del af automatikken

Både han og Jørn Toftum mener, at ingeniørerne skal blive bedre til at integrere brugeradfærden med automatikken.

- Der er nødt til at være en grad af automatik i bygninger med mange mennesker, ellers løber det helt af sporet, men man kan godt have en termostat, der kan regulere et par grader op eller ned, siger Jørn Toftum.

Fod- og håndledsvarmere kan være en løsning

Han fortæller, at der i USA udvikles detaljerede bud på, hvordan man med et lavt energiforbrug kan give hver enkelt mere indflydelse på indeklimaet.

Det er sådan noget som fodvarmere og varme/køling i håndledsstøtten på tastaturet, der effektivt påvirker de mest temperaturfølsomme steder på kroppen.

Vejrudsigten giver automatikken et forspring

SMHI Forecast Control går den anden vej. De bringer vejrudsigterne ind i de automatiske installationer, så der eksempelvis er skærmet for solen, inden den står op.

Formålet er at spare strøm, men samtidig håber man, at folk ikke når at få det for varmt, og derfor heller ikke bliver utilfredse med det automatisk kontrollerede indeklima.


Senest revideret den 23. april 2020