Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
I dag er de fleste nye, moderne bygninger udstyret med smarte installationer, der reagerer på data fra sensorer i en bygning. Bliver det for varmt, slukkes radiatoren. Overstiger indholdet af CO2 en fastsat grænseværdi, øges ventilationen.
Det kalder fagfolk for en ’smart building’. Det smarte er, at sensorerne typisk registrerer behovet for ventilation og temperaturregulering, før de mennesker, der i rummet, gør det.
Læs også:
- Case: Regneark gjorde det hurtigere at rette fejl i varmaanlægget
- Case: Big data giver bedre indeklima og lavere el-forbrug på Navitas
Teknologien udvikler sig imidlertid hurtigt. Med flere og flere muligheder for at sammenkøre og indsamle data, kan systemet begynde at genkende mønstre og blive i stand til at forudsige og opfylde behovene – før de opstår. Ligesom en meteorolog kan bruge aktuelle data og erfaringsmæssig viden om vejrets udvikling til at forudsige morgendagens vejr.
- Hvis vi kan forstå sammenhængen mellem bygning og menneske ved at analysere, hvordan de interagerer, så kan vi teoretisk set også forstå, hvordan folk i bygningen har det. Og så kan vi lave bygninger, som responderer på netop deres behov, siger Kim Escherich, der arbejder med kunstig intelligens i IBM.
Kontroversielt at få data, der kan sikre velvære
Det er allerede let at tælle folk og måle temperatur, lys, støj mv., men det er begrænset, hvor intelligent bygningen bliver af den slags informationer. Hvis det rigtigt skal rykke, skal man i gang med sådan noget som ansigtsgenkendelse og data fra folks eget selvmålerudstyr (der f.eks. måler puls, bevægelse, søvn mv.).
- En løbende indsigt i folks velvære koblet med bygningens data kan være værdifulde. Hvis du er glad og har det godt, er du meget mere produktiv, så det vil være i alles interesse at sikre velvære. Men den form for indsamling af data er meget kontroversiel og kolliderer med GDPR (persondataforordningen), siger Kim Escherich.
Individuelt tilpasset indeklima er dog ikke kun et spørgsmål om at få data fra den enkelte.
- Der er også en fysisk verden, som skal levere indeklimaet, så det er ikke sikkert, at det er rentabelt at sikre forskellig temperatur til to personer, der sidder lige overfor hinanden på kontoret, understreger Kim Eshcerich.
Vejrudsigter og akkumuleret energi kan påvirke indeklimaet
Det man imidlertid kan gøre, og som er på vej, er at bruge ekstremt nøjagtige vejrudsigter, der kan forudsige områder helt ned i kvarte kvadratkilometre. De kan bruges til at finjustere alt fra solafskærmning og lysdæmpere til ventilation og temperatur, så vi kun lige bruger vores installationer, når der er behov for dem.
En anden mulighed, som begynder at blive rullet ud, er at akkumulere varme og strøm i bygninger, så man placerer forbruget på tidspunkter, hvor der er rigelige og billige forsyninger. For til gengæld at skrue ned for forbruget, når priserne og efterspørgslen stiger.
- Man skal bare være opmærksom på, at vi optimerer indenfor en række grænser, der tilfredsstiller folks behov. Man skal jo helst ikke kunne mærke, at der er skruet ned for ventilationen, fordi vi vil spare på strømmen, understreger Kim Escherich.