Åbne kontormiljøer

Tre målrettede guider giver bud på, hvordan man kan tackle problemer i eksisterende åbne kontormiljøer.

Læs mere
Del: - -

Case - Det stille storrumskontor

Der er lydabsorbenter overalt i Danske Banks storrumskontor i Århus, hvor de udvikler nye IT-løsninger. Det kan høres - 70 mennesker i samme rum giver kun en svag baggrundssummen.

Det summer og folk snakker sammen, men der er absolut ikke noget i lydbilledet, der indikerer, at der sidder 70 mennesker og arbejder i samme rum.

Man kan kun lige høre de kolleger, der sidder tættest på. Vi er i Danske Banks afdeling for IT-udvikling i Brabrand ved Århus.

Pakket ind i lydabsorberende materialer

I flere år har støj været på dagsordenen, men nu er der stille. Også klagerne er forstummet. Den primære årsag er, at rummet efterhånden er blevet pakket ind i lydabsorbenter. Der er:

  • gulvtæpper på gulvene
  • bafler på væggene
  • lydabsorberende skærmvægge, der omringer grupper på cirka 8-12 medarbejdere
  • lysskakter i loftet, der er beklædt med lydabsorbenter
  • nyt kombineret akustik- og ventilationsloft

Læs mere om akustik og støjabsorbenter

Lysninger i ovenlysene fanger lydene

Loftet og lysskakterne er det nyeste tiltag, som blev færdig før nytår. Tidligere var ovenlyset skærmet af med plexiglas i niveau med loftet. Det var en hård overflade, som kunne reflektere lydene langt omkring. Det kaldes strejflyd. Nu er glasset hævet, så der er kommet en lysning.

Det giver rummet karakter, og samtidig virker lysningerne som lydfangere. Lydene når ikke op til ruden - de er stoppet af lydabsorbenter inden. Det kan mærkes, fortæller Kasper Arent, der sidder som IT-developer i det store kontor.

- Før blev man hele tiden forstyrret af baggrundsstøj og samtaler rundt omkring. Siden de har flyttet rundt på skillevæggene og loftet er lavet, har det hjulpet rigtig meget, siger han.

Kritisk over for leverandører

Undervejs i forløbet har der været ekstern ekspert på, som har målt efterklangstider og rådgivet om, hvilke absorbenter der kunne bruges. Målingerne bruges som erfaringsgrundlag for hele koncernen.

- Vi har brugt meget tid på at undersøge markedet. Det er utroligt, hvad leverandørerne lover, og det er ikke alt, der er lige godt, fortæller projektleder i Danske Bank Hanne Schou, som sidder i et særligt Støj- og akustikudvalg.

De lydabsorberende skærmvægge i Brabrand er nu udvalgt som standardløsning i hele koncernen. Det er en relativ billig og effektiv løsning.

Læs også: Danske Bank udvikler egne løsninger på støj

Fra APV til handling

Problemerne med støj i Brabrand er gentagende gange poppet op i Arbejdspladsvurderingen (APV). Støj har derfor været på dagsordenen mange gange.

For nogle år siden begyndte Arbejdsmiljøorganisationen at spørge de enkelte medarbejdere om, hvilken støj der generede mest. Så var svarene ikke længere anonyme, men det var væsentligt for at kunne målrette indsatsen.

For eksempel blev der peget på, at nogle gulvplader klaprede. Det var hurtigt og let at gøre noget ved. Det blev også klart, at gennemgang på langs af kontoret var generende. Så blev der etableret alternative adgangsveje, og rummet blev delt "midt over" af støjskærme.

Meningsfyldte grupperinger og åben dialog om adfærden

- Generelt var det, vi hørte, at vedkommende støj var i orden. Det var støjen "på den anden side", der generede. Derfor har vi også delt kontoret ind i grupper af medarbejdere, der har en naturlig interesse i at arbejde sammen, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Marianne Lykke Krag.

Hun tilføjer, at det allerførste der blev gjort, var at arbejde med adfærd. Det var ikke nok, men det er på den anden side heller ikke noget, man kan komme udenom.

- Hvor der er tre mennesker sammen, er der støj. Vi kan fylde rummet nok så meget med absorbenter, men hvis folk råber til hinanden hen over fire skriveborde, så hjælper det et fedt, forklarer Marianne Lykke.

Læs også Gode råd om at dæmpe støj og forstyrrelser

Koncernen har formuleret en række dialogspørgsmål om støj, som hver afdeling opfordres til at tage op.

- Det betyder, at folk er åbne og godt tør sige til, når de er generet af støj. Før kunne det godt være svært, siger Marianne Lykke Krag.

Seks uger efter det seneste tiltag i storrumskontoret har hun endnu ikke hørt andet end positive tilbagemeldinger. Men de kan nå at komme.

- Folk er individuelle, og nogle er meget følsomme over for støj. Vi kan nok ikke gøre mere ved rummet som sådan, så resten handler om adfærd, siger hun.


Senest revideret den 21. april 2020